Frygt og følelser

Skrevet d. 12-11-2014 08:34:24 af Susanne Espersen

Hvad er du bange for? - En case

Mia kommer til sit første coaching møde med den udfordring, at hun oplever svigtende energi og hun har svært ved at finde motivationen i hendes job. Samtidigt er hun bange for at miste sit job, da den organisation, hun arbejder i, løbende har afskedigelsesrunder. Faktum er, at der er sket markante ændringer i forbindelse med en ny ejerstruktur - hun har fået en ny leder og alle bliver nu målt og vejet hele tiden. Sådan oplever hun det ihvertfald. Det giver et konstant pres og hun mener ikke, man måler på det, der er relevant.

Jeg oplever hurtigt hendes lave energi og hun bliver næsten helt forpustet af at fortælle mig, hvordan hun har det. Jeg beder hende rette sin opmærksomhed mod hendes vejrtrækning. Hun trækker vejret meget overfladisk og hurtigt. Måske også fordi, hun er en smule anspændt ved at sidde over for mig første gang.

Lidt forenklet fortalt, sker der det, at frygten får hende til at holde på vejret…hun trækker ikke vejret optimalt og mangler den luft der skal til, for at turde være med de følelser, hun har. Hun holder sig tilbage og går på den måde glip af meget liv. Hun går i gang med en coaching proces, hvor hun får ny indsigt i, hvor hendes frygt og tilgang til den kommer fra.

Nye indsigter som fører til ændret adfærd

Hun får ændret nogle grundlæggende overbevisninger (som har manifesteret sig både kropsligt og mentalt) og finder ud af, hvad hun kan bruge hendes frygt til. Langsomt får hun bevæget sig ud af sin komfortzone i forskellige øvelser og finder ud af, hvad hun vil og får mod til at gå efter det. Hun erfarer, at hun kan meget mere, end hun troede. Processen kræver viljestyrke og mod. I stedet for at forsøge at skubbe frygten væk, lærer hun frygten at kende som et signal til beslutning og handling - altså en ressource. Før fik frygten hende til at låse i sin krop, nu trækker hun vejret normalt, så hun får den luft og energi, hun har brug for.

I Mia’s situation var nødvendigt at gå tilbage i historien og arbejde der, hvor nogle af hendes grundlæggende behov "dengang" var blevet mødt uhensigtsmæssigt. Vores forældre og andre betydningsfulde voksne gør i langt de fleste tilfælde det bedste, de kan. Og det er ikke altid godt nok. Mia fandt frem til, at hendes første lærer i folkeskolen, som havde et hidsigt temperament, havde en stor andel i hendes tilgang til sig selv og hendes frygt. Hun reagerede impulsivt på frygt, som dengang og ikke som en voksen med indsigt.

Nogen gange er det nok at arbejde mentalt/kognitivt for at ændre mønstre og andre gange må vi have fat i krop og følelser. Hvis der er en frygt for at åbne op til følelserne, kræver det en hårfin balance i arbejdet med at støtte og presse, så der hele tiden arbejdes i udviklingszonen – ellers sker der ingenting. En kontakt hvor vi finder balancen i det trygge tillidsfulde rum, giver klienten mod og styrke til at tage frygten i hånden i det virkelige liv, så der sker en bevægelse.

Hvordan passer du på dig selv og hvordan navigerer du i det arbejdsmiljø, der er kommet for at blive og i dit liv i det hele taget?

 

De bedste hilsner

Susanne Møller Espersen