Har du et godt parforhold?

Skrevet d. 28-10-2016 11:36:33 af Neela Maria Sris

I de fleste dameblade kan du finde en test, der kan give dig en vurdering af dit parforhold (og hvis du ikke lige sidder med et dameblad, så skal der ikke den store googlesøgning til, førend du finder mindst 5 tests, der kan give dig dommen).


Er det ikke fantastisk?


Jeg mener – noget så komplekst som et forhold mellem to voksne mennesker - uagtet dette forholds givne kontekst bestående af eksempelvis kultur, religion, samtidens forståelse af parforhold og naturligvis parternes forventninger – alt dette kan koges ned i en enkelt test. Det er da enestående.



Forhåbentlig skinner det tydeligt igennem, at ovenstående er skrevet med en god portion ironi. For naturligvis kan man ikke opstille et universelt entydigt svar på, hvad det gode parforhold er. Der er jo rigtig mange forskellige vinkler at anskue parforholdet ud fra og flere forskellige forståelser af parforholdet, som man kan have.


I bund og grund handler det om, at hver part i forholdet spørger sig selv: 

”Hvad vil jeg gerne have ud af et parforhold?”


Først når vi hver især har forholdt os til det spørgsmål, kan vi gå videre til at vurdere om vores nuværende forhold opfylder de behov, altså om det er et godt forhold for os at være i.

”Er jeg lykkelig i det her parforhold, får jeg det jeg gerne vil have?”


Der vil givetvis være nogle, der svarer ”Nej, jeg mangler tryghed - her er masser af passion, men også meget jalousi. Jeg mangler at føle mig tryg”.


Der vil givetvis også være nogle, der svarer: ”Jeg mangler passion, eventyr – alt er trygt og forudsigeligt, jeg keder mig”.


Jamen, så kan der jo være brug for at arbejde med forholdet – så er der jo behov, der ikke bliver opfyldt og så er forholdet formodentlig – i dets nuværende form – ikke så godt.


Men der vil givetvis også være nogle, der på spørgsmålet om, hvad de ønsker af et forhold og om dette bliver opfyldt, vil svare: ”Jeg får al den sex og passion, jeg ønsker ud af et forhold – tryghed giver min partner mig ikke, det skaber jeg selv – så alt er godt”.


Og i den anden ende af denne simplificerede skala vil nogle sikkert svare: ”Vi har ikke længere den store passion – vildskaben fra da vi var nyforelskede, men jeg får den tryghed, logistiske hjælp og stabilitet, som jeg ønsker fra et parforhold, så alt er godt”. 


Og de svar passer jo ikke ind i den standardiserede damebladstest, som oftest fordrer lige dele passion og tryghed. Men betyder det, at det er forkert? Og så vil nogle måske komme til at tænke ”burde vi have det anderledes, mangler vi noget?” ”Mine veninder siger også…”


Den eller de udefrakommende vurderinger og domme bringer en usikkerhed med sig, som i min optik slet ikke er berettiget.

Jeg synes faktisk, at man skal passe meget på med udsagn om, hvad det rigtige gode parforhold er for en størrelse. Alt – også et parforhold -  skal nødvendigvis ses i dets kontekst.

For hvem er vi at dømme andre på basis af vores egne standarder – på baggrund af vores opsatte regler - som en universelt gældende lov?