Når der er lim på stolen

Skrevet d. 8-11-2014 13:22:10 af Dorte Windfeld

Visse dage sker der noget underligt noget hjemme hos mig. Det er som om der er kommet kontaktlim på min stol og der er SÅ svært at komme op af den og ud i den store verden. For mit vedkommende har jeg 2 hunde, som (heldigvis) står med øjne så store som møllehjul og nedstirrer mig, hvis jeg overvejer at droppe deres gåtur. Oftest vinder de og rammer mig lige i hjertekuglen, hvor min samvittighed også bor. Og så kommer jeg af sted.

 

De er da svære at stå for!

Men nogen gange, er det bare så svært for mig at tage mig sammen selvom jeg udmærket godt ved, at jeg hver eneste gang (og det er uden undtagelse) har det rigtig godt, når jeg overvinder mig selv og kommer af sted. Jeg gør noget godt for mine hunde, men jeg gør i høj grad også noget godt for mig selv. Både for min vægt, men også for mit generelle helbred. Og så er der lige den lille bonus, at fysisk aktivitet gør at vi producerer stoffer, som gør underværker for humøret…..

De dage hvor min lille popo er særligt godt plantet på stolen, har jeg en lille dialog med mig selv. Den er meget enkel og kræver ikke den store ledvogtereksamen og jeg vil gerne dele den med dig.

Jeg spørger ganske enkelt mig selv om følgende:

  1. Hvis jeg overvinder mig selv og kommer af sted, hvad vil det så gi’ mig? Og her gælder det om at være HELT ærlig. Og omvendt, hvad vil det koste mig at gøre det?
  2. Hvis jeg gir’ efter for dovenskaben og bliver hjemme, hvad vil DET så gi’ mig? Og hvad vil det koste mig, at blive hjemme?

9 ud af 10 gange finder jeg jo selvfølgelig ud af, at det bedste for mig er at komme ud og få rørt mig. Når jeg bruger modellen ovenfor gir’ det så god mening, at jeg oftest kommer af sted og har det rigtig godt med mig selv.

Enkelte gange finder jeg ud af, at det rent faktisk er bedre for mig at blive hjemme. Og så gør jeg det – og med god samvittighed – for jeg er klar over præcis hvorfor.

Prøv det – hvis du har lyst – og fortæl mig meget gerne, hvordan det virker for dig.