Fertilitetsproblemer og ufrivillig barnløshed

Skrevet d. 7-3-2016 12:20:22 af Anne Katrine Hummelgaard


Der findes masser af tabuer i vores samfund, ting som er rigtig svære at tale om. Jeg har skrevet lidt om det at være pårørende til psykisk sygdom. Nu vil jeg gerne blogge lidt om det at opleve fertilitetsproblemer i sit liv. Fordi jeg selv lider af ufrivillig barnløshed og derfor ved, at det kan være meget svær situation at stå i.

 

Hvad er fertilitetsproblemer? Den direkte effekt af at have fertilitetsproblemer er ofte ufrivillig barnløshed, hvilket betyder, at man ikke kan få det barn, som man ønsker, når man ønsker det, fordi ens partner og/eller en selv lider af fertilitetsproblemer. Man kan derfor godt lide af ufrivillig barnløshed, selvom man allerede har fået et eller flere børn.

 

Før i tiden var der ikke ret meget, man kunne gøre ved det, hvis man led af ufrivillig barnløshed og ønskede sig et barn, der biologisk var ens eget. Jeg gik en dag rundt i kvarteret, hvor jeg bor, for at samle underskrifter ind. Jeg ringede på en ældre kvindes dør. Da hun hørte, at underskrifterne drejede sig om skoledistriktet, så hun på mig med et blik fyldt med smerte. Vi har ingen børn, sagde hun stille og lukkede døren i. Jeg forestiller mig, at hun havde levet hele sit liv med den smerte. Hun havde set sine veninder få først børn og dernæst børnebørn. Selv om jeg kun så hende i max et minut, så fik jeg en følelse af, at hun var meget ensom og meget trist. Måske var hendes oplevelse den, at børn som andre bare havde fået som den mest naturlige ting i verden, ja dem var hun blevet nægtet, og hun stod nu alene i sin alderdom. Jeg tror, at hun igen og igen hele livet igennem var blevet konfronteret med det faktum, at hun ingen børn havde. Når jeg intetanende ringede på døren og for at bede om en underskrift vedrørende skoledistriktet, så mindede jeg hende endnu engang om, at hun stod uden for fællesskabet omkring børn.

 

Jeg kan naturligvis ikke vide med sikkerhed, om mine forestillinger om kvinden er rigtige. Hun er for længe siden flyttet fra kvarteret, så jeg får heller ikke mulighed for at spørge hende, men når jeg kommer med denne lille historie, så er det fordi, at jeg vil vise, hvilken sorg ufrivillig barnløshed kan afstedkomme. Selvom vi i dag er vi så heldige, at vi kan modtage fertilitetsbehandlinger for ufrivillig barnløshed, så det er stadig ikke alle, som bliver gravide af behandlingerne. Nogle par ender med at gå fra hinanden efter - uden succes - at have modtaget fertilitetsbehandling i årevis, nogle par adopterer børn i stedet, nogle rejser til udlandet for at benytte sig af rugemødre. Der findes også par, som bliver sammen uden børn og prøver at skabe et meningsfuldt liv sammen på trods, måske beslutter den ene eller de begge at finde et arbejde som pædagog eller lignende. Jeg kender ikke til alle de måder, som man kan håndtere ufrivillig barnløshed på. Jeg gætter på, at der findes lige så mange måder at håndtere ufrivillig barnløshed på, som der findes mennesker, der lider af ufrivillig barnløshed.

 

Selv om det hedder ufrivillig barnløshed uanset om man slet ikke har et barn eller har et eller flere børn og ønsker sig et til, så tror jeg ikke, at sorgen kan sammenlignes. Når man slet ikke har et barn må det være en anden slags sorg, end når man trods alt har et eller flere børn og ønsker sig et til. Jeg tror heller ikke, at det er muligt at generalisere omkring, hvordan sorgen føles. Nogle vil måske lukke ned for sorgen og følelserne og være hurtigt videre, fx ved at gøre sig hårde og sige sådan noget som "hvad skal vi dog med børn, vi har jo i virkeligheden slet ikke tiden til dem", andre vil måske blive så overvældede af sorg, at de går ned på det, og måske endda ender med at få en depression, og der vil også være dem, som reagerer på en helt tredje, fjerde, femte etc. måde.

 

Uanset hvordan man reagerer på ufrivillig barnløshed, så tror jeg, at de fleste vil opleve det som en rigtig svær situation at stå i og derfor har brug for nogle at tale med om det. Har man gode venner og familie, der kan støtte en, så er det måske her, man kan finde opbakning. Der findes foreninger på nettet, hvor man kan skrive sammen med andre i en lignende situation. Man kan også give sig selv den gave at snakke sammen med en terapeut.

 

Jeg vil skrive lidt videre om fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed i de næste par uger.

 

Varme til jer alle

Anne Katrine