Hvad er kognitiv terapi

Skrevet d. 8-11-2014 17:44:57 af Jakob Skytt

Lidt historie

I USA i 1960´erne opstår kognitiv terapi som en specialiseret terapiform, med specifikke metoder til forskellige, psykiske lidelser. Det centrale i kognitiv terapi er tækningen, hvilket bl.a. opdages af Aaron T. Beck, der regnes for at være kognitiv terapis fader. Beck opdager, i sit arbejde med depressive klienter, at disse producerer kæder af automatiske, negative tanker om sig selv, om livet, om fremtiden, andre mennesker m.m. Disse tanker aktiverer en tilstand af tristhed, håbløshed og opgivenhed, og det viser sig, at klienterne profiterer af redskaber, der dæmper negative tanker og åbner op for alternative måder at se verden på. Det nye i denne tilgang er, at der dermed ikke lægges vægt på tolkningen af klientens fortælling som det fx gør sig gældende i psykoanalytisk og psykodynamisk terapi. I sidstnævnte terapiretninger fokuseres på, at klientens indre spændinger stammer fra barndomsbegivenheder som klienten har mere eller mindre bevidst adgang til, og terapiens sigte er, bl.a. via psykologens tolkninger, at finde frem til disse barndomsoplevelser, og få dem bearbejdet så de dermed ikke påvirker klientens nutidige liv i negativ retning.

Kognitiv terapi - idégrundlag

Idéen bag kognitiv terapi er, at vi, gennem livet, og specielt i barndommen, tilegner os nogle grundlæggende, mentale konstruktioner, kaldet skemata, som vi kategoriserer og tolker os selv, situationer og andre mennesker ud fra. 

Tankegangen er inspireret af computerprocesser, hvor skemata, analogt til en computers grundlæggende styresystem, er afgørende for et menneskes opfattelse af en given situation. Et menneske kan have mange forskellige skemata, der aktiveres i forskellige situationer, i forhold til forskellige mennesker o.s.v. Disse skemata producerer nogle basale antagelser, leveregler og strategier, som er en slags navigationsredskaber i livets forskelligartede udfordringer. Skemata, basale antagelser og leveregeler, er dermed en forudsætning for at kunne kategorisere, forstå og færdes i en mangfoldig verden, og dermed en forudsætning for at kunne leve et godt liv. Psykiske problemer, fx depression, opstår i forbindelse med at et menneske har tilegnet sig skemata, der er uhensigtsmæssige.

Eksempler

Et sundt selv-skemata kan lyde: jeg har lige så stor værdi som alle andre mennesker. Eller: verden er et trygt sted, hvor der er plads til min udfoldelse. Et menneske, der præges af disse skemata vil have en tendens til at udvælge information, der bekræfter disse grundlæggende konstruktioner. Det vil skabe positive antagelser, leveregler og automatiske tanker, der muliggør livsudfoldelse. 

Et depressivt menneske kan være præget af selv-skemata i retning af: jeg har lavere værdi end andre, og et livsskema i retning af: verden er et utrygt sted, med begrænsede udfoldelsesmuligheder. Disse skemata kan afføde basale antagelser såsom: når jeg ikke er noget værd, har jeg ikke ret til at gøre opmærksom på mine behov, jeg har ikke ret til at stille krav til livet. Endvidere - når verden er et utrygt sted; jeg skal være på vagt, og beskytte mig selv. Disse antagelser kan resultere i leveregler og livsstrategier, hvor personen isolerer sig og undlader at række ud efter (ser slet ikke) de muligheder livet byder på. De bevidste produkter af uhensigtsmæssige skemata og basale antagelser er automatiske, negative tanker, en grublen, hvor et menneske graver sig længere og længere ned i negativt tankespind. Vi tror, vi kan tænke os ud af psykiske problemer, men ofte er tankerne, og deres følgevirkninger, problemet i sig selv.

Terapien

Derfor arbejdes der, i kognitiv terapi, målrettet med de automatiske, negative tanker. Der arbejdes på, at klienten bliver uddannet til at opdage de negative tanker og deres skadelige effekt.
Første trin, for fx en depressiv klient, er at skabe forandring, der bremser det depressive tankekaos, og denne forandring skabes fx ved at bevidstliggøre de negative tanker, og de depressionsskabende skemata, og målrettet fokusere på depressionshæmmende, humørstabiliserende aktiviteter. Sammen med terapeuten guides klienten til at genkende de sorte tanker, og derefter til at gøre noget andet end at tænke (gå, løbe, cykle en tur, meditere etc.), hvorved tankerne bremses, og der skabes andre, humørskabende processer i hjernen. 

En brugbar metode i denne fase er aftenterapi, hvor klienten, hver aften, nedfælder en postiv oplevelse eller en udfordring, der blev mestret i løbet af dagen. Dernæst planlægges nogle lystbetonede, glædesskabende aktiviteter for næste dag. 

Når depressionen letter, åbnes op for kognitiv omstrukturering, hvor klienten bl.a. trænes i at finde alternative tanker og tolkninger, som kan erstatte de automatiske, negative tanker. Dette vil være depressionshæmmende, og giver klienten mulighed for at danne nye erfaringer, og dermed nye, mentale strukturer om sig selv og livet. Derved påvirkes de grundlæggende skemata, og deres indflydelse på klientens liv mindskes. I samråd med psykologen nedfældes realistiske mål som omstruktureringen skal resultere i. Disse mål bruges som ledestjerne i hver enkelt session, og effekten af terapien måles ved om klienten når de opstillede mål. 

I forbindelse med omstruktureringen gøres brug af forskellige metoder: psykologen træner klientens evne til mentalt perspektivskifte via sokratisk dialog - en dialogform, der går bag om / rundt om et lidelsesskabende udsagn eller antagelse. Et andet vigtigt redskab er den kognitive diamant og situationsanalysen, hvor klienten guides til, i en given situation, at se sammenhængen mellem tanker, følelser, kropsreaktioner og adfærd. Situationsanalysen kan gives som hjemmearbejde, der er en vigtig bestanddel af kognitiv terapi. Hjemmearbejde skaber større udbytte af terapien, og synliggør vigtigheden af klientens indsats. 

Hjemmearbejdet kan også være 2 kolonne teknik, hvor klienten skal opstille alternative, opmuntrende tanker overfor de negative tanker. Eller skema til registrering af automatiske, negative tanker, de tilhørende følelser, en bevisførelse for og imod tankerne, og endelig bud på alternative tanker og de følelser, der nu aktiveres. 

Samarbejdet mellem psykolog og klient er naturligvis af afgørende betydning i terapien, og der lægges vægt på gennemsigtighed så klienten uddannes i at bruge de metoder, psykologen anvender og blive sin egen terapeut. 

Effekten af kognitiv terapi er godt dokumenteret via empirisk forskning, og har vist sig virkningsfuldt ift. depression, angst, personlighedsforstyrrelser, misbrugsproblemer og andre psykiske lidelser. Dernæst er de kognitive redskaber virkningsfulde ift. personlig og erhvervsmæssig udvikling, hvor vores tanker om egne kompetencer og mulighder er afgørende for livsudfoldelse.