Podcast om ledighedsstress!

Skrevet d. 24-11-2015 19:51:19 af Birgitte Grønbech

Er du ledig? Oplever du at du er presset af din situation, så er det en god idé at få lavet en strategi mod stress og gerne søge hjælp i din omgangskreds eller hos en professionel. I nedenstående link får du adgang til en times lang podcast hvor jeg snakker med Diana Lund Andersen fra Jobeksperten.dk om stress - og hvad du kan gøre for at undgå ledighedsstress.

Det er naturligvis komplekst og individuelt, men vi kommer langt omkring og der er sikkert også noget du kan lade dig inspirere eller overraske over. En ting er sikkert: Stress føles ubehageligt, men du kan erhverve dig ny selvindsigt og evne til personligt lederskab ved at håndtere og forebygge stress under en ledighedsperiode.

Hør podcastet her: www.jobeksperten.dk/ledighedsstress/

Hvad er stress?

Vores stressberedskab, som vi er født med, gør os i stand til at reagere, når der opstår en fare. I stresssituationer bliver vores energi omfordelt til vores store muskelgrupper og hjernen tænker rationelle tanker, så vi dermed er hurtigt reagerende.

Vi har tre forskellige stresstyper – grøn, gul og rød: 

Den grønne stress zone

Den grønne stresstype er den, som opstår hvis der sker noget uventet og vi hurtigt skal reagere. Denne type går hurtigt over igen i løbet af kort tid. Denne stresstype kan komme til udtryk ved midlertidig hjertebanken, tics, at man sveder, bliver tør i munden, får sommerfugle i maven, knugen i brystet eller anspændthed.

 Den gule stress zone

Den gule type af stress kan komme hvis man udsættes for gentagne gange af f.eks. fyringsrunder, hvor man mangler en tryghed og muligheden for at skabe ro om en hverdag. Signalerne her kan være, træthed, sover dårligt om natten, tankespind, uro i kroppen, en indre modstand, irritabel, kvinder får typisk lettere til tårer, hvor mænd bliver mere indesluttede. Vi er ikke skabt til at leve i længere perioder uden ro (også fra de indre tanker og bekymringer), derfor vil denne type af stress opstå.

Det er også denne type af stress, som mange oplever i en ledighedsperiode, da man hele tiden lever i en usikkerhed om hvornår man får et job. Det ikke er i ens egne hænder og det kan være svært at slappe af fra bekymringstanker og utålmodighed.

Vores mønstre omkring udvikling af stress stammer bl.a. fra vores opvækst, og hvordan vores nervesystem og coping (mestrings) kompetencer bliver udviklet. Det betyder, at man kan blive mere ramt og have sværere ved at finde ro og opmuntring, hvis man kommer fra et belastet hjem. Ens nervesystem kan være mere følsomt, fordi man ikke er blevet påvirket til at udvikle den optimale selvberoligelse og et solidt og rodfæstet selvværd i barndommen.

Det at være ledig er for mange en eksistentiel krise. For nogen rammer det helt personligt, for andre handler det om økonomi og familie.

Der er forskelligt fra person til person, hvilke behov vi har, alt efter hvor vi er i vores liv, og dermed også hvilke ting som påvirker os i forhold til hvilke ting som kan føre til stress.

Der ligger for nogle rigtig meget identitet i det at have et arbejde, og hvis man mister det kan det godt være voldsomt hvis selvværd og nervesystem ikke understøtter en robusthed mod livets modgang


Det er en meget individuel rejse man har som jobsøgende, det gælder også i forhold til at blive stresset. Derfor kan det være svært at sige, om der er en bestemt vej ud i stressen. Men der er dog nogle generelle regler for at skabe et grundlag for afstressning som handler om:

·       Struktur på hverdagen så du laver en normal arbejdsdag

·       Få motion hver dag (hvis du er stresset skal motionen ikke overdrives)

·       Få mindst 8 timers søvn og arbejd på at få et godt søvnmønster

·       Hav fridage og pauser, så du kommer ned i gear

·       Søg konstruktive fællesskaber med mentor, jobsøgningsgrupper og venner

·       Få rare, sjove og gode oplevelser med dem du holder af


Hvis du laver benspænd for dig selv – hvilket ikke er usandsynligt hvis du har stress – så opsøg hjælp og støtte. Ellers kan du komme ind i en tilstand der virker lidt håbløs hvis du ikke får job relativt hurtigt.

