Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive

Skrevet d. 4-12-2014 10:43:23 af Birgitte Hermann

Særligt sensitive børn i skolerne

Ifølge den amerikanske psykolog Elaine N. Aron er 15 - 20 % af befolkningen særligt sensitive. Det vil sige, at vi i gennemsnit kan forvente, at der i en almindelig folkeskoleklasse vil sidde 4 – 6 elever, som kan siges at være mere sensitive en resten af deres klasse.Særligt sensitive mennesker går under betegnelsen HSP (highly sensitive persons). Det er ikke en diagnose, der kræver behandling, men et grundtræk i personligheden, der betyder, at disse mennesker har et mere fintfølende nervesystem end andre mennesker. Da der er begrænset viden om trækket som HSP i skoleregi i Danmark, bliver de særligt sensitive ofte misforstået i skolen og de velmenende tiltag, der gøres for at inkludere dem i skolen, får ikke altid den effekt, man kunne ønske.

Som HSP-forening ønsker vi med denne artikel at bidrage med viden om de særligt senstive elever i folkeskolen, og give et bud på hvilke forebyggende tiltag, man som skole og lærer kan gøre i den daglige undervisningspraksis.   Måske kan du nikke genkendende til disse elever fra skolens hverdag.

Med en fod på bremsen og speederen samtidig

Alberte er 14 år og bliver almindeligvis betragtet som en udadvendt og dygtig pige. Hun er meget social, vellidt og har altid et godt blik for, hvordan alle i klassen har det. En væremåde, der bliver anerkendt af både hendes lærere, kammerater og forældre. Hun er endvidere meget nysgerrig og finder stor lyst i at være med i alt det, der sker i hverdagen. Så hendes dagligdag er tit pakket med mange sociale sammenhænge og fritidsaktiviteter. Ofte er Alberte dog meget meget træt efter en dag i skolen og eftermiddagens program. Så trækker hun sig til sit værelse i nogle timer, for at få fred til at hvile sig inden aftensmad. Tit er det dog svært at finde overskuddet igen til den senere lektielæsning.

Case om overstimulering

På skolen er der forældrearrangement om aftenen og Alberte har sagt ja til at blive efter skoletid for at stå for forberedelsen sammen med nogle af de andre elever. Hun undrer sig altid over, hvor meget ekstra energi og overskud hendes venner tilsyneladende har i hverdagen, så hun føler sig tit forkert, hvis hun ikke kan køre i det samme tempo, som dem. Derfor gør hun meget for at tage sig sammen og mestre de mange stimuli, som denne dag og aften giver hende.

Dagens program ender dog med alligevel at overvælde hende, så hun om aftenen bryder sammen og får streng hovedpine. Den efterfølgende dag er hun igen sygemeldt i skolen. Hun har brug for ro til at komme ovenpå.

At skærme sig for stimuli

Peter går i 6. klasse. Han er en eftertænksom og stille dreng, der meget sjældent deltager aktivt i klassens debatter i timerne. Ej heller deltager han i klassens vildere sociale liv i frikvarteret, som oftest foregår på fodboldbanen. Han foretrækker at sidde i et fredeligt hjørne, hvor han spiller på sin Smartphone. Andre gange finder han sammen med sin lille vennekreds af drenge fra parallelklassen. Sammen har de en fælles hobby, som de mødes om i frikvartererne. De har fundet en afsides krog i skolens kælder, hvor de søger hen og hygger sig.   

Case om overstimulering

I den følgende time skal klassen lave diktat. Han har forberedt sig godt. Timen er en holddelingstime, så diktaten skal foregå med halvdelen af klassen i et andet klasselokale. Der er mange nye input i det nye lokale, som de alle sammen lægger mærke til og snakker lidt om, inden de starter på diktaten. Peter lægger specielt mærke til nogle smukke plakater på væggene. Det sætter hans fantasi voldsomt i gang. Han føler stor indre glæde ved at se på disse billeder, og det får ham til at tænke over livets store sammenhænge. Han har svært ved at koncentrere sig om diktaten, hvilket også skinner igennem, da han efter nogle dage får den tilbage med mange flere rettelser end normalt.

Når de små detaljer bliver store

Magnus på 8 år er en pligtopfyldende dreng, der omhyggeligt laver sit skolearbejde i timerne. Selvom han sjældent når at blive færdig i løbet af timerne, er han altid velforberedt til næste gang. Han har en høj retfærdighedssans og sætter en ære i at lave sine ting færdige og overholde de aftaler, han har lavet med andre. Så til daglig er han god til sammen med sin mor at få planlagt tiden, så der er tilstrækkelig tid til at få gjort tingene ordentligt. Det giver ham ro indeni.

