Hvor blev engagementet af

Skrevet d. 12-11-2014 08:32:43 af Susanne Espersen

Om et par der får hjælp til at finde det igen!

Cecilie og Ole har mistet deres engagement 

- og det beslutter de sig for at få gjort noget ved!

Ole mærker en indre forvirring. I den seneste tid har han oplevet et par gange at føle sig svimmel. Og så er han blevet lidt glemsom - nogle dumme småting som at gå ud til bilen uden sine nøgler….. det har han ikke oplevet før. Han plejer at være knivskarp til at træffe beslutninger og at få handlet på dem. Nu er det som om, han ikke kan tænke så klart og han føler sig usikker. Han er god til at slå det hen….der er mere brug for ham end nogensinde. Han har for nyligt mistet en stor del af sine tætte kolleger og nu sætter ledelsen deres lid til, at han og de andre i ledergruppen…altså de 4, der er tilbage, klarer de svære udfordringer.

Det gør ham da også lidt stolt og giver en vis selvtilfredshed, at han er blandt dem, der er tilbage …..og alligevel mærker han ikke det gamle engagement. Han arbejder så meget, at der dårligt er tid til hans kone og børn og da slet ikke til resten af familien og vennerne. Tanken om at han havde været en af dem, der var blevet afskediget, kan han næsten ikke rumme. Økonomisk kunne de nok klare sig lidt, men det ville være et kæmpe nederlag for ham. 

Cecilie skælder ud på alt og alle og føler sig lidt småsur det meste af tiden. Hendes liv er ikke blevet, som hun havde drømt om. Hun kæmper ellers bravt for at alt skal være perfekt "hele vejen rundt". Hun kan godt mærke på hendes mand Ole, at han er lidt presset for tiden, men hun har ikke overskud til at interessere sig ordentligt for det. I øvrigt så er han snart aldrig hjemme. Hun er dog ikke i tvivl om, hvor meget de stadig holder af hinanden.

En aften slukker Cecilie og Ole for fjernsynet og i stedet snakker de sammen om deres liv. De tager en beslutning om at få kigget nærmere på, hvordan det er, de bærer sig ad med ikke at være tilfredse med deres liv….de har jo faktisk alt, hinanden, børnene, familien, vennerne, gode jobs etc.

Et coaching forløb der ændrer deres tilgang til livet! 

Cecilie og Ole kontakter mig for at høre, om jeg kan støtte dem i en proces med at finde tilbage til ”det gode liv”, hvor de var mere glade og engagerede og hvor det hele ikke føltes som en kamp. Som par har de det godt, men de er enige om, at der er noget galt med den måde, de lever deres liv på.

Efter et par coaching møder bliver det klart, at Cecilie og Ole har en ting til fælles – de er bange. Bange for ikke at være gode nok, ikke at slå til, at blive afskediget, at børnene ikke klarer sig godt og får de rigtige venner etc., etc. Udadtil ser alt perfekt ud og de navigerer meget efter det ydre, det de tror andre anser som ”det rigtige”, så de opnår anerkendelse. De bliver derfor, som de tror andre ser dem og mister kontakten til sig selv, egne behov og værdier. Og det fører til en følelse af tomhed, fordi de lukker af til dele af deres ”selv”, som de er bange for at vise.

De kommer begge frem til, at de har et ønske om at få et større selvværd. De har brug for at få kontakt til, hvem de er og hvad der er vigtigst for dem (deres værdier). Det bliver en rejse, der giver nogle knubs undervejs. Det er ikke sådan lige at skifte spor. Selvom deres grundlæggende tema er det samme, arbejder de meget forskelligt og de lærer hinanden at kende på en helt ny måde. Det kærlige bånd de får til hinanden er helt unikt, baseret på en endnu dybere tillid og gensidig respekt. Ved at arbejde med processen som par, bliver de vidne til hinandens indsigter og de kan støtte hinanden undervejs. 

