Hvad er din ledestjerne? - Angst eller Glæde.

Skrevet d. 11-12-2016 16:50:52 af Liv Johns

De vise mænd lod stjernen lede dem til Kærlighedsbarnet.

Hvad lader du dig lede af?

Din drøm, eller det du frygter?


Folk med depression og angst er ofte så påvirkede af tilstanden, at dét der leder dem er mangeltilstanden. De veksler mellem en passiv tilstand med tristhed, angst, sorg eller en aktiv med vrede og frustration. 

NEJ, du vil du da ikke lade negative tanker LEDE dit liv. Vel?

Eller

Længes efter ’noget’
men styres af det negative.


Derfor vær som de vise. Find DIN ledestjerne, så den leder dig.


Styr efter dit mål 
og længes efter det, du ønsker går i opfyldelse.

Opfyld din længsel efter at udfolde dig og udtrykke alle dine særlige gaver til verden.

Lea – lad os kalde hende det - fortalte mig forleden, at Nu ville hun følge ledestjernen.

Hvad tror du jeg hørte mest om?

Jep, du har gættet rigtigt… alt det hun frygtede og var angst for. Tanker som, ”Jeg har jo ikke nok erfaring.”, ”Ledelsen viser ingen interesse for projektet.”, ”Kollegaerne er i forvejen belastede.” 

Der var tæt på 20 forhindringer på 45 min.

Først da jeg spurgte hende, om hun ville lade frygten, frem for målet være ledestjernen, vendte samtalen.

Hendes energi steg mærkbart, hun begyndte at planlægge og selvtillid styrede resten af samtalen med ubegrænset kraft.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.