Den røde stress zone

I den røde stress zone, vil ens krop reagere ved at man: glemmer ting, er fraværende, oplever eksem og sygdomme bliver forværret, får uforklarlige smerter, trækker sig tilbage socialt, får større forbrug af stimulanser, bliver mere aggressiv, får mavetarm problemer, som kvinde også kan være blødningsforstyrrelser.

Dette sker hvis man har ignoreret signalerne fra den gule stress over en periode. Man kan sige, at det er kroppens måde at prøve at trække nødbremsen i.

Når man når her ud, så er det vigtigt at man søger hjælp, i første omgang hos egen læge, men også andre professionelle fx stresscoaches, psykoterapeuter og psykologer.

Man kan sagtens virke til at være i godt humør og alligevel være stresset. Mange stressede har stadig en god adgang til deres humor. Men når den grundlæggende livsglæde erstattes af følelsen af overlevelsestilstand, så er sandsynligvis fordi du er stresset og det vigtigt virkelig at mærke efter symptomerne.

Stresstilstanden gør det typisk sværere at mærke sin egen krop, og både miste kontakten til sig selv og andre i processen.


Kriser er en del af livet

Stress er en forandringstilstand, men også en mulighedernes tilstand, men stress er stadig en tilstand der kan dræne os, og derfor skal man være opmærksom på at holde sig fra gul og rød zone.

Social kontakt, er vigtigt når man føler man er på vej ud i en presset tid. Kys og kram virker rigtig godt i mod stress. Så der kan være en god ide måske at gøre det modsatte af hvad man har lyst til: at isolere sig.

 

Hvad gør du hvis du oplever uro og at du laver benspænd for at strukturere hverdagen og være social?

·       Arbejd med dine tanker, lær at berolige dig selv via dine egne tanker. En god måde kan være at stille sig foran spejlet og fortælle dig selv at du er godt nok som du er, dejlig og elsket hver dag.

·       Smid de kritiske overbevisninger væk. Se de ting som gør dig taknemmelig og gør dig glad. Hold fast i de ting som gør dig glad og gør godt for dig selv.

·       Vær social, også selv om du måske ikke altid har lyst til det. Find ud af hvad det er du har brug for – i forhold til hvor er du i den stress du oplever. Meld ud til de mennesker du er sammen med, at du har en begrænset mængde energi, og måske har brug for at tale om tingene.

·       Forsøg også at undgå de ting som du ved gør dig ked af det. Sig til din omgangskreds at du ikke har lyst til at blive spurgt om hvorfor du stadig er ledig, og den type af spørgsmål.

·       Lav en plan for hvordan du holder dig oppe. Hvis du ikke kan finde energien til det, så få hjælp til det, gå til din a-kasse, lægen eller en privat rådgiver.

·       Sørg for at give dig selv plads til ro og søvn, da det at sove er rigtig vigtigt, når man er stresset. Giv plads til en pause. Det kan være, at der skal en sygemelding til, så du har mulighed for at få denne ro.

 

Forbyg ledighedsstress

Det er klart,  at det er nemmere at forebygge frem for at behandle stress, så derfor er der fornuftigt allerede når en ledighedsperiode indtræffer, at lave en personlig strategi mod stress.

Se din ledighed som en rejse, brug tiden til at lære dig selv at kende. Se det som mulighedernes land. Gør noget for dig selv som er opbyggeligt, sæt rammer for hvornår du arbejde, og find nogle fællesskaber hvor du kan være sammen med andre om at være jobsøgende.

Sørg for disciplin og overblik i hverdagen og få noget konkret sparring. Find nogen hvor du får opfyldt dit behov for kontakt og faglig sparring. Det kan være en mentor, en i dit netværk eller måske en anden ledig.

Brug tid med venner og veninder, familie, brug tiden på noget som du synes er sjovt og spændende. Giv dig selv tiden og pladsen til at være dig selv og slappe af.

Selv om du er ledig er du stadig et menneske, som er i sine fulde ret til at leve livet, spise godt, opsøge glæder – måske med mere fokus på de gratis glæder - og arbejde på at få en god søvn og passende motion dagligt.

Fra ledighedsstress til det nye job

Det kan være en fordel for dig at sygemelde dig mens du er jobsøgende hvis du har stress i rød zone. Du skal gerne have styr på stressen, inden du starter på et nyt job. Starter du op med stresssymptomer, er der stor risiko for at brænde ud i det nye job.

Når vi er i en stresstilstand mister vi ofte overblikket over hvor meget vi reelt kan klare. Derfor er det en god ide at søge professionel hjælp, især hvis man mærker røde stresssignaler samtidig med at man bliver tilbudt et nyt job.