Nyd julen og pak stressen væk.

Skrevet d. 18-11-2016 12:11:30 af Charlotte Bøttger



Julen står snart for døren, med alt hvad der høre med. 


Der skal pyntes op, købes gaver, bages kager, laves konfekt, julehygge med børnene, måske en julefrokost eller 2, laves julemad og sikkert også flere ting, end dem jeg har skrevet her.


Eller skal vi i virkligheden nå alle de ting? Kom ud af stress-spiralen og skru ned for kravene til dig selv.


Hvad er det vigtigste for dig i julen? Stop op et øjeblik og tænk efter. Der er kun en´ der kan tage ansvar for din juleglæde og det er dig selv. Vær bevidst om det og hav fokus på de ting der betyder noget for DIG og de ting DU har lyst til at gøre.



Skru ned for ambitions niveauet


Du skal ikke planlægge ting, du alligevel ikke har tid tid. Hvis der er noget, der er meget vigtig for dig så prøv at skaffe tiden. 

“Plejer” og “Jeg skal lige nå…” er hyppige gæster i julemåneden. Men hvem siger, at det egentlig skal være sådanne ?

Du behøver ikke at bage 5 forskellige slags småkager, bageren laver nogle udmærket “hjemmebagte” småkager, eller du kan købe færdiglavet småkagedej. 

Der findes også mange fine færdiglavet juledekorationer.

Du skal ikke sammenligne dig med andre, men fokusere på det, der betyder noget for dig.



Planlæg og acceptere 


Du kan planlægge dine julegaveindkøb i god tid, lav en liste over hvem du skal købe gaver til og hvad du gerne vil købe. Du kan eventuel bestille gaverne på nettet, eller hvis det er muligt, kan du tage en fridag fra arbejdet, hvor du får klaret indkøbene. Det gælder om at være i god tid, så du undgår julestressen.

Acceptere at der bare er nogle ting ved julen, du ikke kan gøre noget ved, som f.eks. de lange køer i butikkerne. Ved at irretere dig over noget du ikke har indflydelse på, ryger du bare op i stressspiralen.



Få koblet af i både krop og sind.


Julen behøver ikke at være et stress marathon. 

Vælg dine julearrangementer med omhu, du behøver ikke at tage med til alle de arrangementer du er inviteret til. 

Prøv at holde nogle weekender fri og vær god ved dig selv. Gå en lang tur, en dag hvor solen skinner, tag et dejligt langt bad, lyt til din yndlingsmusik. 

Husk at slappe af, mærk den barnlige begejstring for julen, glæd dig over den og vis den. Det vil give dig glæde og du vil også smitte andre med din glæde.


Du ønskes en rigtig glædelig og stressfri jul. - Og husk julen er hjerternes fest. Så vær tro mod dig selv og vær bevidst om, hvad der virkelig betyder noget for DIG.