Case om overstimulering

Klokken har ringet og klassen skal til idræt. De ved, de skal skynde sig at komme i overtøjet og løbe over skolegården til idrætshallen. De fleste elever kaster blot deres jakker over hovedet og gider knap nok binde deres sko. 

Magnus giver sig god tid med at få jakken ordentlig på, så mærket i nakken ikke generer ham. Det plejer, det nemlig at gøre, og så kan han ikke fokusere på andet end den irritation, det giver. Hans lærer skynder på ham, og siger det er lige meget med at få jakken rigtig på, da han snart skal have den af igen. Magnus bliver frustreret og kyler jakken hen af gulvet. Derefter løber han væk uden overtøj på.  

Hvad kendetegner særligt sensitive børn?

Nedenfor findes den test, som Elaine N. Aron har udarbejdet for at afdække, om et barn er særligt sensitivt. Barnet:

  1. bliver let forskrækket
  2. klager over tøj, der kradser, sammensyninger i sokkerne eller mærker i tøjet, der irriterer huden
  3. bryder sig som regel ikke om  store overraskelser
  4. lærer bedre af blid irettesættelse end af hård straf
  5. kan tilsyneladende læse mine tanker
  6. bruger store ord af sin alder
  7. lægger mærke til det mindste spor af en usædvanlig lugt
  8. har en intelligent sans for humor
  9. er tilsyneladende meget intuitiv
  10. er svær at få til at sove efter en spændende dag
  11. har det ikke godt med store forandringer
  12. vil gerne skifte tøj, hvis det er blevet vådt eller fyldt med sand
  13. stiller mange spørgsmål
  14. er perfektionist
  15. lægger mærke til, hvis andre er kede af det
  16. foretrækker stilfærdige lege
  17. stiller dybe, tankevækkende spørgsmål
  18. er meget følsom for smerte
  19. bryder sig ikke om steder med meget støj
  20. lægger mærke til små ting (noget er blevet flyttet, noget er ved en persons udseende osv.)
  21. overvejer om det er sikkert, inden han klatrer højt op
  22. klarer sig bedst, når der ikke er fremmede til stede
  23. føler ting dybt.

Hvis man kan svare RIGTIGT til tretten spørgsmål eller flere, er barnet formentlig særligt sensitiv. Men ingen psykologisk test er så nøjagtig, at den skal afgøre, hvordan man behandler et barn. Hvis kun ét eller to af spørgsmålene gælder for barnet, men gælder i ekstremt høj grad, er det også rimeligt at kalde barnet for særligt sensitivt.

Her bringes testen i sin helhed for at give læseren mulighed for selv at danne sig et indtryk. Neden uddyber vi emnerne bag udsagnene.

Fysisk sensitivitet. (spm.1, 2, 7, 12, 16, 18, 19, 20 og 21) Barnets sanser er skærpede og det betyder, at sanseindtryk kan virke meget påtrængende. De mange visuelle indtryk, lyde og lugte, der kommer fra rummet og alle personerne - det sensitive barn opfatter det hele. Der kan være enkelte påvirkninger, der dominerer, fx hvis lyskilden er helt forkert. Men i almindelighed er det summen af stimuli, der er afgørende. Stimuli virker stærkere og mere påtrængende, når barnet er træt eller sultent – eller i forvejen overbelastet.

Forandringer (spm. 3 og 11) For at undgå at blive overvældet af de mange indtryk, så danner børnene sig et overblik, så de er forberedte på, hvad der skal ske. Når der så pludselig sker noget andet, så skal de til at omorganisere – og det tager mange kræfter og kan være angstprovokerende: ”Når jeg det nu, så jeg ikke bliver overvældet?!”

Man kan bruge billedet: Forestil dig, at du har en vigtig og krævende opgave med tæt deadline, og du har lagt hele materialet til rette. Så er der en, der åbner døren, og det hele blæser ned på gulvet og noget ud af vinduet. Du skal starte forfra og tænker måske: Kan jeg få det på plads igen, når jeg det? De sensitive børn får hele tiden den slags udfordringer.

