Pessimisme har også sin berettigelse

Skrevet d. 30-10-2014 09:32:42 af Lars Nørgaard

Er optimisme pr. definition altid at foretrække frem for pessimisme? Spørgsmålet udspringer af mange samtaler med mennesker, som har svært dårlig samvittighed over at de ind i mellem betjener sig af en pessimistisk tankegang, typisk før de skal yde en præstation, eksempelvis i forbindelse med en eksamen. De siger til sig selv og deres omverden: Det går nok ikke så godt for mig til eksamen. Den dårlige samvittighed opstår, fordi vi – af amerikanerne – har lært at det altid gælder om at tro på sig selv og at man skal give udtryk for denne tro, fordi det forbedrer chancerne for at vinde. Det er utvivlsomt også rigtigt i mange, mange sammenhænge, men pessimistens model er nu heller ikke altid så ringe endda. For når han siger, at han ikke regner med at vinde, så har han faktisk skabt en situation, hvor han ikke kan undgå at vinde; hvis det går skidt til eksamen, har han vundet, fordi han så havde ret i sin antagelse om udfaldet (og skuffelsen er muligvis mindre), går det godt har han også vundet – og kan oven i købet høste ekstra point for sin beskedenhed! Men mange af os har annekteret den amerikanske model så meget, at når vi hører nogen udtrykke pessimisme, så stritter det hele på os og vi må reflektorisk og pr. omgående i gang med at bekæmpe blasfemien. Hvad man imidlertid glemmer i kampens hede er, at for mange (danskere) stiger angstniveauet hurtigt til “det røde felt” i takt med at forventningerne skrues op – hvilket reelt virker ødelæggende for præstationspotentialet.

En tankegang som matcher amerikanernes nationalkarakter gør sig ikke automatisk lige så godt hos danskerne, og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med den stærkt omtalte “Jantelov”. Meget tyder på at danskerne i høj grad reagerer posivtivt på at angstniveauet dæmpes. Et klassisk eksempel er fodboldlandsholdet som i 1992 vandt europamesterskabet. De havde al mulig god grund til før slutrunden at proklamere “vi vinder nok ikke”. Angstniveauet var historisk lavt, hvilket resulterede i at holdet spillede frit og utvungent – og vandt.

Optimisme er en meget værdifuld egenskab, og nogle mennesker kan opnå forbløffende resultater ved at dyrke den, fx før præstationer. Ikke et ondt ord om dén i sig selv. Men under alle omstændigheder er den dårlige samvittighed, som andre mennesker har over at befinde sig godt med at “sidde i baghånd” og udtrykke lidt pessimisme, helt uanvendelig. Lad den dårlige samvittighed ligge og vær i stedet glad for at have en metode til rådighed, som effektivt sænker angstniveauet i forbindelse med præstationer.