Kropssprogets betydning i f.eks. forhandling, jobinterview etc.

 

Kropssprogets betydning i f.eks. forhandling, jobinterview etc.

Jeg konfronterede for nyligt en person jeg coachede med, at jeg altså bliver forvirret, når han siger noget i tale og noget andet med hans kropssprog. Det var i dette tilfælde et udviklingspunkt i forhold til selvværd ”at være mere tro mod sig selv, sine holdninger og meninger” i forhold til interaktion med andre mennesker - for hans holdning/mening var tydelig alligevel.

Han blev straks nervøs og selvbevidst, for han troede at jeg kunne afsløre hans inderste tanker med et enkelt blik.

Tja, det kan jeg ikke. Men det er kun en af ??de myter folk tror om emnet. Her er fem andre:

1. Kropssprog er 93 % af kommunikation.

En klassisk undersøgelse af Dr. Albert Mehabrian er ofte fejlciteret som ”den samlede virkning af en meddelelse er baseret på”:

• 7 % ord
• 38 % tonefald, volume, talehastighed, toneleje
• 55 % ansigtsudtryk, håndbevægelser, arbejdsstillinger og andre former for kropssprog.
• "Men Mehabrian har aldrig hævdet, at man kan se en film i et fremmedsprog og præcist gætte 93 procent af indholdet ved at se kropssprog – kun at det vil afsløre underliggende motiver og følelser. Faktisk vil man vurdere det meste af det følelsesmæssige indhold af din besked ved dine nonverbale signaler og ikke ved det du siger.

 

2. Løgnere har ikke øjenkontakt.

Den største myte om kropssprog og løgnere, er, at de undgår øjenkontakt. Mens nogle løgnere (især børn) har svært ved kigge dig i øjnene mens de lyver, så kan de mest skamløse faktisk overkompensere for at ”bevise”, at de ikke lyver, ved at holde øjenkontakten for længe.

Der er dog ét nonverbalt signal, som jeg har bemærket, der ofte følger efter en mindre sandfærdig respons. Hvis du bryder øjenkontakten efter talen, kigger løgneren ned og væk, og så tilbage på dig i et kort glimt for at se, om du har købt løgnen.

3. Armene over kors betyder altid modstand.

Selvfølgelig, armene over kors kan indikere modstand, især hvis du ser denne gestus lige efter du har lavet en stærk erklæring. Men det kan også betyde mange andre ting - eller slet ingenting - afhængigt af situationen. Til et foredrag vil folk på første række ofte sidde med armene over kors, de skaber derved en barriere, da der ikke er noget foran. Det kan ændre sig senere, når de er varmet op.

Ligeledes, hvis en person sidder i en stol uden armlæn.

Og hvis man tænker dybt over noget, er det naturligt, da det er en almindelig måde at øge koncentration og vedholdenheden på. Armene over kors kan også være den normale stilling, man sætter sig i, når man gør sig det behageligt.

En advarsel: Da de fleste mennesker tror på denne myte, så bliv ikke overrasket, hvis du bliver vurderet som værende utilnærmelig, når du har armene over kors.

 

4. Øjnenes retning er forbundet med at lyve.

Populariseret af Neurolinguistic Programmering (NLP), tror man, at kigger man til højre indikerer det at man lyver, mens kigger man til venstre antyder det at man fortæller sandheden. Det viser sig ikke at holde stik i nyere forskning. The University of Edinburgh, afsluttede tre forskellige undersøgelser for at vise, at der ikke var nogen sammenhæng mellem retningen af ??øjenbevægelser, og om forsøgspersonen fortalte sandheden eller løj.

Snarere end at dømme en person ud fra en standard øje mønster, vil det være bedre at holde øje med meningsfulde afvigelser. University at Buffalos dataloger har udviklet en computer løgnedetektor metode der sporer øjenbevægelser og blink, som korrekt registrerer bedrag mere end 80 % af gangene. Systemet bruger en statistisk teknik til at modellere, hvordan folk flyttede deres øjne i to forskellige situationer: Under regelmæssig samtale (deres normale), og mens de får et spørgsmål udarbejdet til at bede en løgn. Det blev konstateret, at mennesker, hvis øjenbevægelsesmønster ændrede sig mellem det første og andet scenario ofte løj, mens de, der opretholdt konsekvente øjenbevægelser sandsynligvis fortalte sandheden.

 

5. Brug kropssprog for at gøre en positiv indtryk er uægte.

Det er den myte, jeg hører næsten hver gang jeg fortæller det fra både fra ledere, ansatte, kandidater til job etc., der forstår værdien af ??at bruge timer på at skabe, gennemgå og øve, hvad de vil sige for at gøre et positivt indtryk i et vigtigt møde, en forhandling eller et jobinterview.

 

Jeg beder dem om at overveje dette: I enhver virksomheds interaktion kommunikerer man på to kanaler - verbale og nonverbale - hvilket resulterer i to forskellige samtaler foregår på samme tid. En velskrevet tale eller en veldesignet forhandlingsstrategi er naturligvis vigtig, men er det ikke den eneste afgørende meddelelse, du sender. I en tredive minutters samtale. To personer kan sende over otte hundrede forskellige nonverbale signaler. Og det er ikke mere (eller mindre) uægte at forberede både den verbale og den nonverbale samtale..