Hvad er motivation?

Skrevet d. 30-11-2015 09:57:08 af Arni Thoroddur Gudmundsson

Hvad er motivation?

Motivation er en tilstand eller følelse som er utroligt behagelig at have og som kan drive en til at gøre ting man normalt ikke ville gøre. Motivation er ligesom lykke og glæde, det er noget som varer øjeblikkeligt eller kan vare i kortere eller længere perioder. Uanset hvad vil det dog altid forsvinde igen. Vi har en idé om at vi har behov for motivation for at kunne gøre ting. Jeg er enig i, at motivation gør det væsentligt nemmere, at gennemføre ting, men motivation er på ingen måde en nødvendighed for at kunne gøre det.

Et klassisk spørgsmål er hvordan kan man bevare motivationen, hvordan kan man fastholde den? I min forståelse af motivation er det ikke muligt at fastholde den. Den kommer og den går. Når den kommer er det fantastisk og vi kan nyde det og gøre ting vi ellers ikke ville få gjort. På et tidspunkt forsvinder motivationen igen og det er her vi skal være forberedt. At forberede os på hvordan vi kan gøre tingene selvom vi ikke længere er motiverede, fremfor at prøve at fastholde motivationen som en permanent tilstand. 

Se min GoMentor Talk ovenfor.