Er du en matcher eller mismatcher?

Skrevet d. 13-2-2017 16:57:53 af Jesper Schack Clausen - Coach

Goddag og velkommen til. Tak, fordi du kiggede med. Jeg hedder Jesper Schack Clausen. Jeg er underviser og job- og karrierecoach, og en af mine største indsigter i det seneste år har været dette: om hvorvidt jeg var en matcher eller en mismatcher. Hvad betyder det så? At matche eller at mismatche - der ligger selvfølgelig noget i ordet her, og til det vil jeg sige, det at matche handler typisk om, at, når man hører et budskab, et postulat, når man er til kursus, når man får lagt en agenda eksempelvis, så kan man godt have en tendens til at være enig og sige: “Jamen det lyder fint, det gør vi.” Man tager ja-hatten på, vil den moderne ledelsesfilosofi måske sige. Så er der den anden kategori - dem, som tager nej-hatten på, vil nogen så sige. Svend Brinkmann taler om det at tage nej-hatten på og det at fyre sin coach for den sags skyld. Det at mismatche handler om, at, når man så præsenteres for noget tilsvarende - det kan være fuldstændig det samme, fuldstændig den samme holdning som ham eller hende der matcher. Men i mismatching kan man mærke, man er lidt uenig, det føles ikke helt rigtigt. Det er et eller andet, der ikke helt fungerer ved det her. Som mismatcher udfordrer man også tit, og man kan også virke en anelse provokerende. Faktisk kan man godt virke lidt negativ, man kan sagtens komme til at fremstå stædig, hvorimod matcherne er lidt mere positive og åbne, og måske er de også pleasere - altså måske de bare går med på idéen. Der er ikke noget af det her, der er rigtigt eller forkert. Min indsigt er bare at finde ud af, hvor jeg ligger henne, og det kunne jeg så lægge op til dig: Hvor ligger du henne? Vi er jo ikke enten mismatchere eller matchere. Man siger, at 30% af folk faktisk er mismatchere, og 70% er dermed matchere, men et eller andet sted i det her skalasystem, er 10% af dem i hver ende ekstreme. Det, du kan bruge det til, er, at du kan overveje, hvordan du retter din kommunikation. Til en matcher er det oftest fint at præsentere idéen med en vis entusiasme, fordi så vil matcheren hurtigt hoppe med, fordi de gerne vil have den energi og den entusiasme i øvrigt. Hvorimod en mismatcher godt kunne vende det om og sige: “Jeg tror godt, jeg ved, hvordan du har det.” Der er mange mismatchere, så det tror jeg ikke, du ved - også selvom de måske ved præcist, hvordan du har det. Men man kunne gøre det lidt mere åbent og give dem lidt flere muligheder. Man kunne også blive en anelse mere provokerende over for dem. F.eks. hvis man nu gerne vil have dem til at lave en given opgave, hvis det var på jobmæssigt niveau, og så sige: “Jeg ved godt, det måske ikke ligger inden for dit felt, og jeg ved slet ikke, om du har tid til det i øvrigt. Jeg har bare en opgave, og du må sige til, når du har tid.” Så er der mange mismatcher, der vågner op og siger: “Ja, det kan jeg sagtens! Bare giv mig den!” Hvorimod hvis du havde kommet og sagt: “Jeg har simpelthen brug for, at du laver den her opgave, og det skal være inden kl. 1 idag!” Det er lidt mere til matchere, som gerne vil hoppe med på den. Det er meget vigtigt for mig at påpege, at der er ikke noget, der er bedre end andet, men måske kan du mærke, hvem af dem jeg er. Det kan du overveje. I al fald kan du overveje, hvem du er, og hvor du ligger henne på denne mismatcher-matcher-skala. Og så kan du overveje ind imellem: “Mismatcher jeg lige nu? Er jeg bare uenig, fordi jeg gerne vil udfordre, eller er jeg grundlæggende set holdning-uenig?” Og tilsvarende for matcheren: “Hopper jeg bare med på vognen nu, fordi jeg er enig, eller fordi det er spændende, eller burde jeg lige stoppe op igen?” Så er du matcher eller mismatcher? God dag!

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.