Påvirkelige følelser (spm. 1, 4 – og 23) Skælder man et sensitivt barn ud, så bliver det stærkt følelsesmæssigt påvirket. Når barnet således overstimuleres, så nedsættes dets kognitive kapacitet, og barnet har svært ved at opfatte indholdet i det, der bliver sagt. Energien opleves som voldsom og aggressiv, og barnet ’lukker ned’. Det samme kan være tilfældet ved kollektiv skæld ud, eller når andre skældes ud. Tonen er vigtig. Et irriteret tonefald forstyrrer barnet tilsvarende. 

Børnene føler i det hele taget dybt. Deres følelsesliv kan være meget letbevægeligt, så de reagerer stærkt på både ubehagelige og glædelige begivenheder og på indre forestillinger og bekymringer.

Når andres opmærksomhed rettes mod barnet (spm. 22) Et barn, der har lært sine lektier hjemme, kan blive ude af sig selv, når det skal svare i klassen – især hvis det skal ske ved tavlen. De andres opmærksomhed overstimulerer barnet, så ’klappen’ går ned. Barnet kan sine ting, men er ikke i stand til at formulere det i den situation. Frygten for denne situation kombineret med perfektionismen kan få mange sensitive børn til at holde sig tilbage fra at markere i klassen.

Mange tanker (spm. 10) Barnet tager mange indtryk ind og det reflekterer rigtig meget over sammenhængene. Denne optagethed af at efterbearbejde dagens oplevelser kan skabe vanskeligheder med at falde til ro – og med at falde i søvn. Selve det høje energiniveau, som dagens mange oplevelser har skabt, trækker samme vej.

Perfektionist (spm.14) Det er logisk nok, at barnet ønsker det perfekte, fordi det stræber efter skønhed og ro/harmoni. Når resultatet er helt perfekt, så er der ikke noget, der forstyrrer.

Iflg. Elaine N. Aron er sensitive programmeret til at gøre ting rigtigt første gang. Det kan resultere i en stor utålmodighed. Hvis noget nyt ikke bare lykkes for de sensitivebørn, så kan de give op - og vil ikke prøve igen.

Kravet om at nå det perfekte kan også bidrage til et højt ambitionsniveau og en stor indre kritiker: Det er nedslående, når det ikke lykkes at matche den fysiske virkelighed med det indre perfekte billede.

Den sociale sensitivitet (spm. 5 og 15) De sensitive børn har lange antenner, så de opfatter andre menneskers behov og følelser intenst. Det er ikke usædvanligt, at de sensitive børn ved, hvad der sker for de andre børn i klassen: Hvem er kede af det, hvem er uvenner med hvem osv. De opfatter det, og det går dem på. De føler med de andre i en grad, så det kan være svært for dem at registrere deres egne følelser og behov, og tage dem alvorligt. De mange indtryk gør, at det kan være svært for det sensitive barn være nærværende og deltagende, når der er mange børn sammen. Barnet kan let blive observerende.

Intelligent humor (spm. 8) De sensitive børn er ofte godt begavet og deres intuitive tilgang kan befordre en særlig humor, der sætter fokus på noget på en original og kreativ måde.

Videbegærlig og eftertænksom (spm. 6, 13 og 17) Mange børn er videbegærlige, og det gælder i høj grad de sensitive børn. De tager mange informationer ind, og de skal have dem til at falde på plads i en forståelse – for at der bliver der ro indeni. Informationer, der ikke giver mening fungerer som støj.

Deres videbegærlighed gælder også livets store spørgsmål. Det er en del af det sensitive træk at søge efter mening og meningsfuldhed, det kan føre barnet til at stille meget fundamentale spørgsmål omkring livet, hvordan universet fungerer osv.

Intuition (spm. 9) Intuition har man, når man synes at vide noget, som man ikke rent logisk kan vide. Hvad vej skal vi gå her? Hvad siger din mavefornemmelse? En del af de sensitive børn har en stærk intuition.

Det fremgår ikke af testen, at ca. 2/3 af de sensitive børn er overvejende forsigtige (introverte), mens 1/3 er såkaldt nyhedssøgende. Disse har stor appetit på at opleve verden og sætter gerne ting i gang, for så at opdage, at de bliver udmattede af alle de mange indtryk. Denne gruppe kan have svært ved at blive opfattet som særligt sensitive, de er jo så udadvendte! Alligevel har de brug for pauser og tid alene for at falde til ro og lade op.

Særligt sensitive elever i skolens inkluderende fællesskab

Den danske folkeskole står overfor flere nye tiltag de kommende år - Den fortsatte inkludering af elever med særlige behov, besparelser og ikke mindst en ny heldagsskolereform. Det vil give mange udfordringer til de særligt sensitive elever og de lærere og pædagoger, der er omkring dem.

