Parforholdet kan lide under den ufrivillige barnløshed

Skrevet d. 25-4-2016 10:07:37 af Anne Katrine Hummelgaard

 Jeg skriver lige for tiden om fertilitetsproblemer og ufrivillig barnløshed i min blog. I dette blogindlæg vil jeg skrive lidt om nogle af de problemer og etiske spørgsmål parforholdet bliver udsat for ved fertilitetsbehandling.

 

Det at være en mand og en kvinde

Fordi der er to parter involveret, er det ofte meget komplekst. Hvis det er manden, som har fertilitetsproblemer, så vil han måske opleve, at det sætter gang i en masse tanker om, hvad det vil sige at være mand og mange andre ting. Hele hans selvforståelse kan blive rystet. Der kan fx dukke disse spørgsmål op: Hvad betyder det for forholdet til min kone? Hvad tænker hun om mig? Elsker hun mig stadig? Hvad betyder det for min maskulinitet og min rolle som mand?

 

Jeg tænker på den film, som jeg som barn så om undfangelse i skolen. Der blev lagt meget vægt på den aktive og dynamiske sædcelle, der svømmede fra alle de andre sædceller, blev nummer et og befrugtede det passivt ventende æg. I vores kultur og sikkert også i mange andre kulturer, anses dette som et meget vigtigt bidrag fra mandens side. Sædcellen som vinder af et kapløb mod andre sædceller! I filmen som vi så, blev der blev ikke vist noget om mandens rolle i forhold til den gravide kvinde, fx hvor han masserede hendes lægge og hjalp hende med at binde hendes sko eller tog sig af barnet. Måske er det vigtigt at foreslå, at man som mand kan bidrage med en hel del mere end en sædcelle, og at det at være manden i et forhold og far til et barn kan indeholde meget, meget mere end selve forplantningen? Måske denne krise kan give anledning til at redefinere sig selv som mand?

 

Jeg har også lyst til at tilføje, at filmen selvfølgelig var  en konstruktion. Den viste sædcellen som aktiv og ægget som passivt, fordi vi i vores kultur har en forestilling om det feminine som passivt og det maskuline som aktivt. Af samme grund viste filmen ikke æggenes kapløb, hvor det hurtigts udklækkede æg løber af med sejren over de 4 – 5 andre æg i æggestokken. Filmen kunne ligeså godt have vist et æg, der løb ned af sejrsæglederen og ud i livmoderen til sin ventende prinsesædcelle. Men så havde filmen ikke bekræftet lighedstegnet mellem maskulinitet (det aktive) og det at være mand.

 

Når man derfor som mand har tanker om, hvad det betyder for ens maskulinitet, at man ikke kan gøre sin kvinde gravid, så kan det måske være en hjælp at huske på, at maskuliniteten kan ses som en konstruktion. Ligesom forståelsen af den aktive vædeløbssædcelle der vinder prinsessesædcellen kan ses som en konstruktion, der lige ”glemmer”, at der skal to til en undfangelse, og at kvinden kan ses som ligeså aktiv i undfangelsen. Og derfor vender jeg nu blikket mod kvinden.

 

Kvinden kan også få udfordret sin selvforståelse, hvis hun er den, som har svært ved at blive gravid? Hvad betyder det for hendes kvindelighed? Er hun mindre kvinde af den grund, mindre feminin, mindre naturlig, mindre moderlig? De gamle forestillinger om frugtbarhedsgudinder, moder jord etc. – hvordan skal hun nu forholde sig til dem? Måske det også kan hjælpe at se disse forestillinger som det de er: Myter. Og i forhold til det feminine, at se det som en konstruktion? Det kan give mulighed for at overveje, hvad det egentlig vil sige sige at være kvinde i sin egen tolkning af sit køn?

 

Dette er blot forslag fra min side. Jeg tænker, at der kan findes mange, mange andre måder at se hele denne problemstilling på. Jeg har blot nævnt den metode, som hjalp mig selv til at finde vej igennem krisen. Hvis du står midt i krisen, så tror jeg, at det er vigtigt, at du finder din egen vej og blot ser dette som en inspiration, du kan tage imod eller lade ligge. Det er slet ikke sikkert, at maskulinitet og feminitet er bragt i spil i din krise, måske er det selve parforholdet, der kommer i farezonen, fordi diagnosen ufrivillig barnløshed kan også afstedkomme tanker såsom "når vi nu ikke kan få børn sammen, passer vi så sammen som par?"Igen vil jeg spørge, hvad er et parforhold egentlig? Er det definieret udelukkende igennem forplantningsevnen? Dette spørgsmål kan måske åbne op for, at I sammen kan tale om, hvad et parforhold er for jer og finde frem til jeres egen definition på et parforhold. I næste afsnit vil jeg se lidt på sexlivet, som også kan blive udfordret.

