Ledere bør gå i terapi for at udbytte lederpotentiale

Skrevet d. 8-11-2014 17:41:21 af Jakob Skytt

Vi mennesker udfordres på forskellig vis, og evnen til at håndtere disse udfordringer afhænger bl.a. af hvilke psykiske og følelsesmæssige værktøjer, mestringsstrategier, grundlæggende livsantagelser, m.m. vi er udstyret med. 

Mennesker der, forenklet sagt, skal “stille sig op på ølkassen” og motivere, lede en medarbejdergruppe udfordres ofte meget, og får mange forskellige lag i sig selv i spil - måske uden at være bevidst om det. Det vil sige, at den enkelte leders “psykiske baggage” influerer meget på hans/hendes ledelseskompetence og ledelsesstil. 

Hvis man, som leder, ikke er bevidst om, hvornår man kommer i spil på en god måde overfor sine medarbejdere, kan det resultere i manglende medarbejderengagement, og dermed forringet arbejdskvalitet. Medarbejdere er også udstyret med en psykisk baggage, og reagerer på de signaler en leder sender, og får dermed nogle helt grundlæggende sider af sig selv i spil, som egentligt ikke har noget med lederen at gøre, men som udløses af ledelsesstilen. Især når medarbejderen - eller hele arbejdspladsen - er presset. Det får mange forskellige - og nogle gange ukonstruktive - sider frem i folk, og lederen kan blive en projektionsskærm for medarbejderens frustrationer. 

Hvis man som leder er bevidst om disse processer, og samtidig har godt styr på egne reaktioner og “blinde punkter” åbnes op for den mulighed, at medarbejderne - fx i en krisesituaiton - oplever lederen som en støtte eller som en redning. 

Derfor tænker jeg, at lederens vigtigste opgave er, med Sebastians ord: “..at holde hovedet koldt og hjertet varmt” når han/hun kommer i spil overfor medarbejdere. Og derfor mener jeg at alle, med et ledelsesansvar, bør gå i terapi. 

Terapien skal selvfølgelig tage udgangspunkt i de udfordringer som lederen bringer ind i det terapeutiske rum, men til forskel fra fx coaching vil terapien arbejde mere dybt/personligt. Dette skal munde ud i, at lederen - i højere grad - formår “at holde hovedet koldt og hjertet varmt” selv når hans/hendes mest primitive, personlige sider “banker på”, og vil skabe ukonstruktive forstyrrelser. 

Hvis det lykkes opnås et stort ledelsesmæssigt overskud, som er en forudsætning for god ledelse. 

Med venlig hilsen

Jakob Skytt, psykolog