Jeg er fed, jeg er tyk, jeg er overvægtig

Skrevet d. 22-2-2017 10:17:09 af Miriam Veksebo


Hun er fed. Han er tyk. De er for fede. 

Som om det er noget man er, et faktum der definerer en. Prøv at udskift ordet “fed” med ordet “dum”, og forestil dig så, at det var noget du sagde til et barn for eksempel. “Du er dum”. Nej vel? Ikke særligt stimulerende for hverken barnets selvværd, selvforståelse eller mulighed for at lære af situationen.


Jeg kan huske at jeg løbende under mit vægttab følte en form for trods, en modstand imod det at tabe mig, fordi jeg på et eller andet plan følte, at min overvægt var en del af mig. Og at hvis jeg tabte mig, var det som om jeg tabte noget af mig selv. At jeg ikke var god nok som jeg var, og måtte tabe vægt for at blive det. At overvægten var en kilde til personlig skam, noget der var galt med mig. Den tanke kunne jeg ikke lide. Den tanke kan jeg stadig ikke lide. Den er for det første ikke sand, og for det andet bremsede den mig og måske bremser den også dig. Og hvis den gør, er det vigtigt at ændre den måde vi taler om det på. Både den måde vi taler til hinanden om det, og især den måde, vi taler til os selv om det.


For lige at vende tilbage til eksemplet med barnet. Hvad hvis man i stedet sagde “du har gjort noget dumt”? Kan du se forskellen? Det definerer ikke, det er noget der kan ændres og det skaber ikke skam. Det er ikke en hindring for at lære, og er ikke personligt.


På samme måde med vægttab. Du er ikke overvægtig. Du har overvægt. Det definerer dig ikke. Det er bare noget, der er ekstra ved din krop, noget du kan vælge at beholde eller slippe. Processen kan selvfølgelig ændre dig, men det er en anden ting. Det er processen – det er ikke selve vægten.


Ord skaber verden. Brug det aktivt.