Perfektionisme på godt og ondt

Skrevet d. 15-2-2016 09:55:54 af Neela Maria Sris

Perfektionisme det er det enkelte menneskes ønske til at gøre alting fuldstændigt perfekt og fejlfrit. Det kan være alt lige fra ens udseende, til en opgave man vil løse eller en rolle man har i sit liv. Den trang til at gøre alting perfekt kan man forstå på et kontinuum. Så i den ene ende fylder det ikke så meget og man kan være tilfreds med at tingene er gjort halvt. Så er der i midten, hvor det ligger midt i mellem og så er der den anden ende hvor det fylder alt og er fuldstændigt altoverskyggende. 

Trangen til at tingene skal være perfekt er en god ting og der er mange aspekter i vores liv hvor det er en god ting. F.eks. læger der skal gøre deres arbejde perfekt, når de skal hjælpe os eller operere på os. Eller hvis vi går til frisøren ønsker vi også at det bliver gjort perfekt. Eller en ting som mange genkender; når vi er ude i trafikken - der skal det også være perfekt, så vi ikke kommer galt afsted. Men der hvor perfektionisme bliver et problem er når det bliver altoverskyggende og uoverskueligt. Og hvor alt i ens liv, alle aspekter i ens liv - man skal have den perfekte kæreste, man skal se perfekt ud i ens liv, man skal have den perfekte karriere osv. Så bliver det en perfektionisme man risikerer at lide under. Der er også den anden ende af skalaen, hvor man mangler den sunde perfektionisme og man egentligt har brug for at presse sig selv lidt mere og gøre sig mere umage.

Det gælder om at finde et passende niveau af perfektionisme. Et sted hvor man godt kan gøre sig umage og stille sig selv krav, men hvor man samtidigt giver plads til at træde lidt ved siden af og ikke gøre alting perfekt altid. Et sted hvor man ikke slår sig selv i hovedet, hvis du gør tingene forkert. Et sted hvor du ikke er konstant utilfreds med dig selv - det vil være godt.

De sociale medier er også med til at bidrage til en kultur hvor alting skal være perfekt. Instagram f.eks. hvor folk poster billeder af deres meget perfekte aftensmad, fra deres karriere eller dyre ferier. Så glemmer man at poste billeder når man spiser chips og dip til aftensmad eller flader ud til en halvdårlig film. Jeg synes derfor det er vigtigt at bidrage til en kultur hvor man tør at træde ved siden af og være uperfekt - det er langt mere ægte og vi kommer nærmere hinanden. Det er mere genkendeligt når vi ser andre som også er lidt skæve engang imellem. Vi bidrager derved til en kultur der er varm og humoristisk og hvor vi bare kan slappe af. Så det at grine af sine egne fraklip engang imellem kan øge din livskvalitet på rigtig mange måder.

Se min video ovenfor (inkl. fraklip :-) )