Forebyg stress, lær dig selv bedre at kende - udnyt følelsernes kraft

Skrevet d. 8-11-2014 13:45:02 af Dorthe Marie Nielsen - Coach, Psykoterapeut

Ønsker du at gøre noget godt for dig selv - lære dig selv bedre at kende?

Ønsker du at blive bedre til at kunne takle forskellige situationer privat eller på arbejdet og deraf få mere balance og harmoni i din hverdag?

Ønsker du at blive bedre til at kunne stå ved dig selv og tage vare på dig selv?

Det er svært, hvis vi ikke forstår at håndtere vores følelser.

Udnyt følelsernes kraft og du vil manifestere mere af, hvad du ønsker

Individuel terapi kan du få brug for, når du føler dig overvældede af verdens krav til dig. Det er faktisk helt naturligt, at du en gang imellem føler dig overvældet. Det er et sundhedstegn, da kroppen fortæller dig, at "nu er det for meget". Problemet er, hvis du mange gange glemmer at lytte til din krops signaler - du vælger at negligere kroppens signaler.

Grunden til, at vi ofte vælger at overhøre følelserne og kroppens signaler er, at vi betragter dem som svaghedstegn - vi bliver bange for, om vi nu kan klare det, og vi vælger at skubbe det fra os. For os ser det måske ud som om, vi er de eneste, der har det sådan, og at alle andre klarer deres liv, og er "stærke". Det er ikke ualmindeligt, at vi faktisk hører signalerne fra kroppen, men vi vælger at se bort fra dem, fordi de jo gør ondt. Indtil den dag, hvor vi ligger med stress, angst, og stressrelaterede sygdomme eller udvikler en depression. Først da lytter vi. Og da kræver det ofte meget, eller i hvert fald en hel del mere arbejde at komme op igen.

Hvad sker der, når du vælger at føle?

Grunden til at mange af os holder vores følelser tilbage er, at vi tror, det er følelserne, der får os til at have det dårligt og får os til at virke svage. Det er en kilde til store misforståelser. Det er ganske rigtig, at det ikke er morsomt at opleve følelser som sorg, vrede, bedrøvelse og frygt. Det kan virkelig gøre ondt. Men smerten vil frigøre sig, hvis vi ærer, altså acceptere disse følelser og derefter vil de forsvinde indtil næste gang, vi har behov for at føle dem.

Det der i virkeligheden får så mange til at have det dårlig, er vores modstand mod vores følelser. Vi har det virkelig dårligt, når vi holder vores følelser nede. Vi fælder dom over dem, undertrykker dem, fortrænger dem, spiser dem bort, ryger dem bort, dyrker meget sex, arbejder meget, shopper dem væk for at få følelserne til at få væk i stedet for at acceptere dem, vide de er en del af os, lade dem passere igennem os og frigøre dem.

Hvis vi fornægter vores følelser, fornægter vi også sjælens kommunikation og udvikler stress og stress relaterede sygsomme. Så vælger vi i stedet for at føle og lade vores følelser frigøre/opløse sig, vil vi pludselig være i stand til at modtage vejledning fra vores sjæl, altså mærke og forstå hvad der er rigtig og forkert for os. Vi vil få svar på ting, som vi ikke tidligere har kunnet finde uanset, hvor meget vi anstrengte os. Det kan vise sig som en inspiration, ahaoplevelse eller en pludselig klarhed og vi vil begynde at blive mere bevist på, hvad det er vi ønsker og få det manifesteret i vores liv. Vi vil få mere balance og harmoni privat eller på arbejdet.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.