Fokus på den mentale sundhed eller?

Skrevet d. 25-11-2016 09:24:54 af Christine Walter

Vi får svært ved at klare hverdagen, når arbejdspresset bliver for stort, og der skal være tid til familie og sociale aktiviteter. Så kan det være svært eller umuligt også at have fokus på sund mad og en veltrænet krop. Mange mennesker oplever at blive ramt af stress, depression og angst, fordi det mentale helbred er så nedprioriteret og har fået så lidt opmærksomhed, at kroppen til sidst selv siger fra. Så vi kan spørge os selv; ”hvor sidder den mentale sundhed egentlig?”

 

Hvordan kan det være, at der bliver bedre og bedre gang i forretninger med wellness, yoga, mindfullness?

Er det fordi vi som mennesker savner at mærke vores krop, at være i den og være den bevidst og tro? Der er mange meninger og bud herpå.

Hvad om at kombinere tankerne med, hvad din krop fortæller; så du er og gør det helt - i stedet for stykvis og delt.

Det er her jeg oplever det magiske og helbredende ske; når vi som mennesker lader os være et hele; af samlet synergi fra hjernes tanker, hjertets følelser og mavens mod og handlekraft.

Når jeg guider og vejleder mennesker til at forbinde hjerne med krop og sjæl; oplever de i løbet af kort tid en forvandling.

 

Mange mennesker får i dag udskrevet en recept på antidepressiv medicin, opsøger mindfullness eller tilskud til psykolog samtaler  og det er tilbud om at ændre på deres tilværelse og deres tankegang. Hvilket for nogen er godt nok og et skridt i den rigtige retning. Jeg oplever dog, at vi som mennesker må have respekt for helheden; for vi heles ligesom kun halvt uden og fornægter os selv den hele glæde.

Så det er i min optik ikke er nok med medicin, der ”lægger låg på følelserne”, slører din tilstand og koster dig dyrt- men måske er det, hvad du ønsker?  Eller den helende samtale som helbreder os mentalt og forløser mangt og meget; men uden at forbinde os til vores hjerte og følelser; men måske du selv kan det? Den afslappende tilstand og behandlinger er vidunderlig og en efterspurgt vare; og sættes der tankens kreativitet på bliver det fortryllende og magisk  - men kan vi selv formå det?

 

Videnskaben viser; at der stadig er flere og flere der bukker under for stress, selvom det efterhånden har været i fokus og i tale i et, to årtier eller flere afhængig af branche, men det må betragtes som et samfundsproblem – som fortsat spredes med mindre vi sammen vælger at ”vende skuden”. For stress smitter – hjertet udsender energi via sit elektromagnetiske felt – vi er som mennesker åbne og modtagelige for dette. Hvis vi ikke vil modtage og lade os rive med af andres stress følelser og væren i den sympatiske del af nervesystemet, skal vi være opmærksomme herpå og selv sørge for at være i balance. Det er en del af vores daglig dag – hvem er de mest sårbare i dette lige nu? – er det vores børn? De agerer fra hjertet af, de er modtagelige og åbne - er det vores adfærd, der gør dem til det de bliver og ikke det vi siger; eller hvad mener du?

 

Her kan du jo spørge dig selv om der er en sandhed og et facit herpå eller flere?! – Snak med dine venner, din familie og kollegaer om det – og mærk efter i din krop.

 

Det er sådan med stress, at det kan vi alle blive – og dem det rammer hårdest, og dem som falder dybest er dem, som vi alle ser og forventer med; ”at de kan da ikke rammes af stress!!” – Jo det kan de - vi er alle modtagelige!! – menneskelige og sårbare!

 

Hvornår har du sidst haft en aften uden din telefon eller en anden device inden for rækkevidde? – og uden at blive underholdt af tv’et; men underholdt dig selv og nydt dit eget selskab??

 

Stress er en dyr en på bundlinjen for virksomheder – for reagerer du først, når du får de fysiske symptomer så er sygemeldingen lang og vejen tilbage til dig og din kerne en proces… Problemet er bare, at vi meget sjældent selv føler os stressede, (SÅ HVORDAN KAN DU SIGE DET?) selvom vi er stressramte, for dette er en ”gave”, der kommer snigende – og den gør ikke ondt, før det er ved at være for sent.

Det er en stor fordel for virksomheden at forebygge stress, for de små tiltag, der kan gavne for den enkelte holder fokus på glæden – og en glad medarbejder er 12% mere effektiv og risikoen for sygdom bliver minimal. Men I må ikke glemme, at den er dobbeltsidig, forstået på den måde, at medarbejder har et lige så stort ansvar for at udtrykke sine behov som leder/virksomhed har for at tage hensyn til eller opfylde dem. Det er en bevidst gensidig forventnings afstemning til alle fordel og bedste inklusiv virksomhedens.

Du er hjertelig velkommen;o)