For de særligt sensitive elever kan mødet med skolens hverdag være en større stimulering end for andre af skolens elever. Det er vigtigt at understrege, at en stimuleringen ikke nødvendigvis er forbundet med negative følelser eller tanker, men handler om, at de særligt sensitive elever helt nøgternt tager flere informationer ind, som de bearbejder dybere i deres tanke og følelsesliv. Hvis der efter en stimulering ikke er den nødvendige tid, ro og forståelse for at få bearbejdet informationerne, da kan der blive tale om en negativ overstimulering, som kan få de værste sider frem i eleven.

Tidligere tiders tendenser har været at møde de særligt sensitive med en negativ stigmatiserende forståelse og med uhensigtsmæssig hjælp. Mange særligt sensitive elever har gennem tiderne har fået af vide, at de var sarte, generte, nærtagne eller dovne, der bare skulle tage sig sammen. Den bedste kur var forståelsen af, at det var godt at presse eleven ud over kanten. Ved at udfordre dem i det der var svært, så ville man ”hærde” dem, så de kunne tilpasse sig resten af flokken i klassen og passe ind i den pædagogik og metode, der blev anvendt og anerkendt i den tid.

Som forskning ofte viser, så er det flertallet eller det dominerende mindretal, der sætter den overordnede ramme for en tids pædagogik og dens metode. Det skinner også igennem på alle niveauer i vores samfund. Lige fra folkeskoleloven og visionerne i kommuners skolepolitikker - til den daglige skoleledelse og den enkelte lærers undervisning. Det påvirker den måde vi indretter skolens fysiske rammer på, ligesom det præger de forventninger forældre og elever møder skolen med. 

Vi er ikke længere i en tid, hvor én pædagogik er den dominerende. Vi er i en tid, hvor vi differentierer pædagogikken. I dag skal vi ifølge folkeskoleloven heldigvis inkludere alle elever, så der tages hensyn til den enkeltes alsidige udvikling.

Vi bør derfor vælge en pædagogik og en metode, der passer til lige netop denne elev, så vedkommende kan vokse og blomstre mest muligt i folkeskolens fællesskab.

Men i en tid, hvor besparelser og knappe ressourcer præger de flestes læreres hverdag, kan det være svært at differentiere pædagogikken optimalt for alle eleverne. Mange lærere har i dag et så hårdt arbejdspres, at de i oplevelsen af afmægtighed som konsekvens kan vælge at lade én bestemt pædagogik blive den dominerende i klassen.

Udviklingen af diagnoseordningen har de sidste år været markant. Vi har set en kæmpe stigning af diagnoser indenfor adhd, add, ocd og autisme i samfundet generelt, men også i folkeskolen som følge af den stigende inkludering af specialelever.

Den brede lærergruppe er efterhånden også blevet bekendt med den specialpædagogik, der er hensigtsmæssig for disse elevgrupper, som eksempelvis pictogrammer, skillevægge eller anden tydelig undervisningsstruktur. En pædagogik, der som konsekvens af inkluderingen af de mange elever med særlige behov helt naturligt indføres i klasserummet. Men specialpædagogikken kan desværre også komme til at præge pædagogikken i hele klasserummet og påvirke de andre elever, hvilket bestemt ikke er fordelagtigt for de særligt sensitive elever.

I dag anses struktureret klasserumsledelse som en succes, for at skabe et inkluderende fællesskab for alle elever. Parret med lærernes empatiske tilgang til eleverne anses den tydelige struktur ikke som en gentagelse af den sorte skole, men som en naturlig konsekvens af samfundets udvikling – Og metoden anerkendes på mange skolepolitiske niveauer som moderne og som vor tids pædagogik.

Bagsiden af medaljen er dog, at den tydelige strukturerede klasserumsledelse kan udvikle sig til en negativ konsekvenspædagogik, som kan siges at bære præg af belønning/straf – princippet ”hvis ikke… så”. Og denne pædagogik er bestemt ikke er hensigtsmæssig for de særligt sensitive elever (eller andre elever for den sags skyld).

Elever, der har oplevet den negative konsekvenspædagogik hjemmefra, kan have en naturlig modstand mod denne form for klasserumsledelse, hvilket kan fortsætte en negativ spiral i klasserummet. Oplever læreren desuden magtesløshed i sit arbejdsliv, så kan vedkommende være tilbøjelig til at lade den mest strukturerede og tydelig pædagogik dominere i klasserummet. Og hvis et særligt sensitiv barn er overstimuleret, så er en tydelig konsekvenspædagogik meget uhensigtsmæssig.

