Gestaltterapeutisk terapi

Skrevet d. 8-11-2014 10:47:11 af Beritt Hansen

Klienten (K) kommer ind og sætter sig ned. Hun fortæller om de udfordringer hun har med sin partner, at hun ikke kan mærke sine behov og ønsker mm. Hun fortæller i ca. 5 minutter og der er ikke en rød tråd i det der bliver sagt. Imens hun fortæller sidder hun afslappet og henslængt i stolen med strakte ben og ryggen hvilende mod ryglænet.

Jeg fortæller hende efter lidt tid med, at det på mig virker som om hun forsøger at finde på et emne vi kan tale om. Hun sætter sig straks op og siger, at det er rigtigt og det er der jo ingen grund til (imens griner hun lidt undskyldende). Hun sidder med rank ryg og bøjede ben med fødderne i gulvet mens hun mumler og undskylder (Hun har hurtige øjenbevægelser og kropsbevægelser).

Jeg åbner op for, at vi kan snakke om det, der er lige nu og her og det er helt ok, at hun ikke har et emne. Hun trækker vejret dybt og falder sammen i den henslængte siddestilling igen med strakte ben og ryggen mod ryglænet. 

Jeg gør hende opmærksom på hendes skift af siddestilling og hun bryder ud i et smil og siger ”det er da interessant, det var jeg ikke opmærksom på!” Hun retter sig lidt op igen og jeg fortæller hende, at hun må sidde som hun vil. Jeg spørger ind til, hvordan hun helst vil sidde. Hun finder en mellemting mellem den meget afslappet og den meget ranke siddestilling som hun tidligere havde siddet skiftevis i. Jeg undersøger sammen med K, hvordan de forskellige siddestillinger påvirker hende og hun fortæller, at den ranke er lig med at være  ”i orden”. Hun fremstår på mig som værende utryg og parat/alert/alarm tilstand, hvor hun er klar til flugt eller kamp. (Dette kommer vi mere ind på senere).

K fortæller, at den afslappet siddestilling medførte, at hun ikke var groundet og i kontakt med sig selv. Den stilling hun har valgt at sidde i nu medfører jordforbindelse og hun føler hun er mere i kontakt med sig selv. Det var tydeligt for mig at få øje på i hendes tale som blev mere sammenhængende og klar. Hun havde rolige kropsbevægelser og hun var mere kontaktfuld med mere øjenkontakt samt hun en rolig, lyttende fremtoning, hvor hun forholdte sig til det jeg spurgte ind til.

Efter denne samtale vælger jeg at sætte mig i en meget afslappe stilling med strakte ben og henslængt krop. Jeg ser på K som nu bliver meget påvirket og på ingen tid bliver hun urolig i stolen. Jeg spørger ind til, hvordan det er for hende, at jeg sidder som jeg gør. Hun fortæller, at hun nu føler hun sidder forkert ift. mig og hun har lyst til at rykke på sig igen (her bliver sammenflydningen tydelig).

Jeg spørger ind til, hvad hun mærker i forhold til det og hun har svært ved at fortæller, hvor i kroppen hun mærker noget. Måske lidt anspændthed i brystet. (Hun har en lille opmærksomhed på hendes følelser). Vi snakker kort om, at det her bliver tydeligt, hvordan hun lader sig påvirke og overtage af sine omgivelser (gennemgående tema).

Jeg opfordrer hende til at finde en siddestilling, der passer hende i forhold til min siddestilling og derefter efterligner hun min stilling fuldstændig. Det ser anstrengt ud, hvilket jeg nævner for hende og spørger yderligere ind til, hvordan det er at sidde sådan? Hun siger, at det egentligt ikke er så rart men ændrer først siddestilling da jeg opfordrer hende til det (K er ikke opmærksom på hendes oplevelse af siddestillingen før, at jeg spørger ind til den. Da hun bliver opmærksom på den vælger hun, at se bort fra hendes oplevelse og blive siddende i sammen stilling. Dette viser tydeligt, hvordan K har lært at overse/overhøre hendes behov og følelser for at tilfredsstille andres. Hun flyder sammen med mig/omgivelserne og mister kontakten til sig selv).

