Magnetstimulation (TMS) mod depression

Skrevet d. 30-5-2015 01:07:51 af Mahmoud Ashkanian

TMS Therapy er en alternativ eller supplement til medicin mod depression

Lider du af moderat til svær depression? Har du ikke opnået den ønskede effekt ved antidepressiv medicin, eller har du svært ved at klare bivirkninger som vægtøgning, nedsat seksuel lyst eller søvnbesvær?

Hvad er TMS Therapy (magnetstimulation af hjernen)?

TMS Therapy er en ikke-invasiv behandlingsform, også kaldet rTMS (repetitive transcranial magnetic stimulation) – eller på dansk gentagen transkraniel magnetisk stimulation, hvor magnetiske pulser bliver brugt til at stimulere nerveceller i den del af hjernen (et område i pandelappen), der kontrollerer humøret. Dette område er ofte underaktivt hos personer, der lider af depression. Gentagen stimulering af denne del af hjernen har vist sig at have en antidepressiv effekt. Behandlingen har været godkendt og anvendt i USA siden 2008. I 2011 blev den godkendt (CE-mærket) i europa. I mange europæiske lande (Tyskland, Frankrig, Poland, Belgien, Finland mm) er behndlingen taget i brug. I Finland er TMS behandling så populær at der i offentligt regi allerede er der flere måneders venteliste. I Danmark anvendes behandlingen på Psykiatrisk hospital i Risskov som det eneste sted i landet. Og nu tilbyder privatklinikken Mentis i Risskov TMS behandling til private patienter.

Hvem kan få behandlingen ?

Voksne patienter, som er blevet korrekt diagnosticeret af en psykiater og fundet egnet til rTMS-behandling.

Under behandlingen sidder du komfortabelt i en stol med nakken støttende mod en vakuumpude, så dit hoved har bedst mulig støtte. Du får desuden en personlig hætte på hovedet, som sikrer, at den spole, der skal give de mag- netiske pulser, bliver placeret det samme sted hver gang.

Virker behandlingen?

For mange patienter er depressionsbehandling med rTMS mere effektiv end antidepressiv medicin. Flere end 40 uafhængige kliniske studier med tilsammen mere end 2.000 patienter viser, at rTMS er effektiv til behandling af svær depression. Behandlingen kan også gives som en supplement til medicin.

Er der bivirkninger?

Behandlingen kan ikke sammenlignes med Electroshock-behandling. Ved TMS er patienten fuldstændig vågen og der fremkaldes ingen kramper. Behandlingen giver heller ikke de kognitive bivirkninger som ofte ses efter electroshock-behandling. Behandlingen er også uden de bivirkninger, der typisk forbindes med antidepressiv medicin. Nogle patienter melder om mild ubehag eller hovedpine, men du vil typisk være i stand til at genoptage de daglige gøremål lige efter behandlingen.

Hvor længe varer effekten?

Mange patienter har kun brug for én komplet TMS behandlingsserie ( 5 gange om ugen i 4-6 uger). Din psykiater vil eventuel give dig vedligeholdelsesbehandling (en eller to sessioner) hver 4-6 måned eller en gang om året.

Hvor ofte skal du have behandling?

TMS behandling af depression gives typisk 5 gange om ugen over en periode på 4-6 uger. Dit nærmere behov vurderes af din psykiater ved Mentis Neuropsykiatrisk Privatklinik.

Hvor kan du få mere information?

Mentis, Neuropsykiatrisk Privatklinik

Voldbjergvej 12A, 1.,

8240 Risskov