Mange særligt sensitive elever har ofte interesse for eller fokus på moralske og etiske emner og omgangsformer, og da kan en kollektiv fælleskonsekvens virke ulogisk på dem.    

Hvor det for andre af elevgrupperne kan være hensigtsmæssigt at anvende tydelige grænser eller meget kontante udmeldinger, vil nogle særligt sensitive opleve det som et decideret ”overgreb”, at blive talt til på den måde. Oplever de, at der tales ned til dem, så kan de enten ”lukke af”, blive dybt sårede eller virke arrogant afvisende.

Det er fordelagtigt at anvende en ”blidere” form for pædagogik over for særligt sensitive elever. Da de føler tingene ”dybere” vil en tydelig afgrænsning i form af et markant toneleje opleves meget mere ”hårdt” end for andre elever. Det betyder at de særligt sensitive elever, skal bruge meget mere tid og energi for at bearbejde den overstimulering, som dette ubehag giver.

Vi vil gerne opfordre til, at du som lærer har stor opmærksom på at differentiere pædagogikken i klassen og overfor den særligt sensitive elev. I en tid, hvor vi inkluderer en stor variation af elever, er det især vigtigt at være opmærksom på relationsdifferentiering, således at kontaktform, metode og eventuelle konsekvenser også differentieres i forhold til den enkelte elev i klassen.

Selvom det kan fremstå som ”endnu en ting”, der lægges oveni arbejdsbyrden, så er det vores erfaring, at det i sidste ende betaler sig at hjælpe med at forebygge en overstimulering hos den sensitive elev.

Idéer til at skabe gode betingelser for den særligt sensitive elev i det inkluderende fællesskab.

Som lærer kan du kan overveje at…

Lave holddifferentiering med særligt sensitive

Periodisk kan man overveje at lave hold eller mindre grupper udelukkende med særligt sensitive. Oftest skabes der en blidere og mere følsom atmosfære i gruppen, som kan styrke de særligt sensitives tryghed og væren. I kraft af deres sensitive træk vil de være tilbøjelige til at give de andre i gruppen plads og tid til at udtrykke deres meninger og behov. Det kan give de indadvendte særligt sensitive en mulighed for bedre at kunne komme til orde. Ligeledes kan denne gruppesammensætning åbne døren for, at de store tanker og mere subtile og intuitive refleksioner kommer mere frem i lyset.

Differentiere tid

Du kan også overveje at differentiere den planlagte tid i klassen, således at der tages hensyn til de særligt sensitives behov for at have mere tid til opgaver eller handlinger. Det kan umiddelbart ses som en tidsrøver, men at give tid til at gå i detaljer, kan være forebyggende i forhold til den særligt sensitive elevs overstimulering og frustrationstærskel.

Planlægge pauser

Særligt sensitive elever kan have brug for at lade op alene eller op i mindre grupper. En fælles ”lufter” rundt om flagstangen, kan for nogle særligt sensitive være kilden til fortsat overstimulering. En vej kan være at differentiere pauser, så særligt sensitive elever har mulighed for at lade op i mere private eller stille områder. Det kan være at få alene tid i klasseværelset, men også gerne et sted, hvor der er mulighed for at kunne ligge ned og hvile.

En stille gåtur i det fri eller en anden form for naturoplevelse kan ligeledes være en god pauseform for de særligt sensitive elever.

Bruge rum og omgivelser bevidst

Det er hensigtsmæssigt at være ekstra opmærksom på omgivelserne, som de særligt sensitive elever færdes i. Særligt sensitive elever foretrækker orden eller i hvert fald den ro, som orden giver. Nogle rum kan selvom de er opryddet alligevel være kilden til overstimulering. Et overfyldt – men flot udsmykket klasselokale, kan virke stressende. Det kan derfor være forebyggende at bruge skolens lokaler bevidst, når du planlægger din undervisning for særligt sensitive.

Du kan overveje hvor undervisningen foregår.

Mindre rum, tydeligt afgrænsede rum, og mere harmoniske og æstetiske rum, kan skærme for en overstimulering af de visuelle eller auditive input. 

For de fleste elever vil det være stressende at skulle lave en test/prøve. En særlig sensitiv vil blive udsat for endnu en overstimulering i sit system, hvis testen foretages i et ukendt klasselokale, hvilket kan påvirke deres præstationer.