K bliver opmærksom på dette og jeg fortæller hende, at det er op til hende, hvordan hun vil sidde (her er jeg opmærksom på ikke at give hende nogle hints eller resultater da hun nok vil "sluge dem råt" da det er hendes tendens. I stedet lægger jeg op til, at hun bestemmer herfra. (Det vurderer jeg godt hun magter på baggrund af hendes selvstøtte. Det har et års terapi vist mig). Hun ændrer stilling, hvor hun sætter sig lidt mere oprejst med hendes skulder i retning mod min. Vi undersøger igen, hvordan det er for hende og hun siger, at det er en rar siddestilling men hun bryder sig ikke om at vores skuldrer peger mod hinanden da det for hende symboliserer lukkethed og hun ønsker at have et åbent kropssprog overfor mig. Jeg lader hende undersøge og tale frem og tilbage og siger ikke andet end ok denne gang for at se om hun selv tager skridtet videre til at ændre siddestilling. Efter lidt tid og dialog med sig selv ændrer K igen på sin siddestilling, hvor hun sidder oprejst  med benene over tværs, hendes krop pegende åbent imod mig og her siger hun forholdsvist hurtigt, at det er rart at sidde på den måde i forhold til mig. Jeg bliver siddende lidt endnu for at give hende tid til at mærke efter, hvad der gør denne stilling rar for hende. Hun fortæller, at hun nu føler hun er i kontakt med sig selv og at hun mærker større ro.

Jeg ændrer nu min siddestilling til oprejst som jeg sad tidligere og undersøger, hvordan det er for hende. Det påvirker hende ikke. 

Til sidst undersøger vi, hvad K er blevet opmærksom på i denne øvelse. Hun fremhæver, at hun fandt det meget interessant, at hun ændrede så meget på sin siddestilling i starten af terapien uden at være opmærksom på det. Da hun så blev opmærksom på det blev hun overrasket over, hvor meget hun tilpasser sig sine omgivelser. Hun var godt klar over at hun havde en tendens til at søge anerkendelse og bekræftelse fra omgivelserne for at mærke tryghed men hun var ikke bevidst om, hvor tit hun overser hendes behov og faktisk slet ikke mærker dem. Terapien hjalp hende til at blive opmærksom på dette. Så når hun blev frustreret over at hun ikke dækkede sine behov så var det egentligt mere fordi hun ikke var særlig klar over sine behov. Hun kender simpelthen ikke sine behov særligt godt.

K smiler til sidst og fortæller, at hun vil være mere opmærksom på sig selv og de signaler hun får og på den måde forsøge at give sig selv tid til at mærke efter, hvad hendes behov er. Netop som hun gjorde i denne terapi og hvor hun erfarede at hun rent faktisk var i stand til at komme i kontakt med hendes behov.

Hun opdagede yderligere, at hun ikke tillader sig selv glæde når hun vælger at dække sine behov  og i stedet straffer sig selv ved at få dårlig samvittighed over, at andre ikke er glade. Dermed erstatter hun glæden med fysisk smerte i brystet. Hun har et tidligt indlært forståelse, der siger, at hun ikke må være og gøre som hun gør. Hun søger per automatik ud i omgivelserne på grund af usikkerhed på om hun har retten til at være den hun er (hun søger ud for at få tryghed men opnår det modsatte, nemlig utilfredshed, smerte og følelsen af ikke at være tilstrækkelig. Hermed bekræfter hun sig selv i ikke at være god nok - paradoksalt).

Et eksistentielt tema om retten til at være fylder meget hos K og vi snakker kort om, at hun er bedst når hun er sig selv.

 

Hendes mål er at øge sin opmærksomhed på sig selv, sine følelser, ønsker og behov med fokus på at tage ansvar og skabe frihed til at være i det nu hun befinder sig i uafhængigt af andre. Hun er styret af mange forestillinger og illusioner fra tidligere år og målet er bearbejdning af disse.

K gav mig et stort kram og fortalte, at hun ville øve sig i at være opmærksom på sig selv og spørge sig selv ”Hvordan har jeg det lige nu?” og på den måde give sig selv lov til at dække sine  behov.

Jeg ønskede hende en god opmærksomhed med på vejen!

Spørger du nogensinde dig selv om, hvordan du har det lige nu og hvad du har brug for?

 

Skrevet af Beritt Hansen - kontakt med evt. på 89885612.