Guldet ligger i dagens pauser

Skrevet d. 13-1-2016 16:51:40 af Helle Sommer - Psykoterapeut, Traumeterapeut

Guldet ligger i dagens pauser

13/1-16 af Helle Sommer


Vi skal og vil en hel masse hverdag
“Jamen jeg kan virkelig godt lide det, jeg vil virkelig gerne” lød svaret, da jeg i går spurgte en klient, hvorfor hun havde fyldt mere i kalenderen, når hun vidste at hun havde brug for mindre.

Vi løber igennem livet
Sagen er, at mens vi løber stærkere og stærkere, forsvinder nærværet i aftaler og opgaver.
Det gør det uanset hvor gerne du vil det alt sammen.
Pludselig er der gået 5 – 10 eller 15 år mere, vi opdagede det ikke, vi havde for travlt med at nå til næste aftale, næste fødselsdag, næste foredrag, næste møde, næste “jeg skal bare lige og så slapper jeg af” …
Men vi stopper ikke der, vi fortsætter i høj fart uden at opdage det.
Vi opdagede ikke, at skoven sprang ud, at vandet var blankt og stille, at vores børn blev voksne, at vi ikke passede på vores krop og blev syge, at der var nydelse og fred i at sidde et øjeblik og lukke stilheden ind.

Pauser er guld
Øv dig i at stoppe op, sæt dig i ro og lyt til et stykke musik du holder af, gå en tur og mærk naturen, giv dig selv lov til at opdage at livet er lige nu i dette øjeblik.
Opdag at livet ér uanset om du farer afsted 24/7, eller om du stopper op og nyder lidt af dagen. Bare nyder uden at gøre, uden at tage stilling, uden at vurdere, det er faktisk helt ok.
Lige der i disse små lommer, der ligger livet gemt – Luk det ind, stop op og træk vejret, se op på himlen og mærk at du ér. Giv dig selv lov til at trække vejeret sådan rigtigt, helt ned i maven – Stop op, luk øjnene op og se at livet er lige her i dette øjeblik <3

Jeg ønsker dig et nydelses fuldt nyt år, med masser af det der vil gøre dig godt.

Kærlig hilsen
Helle

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.