Online terapi for udenlandsdanskere

Skrevet d. 15-8-2016 10:08:38 af Tanja Høj Jensen

Jeg vil gerne fortælle om online-terapi, hvordan det foregår og hvordan det kan være relevant for dig som dansker bosat i udlandet eller som dansker der overvejer at flytte til udlandet. Jeg er psykolog og har egen praksis og har foretrinsvis klientsamtaler online fra hele verden. Det vil sige mine klienter logger ind på deres computer eller tablet i et sikkert forum på det samme tidspunkt som mig og så har vi vores session online via webcam. 


Jeg kunne godt tænke mig at fortælle om de typiske problemstillinger jeg er stødt på ifbm. med mit arbejde som er tæt forbundet med det når man flytter til en ny kultur. Når man flytter til en ny kultur et andet sted i verden er en gennemgribende forandring. Man skal etablere en ny hverdag, en ny mening, et helt nyt sted. Dine gamle vaner og rutiner bliver brudt op. Du er måske langt fra dit netværk og de mennesker du støtter dig til og de mennesker som plejer at give dit liv mening. Disse store forandringer kan give stor glæde, nysgerrighed og lyst til at udforske det hele. Nogle mennesker trives godt med det og formår at blive integreret i de nye rammer, nye netværk og tæmmeligt hurtigt føler at have fast grund under fødderne.

Min erfaring som psykolog og de klienter jeg arbejder med er, at det kan være en stor udfordring at flytte til en kultur der er væsentligt anderledes end den danske. Det kan være at du er flyttet til et sted, hvor der geografisk er en stor afstand til Danmark og dermed det trygge og dit netværk. Det kan også være du er flyttet til et sted med en form for uro, f.eks. kulturelt eller politisk, som du også skal forsøge at navigere i. Derudover kan det være at der er nogle uvisse rammer omkring dit forhold. F.eks. tvivl om hvor længe du skal være der, hvad du skal lave, bekymringer om økonomien, usikkerheder omkring boligsituation og mange andre forskellige ting. Det kan være med til at lægge en grobund af utryghed.

Jeg vil dog påpege at der findes folk der trives rigtig godt med denne uvished og lidt løsere rammer. Så det med at kaste sig ud på dybt vand et nyt sted i verden er ikke nødvendigvis altid forbundet med disse ting jeg taler om. Der er ikke noget der er mere rigtigt end andet. Det kan også tage forskellig tid at falde tilpas. Vi er forskellige og for nogen tager det måske en uge at føle sig tilpas og for andre et halvt år.


For nogle kan disse svære følelser der kan være forbundet med at bosætte sig i udlandet altså blive vedvarende. Her kan det være en god idé at søge hjælp, hvis du får brug for det. Hvad enten dine symptomer er tristhed, vedvarende stresssymptomer, ensomhed eller måske sorg.


Jeg vil også gerne komme ind på netværk og hvorfor det er så vigtigt i denne sammenhæng. For langt de fleste mennesker er glæden ved at være menneske og meningen ved at være til bundet op på vores betydningsfulde relationer. Så når vi pludseligt oplever at være langt væk fra vores normale relationer, der normalt er et fundament i vores tilværelse, føler vi nemt at vi mangler noget. Min erfaring er at jo hurtigere du får dannet et netværk, nogle nye gode relationer du kan støtte dig til og hvor du kan have betydning for andre mennesker på et personligt plan, jo hurtigere vil du opleve at du kommer til at trives i de nye omgivelser. Det er ind imellem en kendsgerning, vil jeg mene, som vi danskere har en tendens til at underkende, fordi vi så gerne vil være selvstændige og uafhængige. Så denne dybe afhængighed til andre mennesker kan vi have svært ved at forstå skal være så vigtig. Men ud fra mit synspunkt og min erfaring fra de klienter jeg arbejder med i hele verden, så er relationer altså regel nummer 1 ift. at få etableret sig.


Derudover kan du på samme måde som i Danmark kommer ud for nogle oplevelser eller være i perioder i dit liv, hvor du får brug for at tale med en psykolog. Det kan være du bliver ramt af arbejdsrelateret stress,  parforholdsproblemer som I ikke kan løse eller andre problemsstillinger som gør at du får brug for at tale med en psykolog. Hvis det er tilfældet for dig, kan du starte med at søge på internettet, Facebook eller andre steder og se om du kan finde en dansktalende psykolog i det nærområde du er bosat. Hvis der ikke er det, eller hvis det i det hele taget tiltaler dig med online-terapi kan du booke en psykolog der tilbyder online-samtaler. 


Fordele ved online-terapi er bl.a. at du ikke er bundet op på at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Du skal bruge en computer eller tablet og en god internetforbindelse. Er de ting til stede og har du etableret kontakt til den psykolog du ønsker at arbejde med, så logger I ind samtidigt og afholder sessionen som hvis I sad ansigt til ansigt. Det er også en stor fordel for f.eks. expats der rejser meget rundt, og psykologen eller terapeuten dermed kan følge med rundt. Derudover kan prisen nogle gange være lavere, fordi at psykologen har færre udgifter til lokaler.


Begræsninger ved online-terapi kan være, at det ikke er alle problemstillinger der egner sig til online sessioner. Det er forskelligt fra psykolog til psykolog, hvor grænsen går. Jeg kan for eksempelvis nævne at jeg ikke arbejder med svær angst eller svær depression online. I de tilfælde anbefaler jeg at man booker en samtale med personligt fremmøde. 


Så hvis online-terapi er noget for dig, hvad enten du er udlandsdansker eller bosat i Danmark, så er det blot at henvende sig til en der tilbyder dette.

Jeg håber at dette video-opslag er nået ud til nogle af jer, der sidder med spørgsmål og overvejelser i forbindelse med hvordan det er muligt at få hjælp som dansker i udlandet og hvornår det kan give god mening.


Fortsat god dag.