Du kan også planlægge, hvornår du laver de store forandringer i omgivelserne, så de mindst muligt påvirker den særligt sensitives læringsparathed. Skal bordene flyttes eller julepynt ophænges i klassen, så kan man med fordel forberede en særligt sensitiv elev på de forandringer, der vil ske i dens omgivelser – dog ikke for tidligt.

Anerkende den særligt sensitives styrker i fællesskabet

Når de særligt sensitive elever er i balance har de mange ressourcer at tilbyde. Mange er begavede og kreative af sind, som naturligt vil være en ressource i den daglige undervisning.

I perioder kan du overveje at lægge ekstra vægt på at anerkende de styrker som de særligt sensitive besidder. Det kunne eksempelvis være i emner eller temadage, hvor evnen til fordybelse/gå i detaljer eller gruppens sociale liv, kan være det primære mål.

Endvidere kan du lægge vægt på at få de altruistiske og filosofiske tanker mere frem i den daglige undervisning. Her sidder mange af de særligt sensitive med store tanker, visioner og indsigter, som kan være en gave til fællesskabet.

Særligt sensitive er ofte meget intuitive og med lange antenner på de andres sindsstemninger. Anerkend at de særligt sensitive kan være indikator på klassens trivsel. De opfanger nemt stemninger i grupper både af positiv og negativ art, og er de første til at reagere på klassens trivsel.

Da nogle særligt senstive elever er fremragende som mæglere i konflikter er det især vigtigt ikke at misbruge denne ressource, så de kun bruges som ”kit”, når der skal dannes grupper eller laves nye pladser i klassen. Hver opmærksom på, at den særligt sensitive også får lov til at blomstre i valg af gruppe og at en siddeplads ved en anden særligt sensitiv/selvvalgt kammerat ligefrem kan styrke den ”ro”, der skal til for at mindske overstimuleringen i klasserummet.

Skabe en daglig og nærværende kontakt med den særligt sensitive.

De særligt sensitive kan være meget tilpasningsdygtige, så de nemt kan blive overset i en hektisk skoledag. I teamet kan I aftale, hvem der som lærer har et ekstra øje på den særligt sensitive elev.

De særligt sensitive har et rigt indre liv, hvor de bearbejder deres oplevelser dybere og i længere tid end andre. Et kort nærværende og kærligt møde på et dybt plan kan derfor virke mere nærende og givende end en længerevarende overfladisk/ping-pong kontakt. Man kan som team overveje, hvordan den sensitive elev bedst får denne kontakt.

Særligt sensitive kan ofte sidde med et lavt selvværd og følelsen af ikke er været forstået eller set. Vær ekstra opmærksom på, at du som lærer dagligt får skabt en nærværende kontakt med den særligt sensitive elev.

Have fokus på konflikter og kritik

Konflikter og kritik påvirker en sensitiv dybere end de andre elever. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis man kan undgå sarkasme og en ”hård” tone i kontakten med den sensitive elev.

Det vil tage længere tid for en særligt sensitiv at bearbejde oplevelser af kritik og konflikt og finde balancen igen, så de igen kan være fokuseret på undervisningen/læringen.

Som lærer er det derfor godt at være opmærksomhed på den tone/stemning, der foregår i klassens plenum. En udredning af en frikvarterskonflikt på klasseniveau mellem flere grupperinger, kan give et stort følelsesmæssig ubehag for en særligt sensitiv, også selvom vedkommende ikke er personligt involveret i konflikten.

En sensitiv mærker stemninger og det sublime og kan have sværere ved at afgrænse egne følelser fra de andres i klassen. Det kan derved være forebyggende for den særligt sensitives stimulering, hvis man som lærer er tydelig med at afgrænse, hvem konflikten involverer, og hvordan resten skal forholde sig.

Naturen er for mange særligt sensitive en kanal til at finde roen igen. Så du kan overveje om naturen kan inddrages i kontakten med den særligt sensitive elev - enten som et forebyggende tiltag eller når eleven allerede er overstimuleret. Skal den svære samtale tages med den særligt sensitive eller en konflikt løses mellem den særligt sensitive og en anden elev, så kan en gåtur eller en krog i de fri, give den særligt sensitive større mulighed for at være i balance.

 

HSP-foreningen

Athina Delskov (psykolog)

Birgitte Hermann (lærer, tidl. skoleleder og terapeut)

Anne Mette Hilker (lærer, cand.pæd.pæd.soc)