Selvet og personligheden

Selvet opstår, når vi oplever (i krop og følelser) hvordan vi og andre handler. Personligheden viser sig i måden vi handler på (det vi gør) i forhold til os selv og verden, dvs. i de måder vi udskiller os fra andre på, og i de måder, vi forbinder os med andre på (jf. diverse person profil analyser). Jeg-er (selvet) og jeg-gør (personligheden) er ikke identiske men gensidigt og dynamisk afhængige. En sund selvfølelse er en eksistentiel kvalitet og vi kan udvikle den både kvalitativt og kvantitativt. Den sunde selvfølelse siger: Jeg er i orden og har værdi, bare fordi jeg er”. Har man en sund selvfølelse er selvtillid sjældent et problem. Det modsatte er ikke tilfældet.

Ex. hvis du siger ja til en opgave, selvom du allerede har mere end nok og faktisk ikke kan overskue det (kroppen siger fra), så handler du udfra andres behov for at få løst en opgave (personlighed der har svært ved at sætte grænser) og det påvirker din selvopfattelse (den du er), som en der skal klare det hele og det kan få den konsekvens, at du overser signaler fra din krop om, at de krav du vælger at honorere ikke modsvares af de ressourcer, du har. Måske har du fået det selvbillede, fordi du som barn blev mødt med anerkendelse, når du var dygtig og påtog dig rigtig mange opgaver. Det selvbillede kan du justere f.eks. ved at afprøve, hvad der sker, hvis du siger fra. Det kan være sværere at sige fra i en arbejdssituation, hvor dine kolleger er blevet afskediget og du har en frygt for, at du også kan miste dit job.

Ole tager mod til sig og foreslår ledergruppen, at prioritere deres indsatser og koncentrere sig om ”de vildt vigtige mål og actions” og få skabt overskud til at optimere deres planlægning. Han er åben omkring, at han føler et enormt pres, som ikke er sundt. Det blev godt modtaget af de andre og ud over, at Ole får mere tid og overskud, får det samme positive effekt for resten af lederteamet. Deres ændring af måden de planlægger på påvirker faktisk hele virksomheden. Den adfærd, at Ole får sagt fra, er et skridt på vejen til at udvikle hans selvbillede og give ham et stærkere selvværd.

Behov

Alt liv styres af en medfødt evne til at få vores behov og de skiftende situationer i omverdenen til at passe sammen. Vores overlevelse er baseret på en proces som sørger for, at vi vokser fra umoden til moden og at vi opretholder en ligevægtstilstand fysisk og psykisk. Vi er nødt til at få tilført både fysisk og psykisk næring udefra og det er nødvendigt til stadighed at opretholde kontakten med verden. Nogle af de psykiske behov er social-psykologiske. Det er centralt for oplevelsen af vores liv, hvordan vi orienterer os i verden/i kontakten med andre.

Fra vi er små organiserer vi behovene hierarkisk, sådan at vi oplever en tilknytning til ”de betydningsfulde andre”, som typisk er vores mor og far. Bliver vi primært mødt med at skulle tilfredsstille deres behov f.eks. ved at være dygtige, smukke, rolige etc. lærer vi at organisere vores behov ud fra, hvad andre synes, og at det handler om være en anden end vi er og at kunne en masse. Når vi derimod bliver set og anerkendt, som den vi er, understøttes vores selvværd.

Cecilie opdager at hun er meget styret af, hvad andre synes. Det hele skal se så godt ud ift., hvad hun tror er godt i andres øjne. Derfor bliver hun, som hun tror andre synes, hun skal være og har mistet kontakten til sig selv og egne behov. Det er den primære årsag til hendes vrede og irritation og at hun ikke kan finde glæden ved livet.

Hun opdager i processen, at hun ikke længere behøver at være afhængig af andre, nu hvor hun er voksen og uafhængig af ”de betydningsfulde andre”. Hun får brudt et mønster og får kontakt til egne behov, som hun nu kan agere efter i langt højere grad og det er med til at forme hendes selvværd. Det er sårbart at åbne op og vise sider af sig selv, hun ikke tidligere har vist til andre. Ole bliver en stor støtte for hende i den proces, fordi han har fået indsigt i, hvad hun går igennem.

Ovenstående er naturligvis kun et meget lille udpluk af hvad Cecilie og Ole har arbejdet med i deres coaching forløb over 6 måneder ialt 12 møder.