Parforholdets svære væsen

Skrevet d. 17-10-2016 14:28:26 af Beritt Hansen

Vi søger kærligheden, vi ønsker en partner at dele livet med, vi ønsker ro, varme, kærlighed og tryghed. Men hvorfor er det så, at så mange par bruger store dele af tiden på at skændes og være utilfredse?
Historien om prinsen på den hvide hest, der redder prinsessen fra den onde drage ender da godt og det samme gør de fleste film om kærlighed. Så hvad er det, der går galt i mange parforhold? 
Hvorfor er det så svært for mange mennesker at være i en tæt relation?
 
I dette indlæg vil I få indblik i parforholdets svære væsen med afsæt i den utrygge tilknytning og nogle af de typiske mønstrer og strategier, der forhindrer en tryg og ligeværdig kærlighedsrelation. 
I vil blive introduceret for modellen med de 4 kontaktfaser i kærlighedsrelationen som I kan bruge som et pejlemærke til, at blive mere bevidste om, hvor i kontakten det går galt for jer.

 

Menneskets grundlæggende behov

Mennesket er et socialt væsen som styres af to fundamentale og biologiske behov.

 

  1. Samhørighed - Tilknyttet, ved at kunne relateret sig til andre med oplevelsen af nærhed
  2. Individuation - Selvstændighed, ved at definere sig selv med sin egen selvstændige identitet.

 

I den trygge tilknytning balanceres forholdet mellem behovet for nærhed og den selvstændige udforskning.

Men i den utrygge tilknytning, hvor omsorgspersonen f.eks. ikke har været i stand til at dække barnets behov for nærhed eller straffet eller frataget barnet sin selvstændighed så vil balancen omvendt være forstyrret. Et utrygt tilknyttet barn vil ofte have svært ved, at tilgodese egne behov for nærhed og selvstændighed som følge af en manglende omsorgsfuld spejling fra tilknytningspersonen tidligt i livet. Det vil have betydning for måden personen indgår i en kærlighedsrelation på i sit voksenliv.

 

Strategiernes formål

Strategier er til for at beskytte barnet mod for store følelsesmæssige udsving som en måde at sikre barnets overlevelse. Da det ville være for smertefuldt  for barnet, at registrere, at tilknytningspersonen til tider ikke er tilstrækkelig nok, altså en ”dårlig forælder” så gør barnet i stedet sig selv til et ”dårligt barn”. På den måde beskytter barnet tilknytningsrelationen, som er nødvendigt for dets overlevelse i al sin afhængighed. Strategierne bliver en del af barnets personlige identificering og dele af den autentiske personlighed og livfuldhed må lukkes ned.

Overlevelsesstrategier er altså til for at beskytte barnets overlevelse og skal derfor opfattes som en nødvendighed..........................

 

Dbh

Beritt