 

Sexlivet

Når man igennem lang tid, måske flere år, har haft sex med fokus på undfangelse, så kan sexlivet miste sin glød, man kan helt glemme at have sex bare med det formål at nyde hinanden. Hvordan finder man hinanden igen og glæden ved at have sex sammen, når man først er nået dertil? Ønsker man at genfinde glæden ved sex, eller har man helt mistet lysten til hinanden? Hvor vigtig er sex i jeres parforhold? 

 

Hvis parret beslutter, at de må modtage fertilitetsbehandling, så vil kvinden ofte opleve, at hendes krop bliver behandlet som en genstand, på en ofte meget uromantisk og mekanisk måde. Hun får måske hormonbehandlinger, bliver insemineret, eller skal opleve ægudtagninger og ægoplægninger. Manden må opleve at blive sendt ud for at ejakulere ned i en kop. Den dejlige og enkle handling - at et par har sex og derefter undfanger et barn - vil af mange opleves som forsvundet. Dette kan føles rigtig sorgfuldt for nogle. Fra nogle fertilitetsklinikkers side opfordres man til at gå hjem og genskabe den tabte romantik, men er dette blot endnu et krav, eller oplever man som par en reel lyst til dette? Har man følt sig ”rodet ved” som kvinde, så er det måske ikke lige sex, man har mest lyst til. Måske har man mere lyst til at sidde med en pude på maven, se en tåreperser i fjernsynet og få fodmassage af sin mand. Jeg tror, at det er vigtigt, at man finder sin egen vej som par og tager fertilitetsklinikkens – og alle andres forslag, inklussiv mine forslag - med et gran salt. Dette er måske endda særligt vigtigt i forhold til de etiske spørgsmål, som man desværre ofte må tage stilling til som par, og som jeg skriver om i næste afsnit.

 

Etiske spørgsmål

For selvsagt er der mange etiske spørgsmål, som kan opstå ved fertilitetsbehandlinger, fx "hvad betyder det for mit barn at være undfanget gennem kunstig befrugtning?", "Kan vi lade os inseminere med en anden mands sæd?" "Kan vi bruge en rugemor?” ”Kan vi adoptere et barn?” Hvis man stiller sig disse og andre spørgsmål, så er det nok en god ide hele tiden at mærke efter, hvor langt man vil gå, hvor brændende man ønsker sig barnet, og om man er rede til at tage de konsekvenser, som ens handlinger kan føre med sig. Det er hårdt arbejde, hvor hele ens identitet kan komme på spil, hvem er jeg, hvad er mine værdier, gør jeg det rigtige lige nu, burde jeg gøre noget andet? Hvem er vi som par, hvad er vores fælles værdier, hvor langt vil vi sammen gå for at få et barn? Hvor sidder stopknappen? Har jeg/vi overhovedet en - eller vil jeg/vi prøve samtlige muligheder for at få et barn? 

 

Disse spørgsmål er desværre ofte ikke afklarede en gang for alle. Ofte må man slidsomt igennem dem endnu engang, når man igen får lyst til at trodse alt og bare få det barn, som man ønsker. En proces som fx kan blive sat igang, når man ser sine veninder få børn, når det biologiske ur tikker nærmere og nærmere menopause, når man oplever sit enebarn ønske sig en bror eller søster. Man kan også opleve spørgsmålene dukke op igen, når man en dag må forklare sit barn/børn, hvorfor man valgte at gøre, som man gjorde. Kan jeg stadig forstå mine egne valg og stå ved dem? Eller forstår jeg ikke længere mig selv, som jeg var dengang, hvor desperat eller fornuftig jeg var, da jeg traf den eller den beslutning?

 

Endelig er der også den udfordring, at man som par kan forholde sig meget forskelligt til spørgsmålene og være meget uenige omkring nogle af dem. Den ene er måske parat til at adoptere et barn og opgive fertilitetsbehandlingen, mens den anden slet ikke har opgivet behandlingen endnu. Når man ikke er enige, så kan det blive endnu mere vanskeligt at håndtere den ufrivillige barnløshed.

 

Uanset hvor i processen man er, så kan man måske få behov for at tale med nogen om det, familie, venner eller måske en terapeut kan støtte en. Det kan måske også gavne med parterapi, hvis man som par har brug for ekstra støtte.

 

Hvis du og din partner har ufrivillig barnløshed inde på livet, så ønsker jeg jer al mulig held og lykke.

 

Hjertelig hilsen

 

Anne Katrine