Er terapi kun for de svage?

Skrevet d. 2-6-2016 19:49:06 af Mia Bossing

På trods af, at det er blevet mere alment acceptabelt at søge professionel hjælp når man har det svært, er der fortsat et stort antal, der har svært ved at samle modet til at søge professionel hjælp.

Skrønen om, at det kun er svage personer der ikke selv kan klare deres problemer, er en fasttømret overbevisning for mange. Ligeledes er det fortsat en udbredt overbevisning, at det kun er svage personer der går ned med stress, depression o.l.

 

Bryd tabuet om terapi

For mange er det meget tabubelagt at starte i terapi, da de også selv anser sig selv for svage, hvis de ikke selv kan komme videre og ender med at opsøge en terapeut. Det er dog langt fra sandheden, at det forholder sig således. Psykisk ubalance handler ikke om at være svag, men derimod om, at man ikke længere har adgang til de ressourcer der plejer at hjælpe én gennem problemerne. De gamle startegier for hvordan man tackler sine følelser og problemer slår ikke længere til, og man ender derfor i en fastlåst tilstand.

På lige fod med, at det anses som cool og overskudsagtigt at opsøge en coach når man gerne vil opnå sine mål og ambitioner karrieremæssigt, at opsøge en personlig træner hvis man gerne vil opnå bestemte mål med sin krop og træning, at opsøge en diætist hvis man vil vejledes i at spise korrekt, burde det anses for at være ligeså cool, og med ligeså stor respekt, når man tager sin psykiske tilstand seriøst.

 

Hvis vores psykiske tilstand ikke er i balance, er alt det andet, vi prøver at gøre for os selv, ikke til særlig stor gavn. Opskriften på det gode og sunde liv starter for de fleste med at have det godt psykisk.

Terapi er ikke kun velegnet til dem der ikke kan finde retning i livet, men også til dem der gerne vil udvikle sig personligt, eller føler de sidder fast i gamle mønstre. De fleste har en ret god idé om hvad der skal til for at få det bedre - men det kan være svært at bryde med de fasttømrede handle- og tankemønstre på egen hånd.

 

Hvad dukker der op?

Jeg er ofte blevet bekendt med folks frygt for, at der kommer ting frem i terapien som de har fortrængt og ikke kan tackle. Dette er i langt de fleste tilfælde unødig bekymring. Selvfølgelig kan der dukker følelser og tanker op som man har forsøgt at holde på afstand, men hele formålet med terapien er jo at lære at tackle disse, så de ikke længere fylder på en uhensigtsmæssig måde. Følelser og tanker, der er gemt af vejen, fylder ofte meget mere end de bevidste. De bevidste tanker og følelser kan vi ændre på, hvorimod de ubevidste tanker og følelser forbliver de samme og fastholder tilstanden.

 

Genfind ressourcerne

Da jeg var under uddannelse til psykoterapeut, modtog jeg et stort antal timer obligatorisk egenterapi. I den forbindelse oplevede jeg selv de fordomme der kan være forbundet med at gå i terapi, fra folk der ikke har kendskab til området. Jeg er ofte blevet stillet spørgsmålet ”hvad fejler du da, siden du går i terapi?”. Jeg har aldrig rigtig fundet et passende svar, da det, de spurgte efter, var en diagnose. På trods af, at de fleste af os, på en uheldig dag vil kunne blive diagnosticeret med en diagnose, er det jo rent faktisk de færreste af os, der har en.

Terapi handler ikke om, at stille diagnoser og om at gøre svage mennesker stærke. Terapi handler om at genfinde ressourcer, bryde med fastlåste mønstre og finde nye strategier. Altså sparring - på det psykiske plan, hvilket jeg mener, burde være lige så populært som sparring på det faglige og kropslige plan.