Julens fristelser

Skrevet d. 11-11-2014 20:43:36 af Louise Herbert

Der er meget snak i medierne om at julen er fristelsernes tid. Fristelser af både mad og drikke, men også utroskab er noget vi taler meget om i forbindelse med jul.

Julefrokoster og fester er forum for at man kan smide hæmningerne og udleve sine frække og forbudte drømme.Det kan godt lyde som om at december måned er et frirum for utroskab.

Der er ikke så meget fokus på hvad denne utroskab så vil bære med sig resten af året. Det tab af tilliden i parforholdet. Både for den svigtede partner, men også for ham/hende som har været utro.

Det er meget vigtigt at begge parter i forholdet har en helt klar kommunikation omkring dette emne.  

Hvor har vi hinanden og hvad har vi lyst til? Hvordan får I talt om jeres forskellige foventninger, og bekymringerne omkring tillid og mistro?