Kender du en psykopat

Skrevet d. 11-11-2014 21:23:39 af Mette Schmidt-Kallesøe

Kender du en psykopat?

At ende i kløerne hos en psykopat kan være meget smerteligt og livsændrende. I starten indhylles du i idyl, charme og galanteri, som siden ændrer sig til kontrol, mistro, ligegyldighed (uden at han/hun giver slip på dig), og du kan ende med at være sig så usikker på dig selv, at du knapt kan finde ud af, om du kan lide rød eller blå.

Kendetegnene for psykopater er bl.a., at de virker dybt charmerende, men er manipulerende, løgnagtige og ofte aggressive. De indtager både kæresten og kærestens families liv med en selvtillid og charme, der overbeviser praktisk talt alle. 

Det farlige ved psykopaten er, at han/hun har et meget overfladisk følelsesliv, hvor han/hun ingen ingen anger føler - han/hun har desuden svært ved at genkende følelser hos andre. Både mænd og kvinder kan være psykopater.

Praktisk talt alle kan falde for en psykopat, for advarselslamperne begynder som oftest ikke at blinke, før det er for sent.

Psykopati kan ikke helbredes, men dig, der er eller har været i et forhold til en psykopat, kan blive hel igen, lære at stole på dig selv, få genskabt din selvtillid og dit selvværd. Og her kan terapi være en stor hjælp, når du skal finde dig selv igen.

Pas godt på dig selv!

 

De bedste hilsner

Mette Schmidt-Kallesøe