Eufemismer

Skrevet d. 30-10-2014 09:08:22 af Lars Nørgaard

Eufemisme betyder “forskønnende omskrivning”. Vores sprog er fyldt med eufemismer og der kommer hele tiden nye til. Eufemismer hjælper os bl.a. til at være politisk korrekte, sådan at vi fx siger en “ældre dame” i stedet for en “gammel dame”, vist nok for at beskytte damen mod den sandhed at hun ikke længere er ung. Nogle sætter pris på denne beskyttelse, for andre gør det ikke noget. I erhvervslivet pibler eufemismerne op overalt. Sidder man ved kassen i et supermarked er man ikke længere “kassedame”, man er “salgsassistent”, vist nok fordi man fra topledelsens side ønsker at indgyde personen med den pågældende arbejdsfunktion mere selvtillid – det lyder jo unægtelig af lidt mere, når der hæftes noget med “salg” i på navneskiltet. En udmærket ide at ville højne selvtilliden blandt sine medarbejdere, men når funktionen at køre varer gennem stregkodeapparatet forbliver uændret, er der vel dybest set ikke tale om andet end at man puster lidt varm luft i hovedet på de ansatte. Nogle synes det er ganske rart, andre finder det en lille smule latterligt. Der findes masser af tilsvarende eksempler: fængselsbetjente er i vore dage udnævnt til fængselsfunktionærer, togkontrollører er forfremmet til togrevisorer, avisernes jobsektioner flyder over med titler som “key account manager” – de færreste ved umiddelbart hvad det indebærer, men flot ser det ud. Der synes at være en stærk tendens til at oversætte til og låne fra det engelske sprog også i stillingsbetegnelser, en slags McDonald’s-effekt, hvor enhver funktion, handling, genstand, aktivitet er operationaliseret og beskrevet – in english. En effekt som undertiden kan afstedkomme en ufrivillig komik på dansk, som da jeg for nylig blev præsenteret for titlen “Erection Manager”…en titel som ikke har en pind med det mandlige seksualliv at skaffe, men dækker over et gennemseriøst ingeniørjob på en cementfabrik.

Jeg har bemærket at der i forskellige fagsprog kan gå lidt inflation i terminologien, hvor man ved at “pynte sig med lånte fjer” forsøger at indgyde andre en fornemmelse af, at man har en helt ekstraordinær kompetence. Indenfor psykologien hører jeg fra tid til anden eksempler på dette fænomen. For nylig fortalte en kollega således, at han ofte anbefaler klienter at praktisere “holding” overfor medmennesker. Jeg spurgte nysgerrigt til indholdet af dette tilsyneladende interessante psykologiske begreb (og mærkede en snigende ærgrelse over åbenbart ikke at have fulgt ordentligt med i de seneste psykologiske landvindinger), men blev temmelig skuffet, da det viste sig at det i al sin gribende enkelhed bare betyder, at man holder om en anden person, at omfavne en anden!

Jeg er tilhænger af, at vi så vidt muligt holder os i nærheden af jordoverfladen, når vi taler med hinanden – fremmedord og eufemismer er generelt velkomne, hvis de tjener et seriøst formål, men den varme luft kan jeg i hvert fald godt undvære.