Er arbejdsglæde en by i Rusland, og lægger kollegerne sig på stribe med stress

Skrevet d. 15-1-2017 11:44:19 af Anne Mette Wennerwald

Hvordan var dit første møde med den virksomhed, du er ansat i?

 

Da du var til jobsamtale på din nuværende arbejdsplads, oplevede du så en jobsamtale, hvor lederen kun talte om virksomheden hele tiden. Så er du ikke den eneste.

 

Mange af mine kunder siger til mig efter en jobsamtale, at de forstår simpelthen ikke, hvordan lederen ved, hvilken kandidat han skal ansætte. Han brugte nemlig hele samtalen til at tale om sig selv og virksomheden.

 

Var det tilfældet i din situation, så kan du have været offer for en fejlansættelse. Og det kan være grunden til, at dit arbejdsliv tærer dig op, og du har mistet energien og gejsten.

 

Som rekrutteringsekspert oplever jeg ofte, at virksomhederne i højere grad fokuserer på, at finde den medarbejder, der kan udføre nogle specifikke arbejdsopgaver (kender et bestem IT system m.v.) frem for den medarbejder, der personlighedsmæssigt passer bedst ind i virksomhedens kultur.

 

 

KVALIFIKATIONER KAN TRÆNES

PERSONLIGHEDEN ER MEDFØDT

 

 

Er du træt af at høre ord som forandringsvillig og robust?

 

 

 

Du skal ikke kigge på mange stillingsopslag, før floskler som forandringsvillig og robust dukker op. I virkeligheden dækker egenskaberne over, at du skal kunne klare, hvad der kommer til dig. Efterhånden er stress blevet en folkesygdom, og virksomheden vil sikre sig, at de får en medarbejder, der kan tåle mosten.

Ledere rundt om i virksomheder burde i stedet begynde at kigge indad i stedet for at kræve, at medarbejderne kommer med egenskaber, som skal passe ind i en virksomhed, hvor der ikke gøres noget for at forebygge og undgå stressede situationer.

 

Men der er en ting, du som medarbejder kan gøre:

 

Du kan søge væk til et sted, hvor de rent faktisk HAR taget stilling til, at det der med og arbejdsglæde er noget, de har fokus på.

 

Hvordan sikrer du dig, at du får det helt rigtige job?

 

 

Det korte svar er, det kan du ikke!

Men det er vigtigt, at du til jobsamtalen har forberedt dig grundigt og stiller relevante spørgsmål, så du som kandidat kan vurdere, om det her er en arbejdsplads for dig.

 

I den henseende er det vigtigt at stille åbne spørgsmål:

 

i stedet for at spørge om der er arbejdsglæde i virksomheden. Det vil de selvfølgelig svare ja til. Er det en god ide at spørge: ”hvordan sikrer I, at jeres medarbejdere er glade for at gå på arbejde her”.

 

Svaret skal gerne komme prompte. Gør det ikke det, kan der være tegn på, at det ikke er noget, de vægter så højt i virksomheden.

 

Ideen med at søge væk fra din nuværende arbejdsplads er jo netop at få et job, der er bedre, end det du har, så du kan være en del af din nye arbejdsplads mange år frem.

 

Har du brug for hjælp til at søge væk fra et arbejde, der dræner dig så ring til mig og lad os tage en snak om, hvordan du kommer videre.

 

 

Med venlig hilsen

 

Anne Mette Wennerwald