Du får mig til at føle

Skrevet d. 10-11-2014 17:14:04 af Lars Petersen

Du ansvarlig for mine følelser…

Et menneske kan have mange ubearbejdede følelser med i “rygsækken”. “Vi” lære en masse med vores følelser. Om “vores” følelser altid afspejler virkelighed er en anden snak….

To forskellige mennesker har en samtale, som bygger på hvad deres følelser har lært dem: 

Manden: “Kom nu programmet er nemt, at bruge. Jeg har jo vist dig det, så mange gange. Nu må du have lært det!!!”

Kvinden: Forsøger, at gøre det hendes mandelige kollega siger, men hun er bange for teknik. “Ja ja jeg gør mit bedste”

Manden: “Hvis det dit bedste er det simpelt hen ikke godt nok. Det program er, så nemt. Prøv igen!!!

Kvinden: Gør endnu et forsøg, men det går dårligt. Hvorfor kan jeg ikke huske hvad han siger tænker hun. Hendes kollega minder hende om hendes far. Han var en dårlig far. Han skreg hende ofte ind i ansigtet, når han ikke kunne styre sit temperement. Hun var kun en lille pige dengang, som prøvede, at stille far tilpas…Forgæves. Når kollegaen råber af hende føler hun, som da hun var en lille pige. De ubehagelige følelser fra kollegaen bliver lagt sammen med det hun oplevede med sin far. Hun har aldrig talt med nogen om sin far. Det alt for ubehageligt. “Jeg kan ikke tænke når du råber sådan af mig, sige hun til kollegaen!!!”

Manden: ”Du skal jo bare lytte til, hvad jeg siger råber han!!!!” Han har haft en helt anden opvækst end kvinden. Derhjemme lærte han det vigtigt med en god arbejdsdiciplin. Der er en rigtig måde, at gøre ting på og en forkert. Han forstår ikke hendes usikkerhed. Programmet er meget nemt. Man skal bare lære det. Har hun intet selvværd tænker han? Selv har han masser af selvværd. Selvværd kommer af arbejdsdiciplin og erfaring. Han plejer, at bruge sin stemme i hjemmeværnet, hvor han er officer. Når han giver en ordre til sine mænd kan han mærke sin stemme buldre frem nede fra maven. Lidt, som en kaptajn på sejlskibene i gamle dage. Dejligt…

Kvinden ender med, at lære om programmet fra en anden kollega, som ikke råber af hende.

Hver gang hun møder den kollega, som ikke kunne lære hende programmet kan hun mærke de frastøder hinanden lige, som modsatrettede magneter.

Manden forstår ikke kollegaen er så nervøs, hver gang hun ser ham Hun gør mig vred med sin svaghed føler han. Hysteriske kælling tænker han!!!

Hun tænker.:Forstår han ikke hvad han gør ved mig når han med sit råberi fortæller jeg er udduelig, som en lille pige? Råbene mand = Min vrede far = lille hjælpeløs pige = dum. “Jeg føler mig dum”

Manden forstår kvinden lige så dårligt, som hun forstår ham. Hvis de bare følger deres følelser vll de have et meget unuanceret indtryk af hinanden.

Så vil det være nemt, at sige.:

“Du får mig til, at føle…”

Ja det meget nemt, at sige det ikke?

Måske er, der 2 mennesker, som er ansvarlige…

Den, som sender følelserne ud og den, som modtager dem?

Da mennesker ikke altid kender hinanden kan det være svært, at forstå præcis hvordan man påvirker hinanden. Det kan man prøve, at ”læse” på menneskers kropssprog og ansigtsudtryk. Det bare ikke altid nok. Med mindre man bevidst er ond ved et andet menneske er det umuligt helt, at forstå, hvilke følelser man kan udløse hos et andet menneske. Jeg har jo ikke være “der”, hvor “du” har været, så jeg har ikke dine følelelsesmæssige erfaringer. Jeg har mine egne følelelsesmæssige erfaringer, som du ikke kender.

“Du får mig til, at føle…”

Nej det gør “du” selv, for det er “dig”, som føler og “mig”, som ubevidst kan udløse det i “dig”. Manden: “Jeg er ked af jeg talte, sådan til dig. Jeg kender jo intet til din barndom” “Jeg synes din far lyder til, at have været en dårlig far”

Kvinden: “Min barndom var et mareridt på grund af min far” “Det var, som om han slet ikke forstod, hvor ondt det gjore på mig” “Jeg er glad for vi har denne samtale. Det har været svært for mig, at “tale om. Jeg har bare følt mig, så dum i dit selvskab”

Manden: “Ja jeg kunne godt mærke du havde det dårlig når du så mig” “Troede bare du var et svagt hysterisk menneske” “Det er du ikke. Du et såret menneske på grund af din far” “Jeg er opvokset i en militærlejr, hvor man lærte om diciplin” “Min far sagde altid. Min søn du kan blive til alt, hvis bare ” “du vil arbejde for det.”

Hvor ofte møde man følelsesmæssig ærlighed i vores samfund?

Det ikke særligt ofte i moderne tider. Det nemt, at føle man kan blive en “skydesive”, hvis man taler sine følelser. Når det sker er det en velsignelse.

For eks. til kollegaerne.: “Jeg er lidt hidsig her til morgen. Har lige haft et kæmpe skænderi med konen” “Om et par timer er jeg nok mig selv igen.”

Det lyder egentlig ganske konstruktivt ikke?

Denne artikel om følelser er  min nummer 49. Hvis jeg har fået udløst nogle dårlige følelser i dig  ud fra det jeg skriver beklager jeg. Jeg kan jo kun fortælle min fortolkning af hvad jeg har oplevet. Du har din helt egen fortolkning. Skriv endelig din mening under artiklerne, hvis du vil. Eller skriv din egen artikel, hvis du får lyst. Hav et godt liv. ;-)