Hvad er vigtigt?

Skrevet d. 14-9-2016 11:47:50 af Lilli Hangaard Lewandowski

Kender du det, at fokus ofte bliver centreret om det der ikke går godt, det der ikke fungerer, det vi er trætte af og frustrede over. Det kommer let til at tage en masse opmærksomhed fra det der går ok, det som måske fungerer fint. Det som fungerer fint eller måske ligefrem godt, bliver ubetydeligt og mister sin styrke. Vi får ikke fodret det!

Det er meget naturligt at vi mennesker beskytter os selv mod "farer", altså det der ikke går så godt. Men det koster også på den konto, der skal være med til at give os god energi og fostre den vej som kan vigtig for os, at koncentrere os om. Det der giver livsenergi, det som har værdi og som er betydningsfuldt!

Brug indimellem en stund på, at reflektere over hvor du primært retter dit fokus hen. Måske bliver du overrasket!