Depression

En ung kvinde beskrive sin svære depression som hun heldigvis er kommet ud af.:

Jeg har problemer med at få det ned på papir,men jeg vil prøve. Det gør virkelig ondt i min brystkasse. Det føles,som en sten der er der inde.
Det gør at det føles tungt at gå rundt med.
Jeg har mange mareridt og jeg har mistet lysten til at sove. Når jeg sover kan jeg næsten ikke vågne.Når jeg så; har sovet har jeg det dårligt og kan ikke bære det.Jeg får det dårligere og dårligere.Jeg er så; træt af mennesker.De er så; dumme og ligeglade. Ihvertfald dem jeg kender.
Der er ingen at snakke med når der er noget jeg virkelig gerne vil snakke om, som jeg synes er sjovt og spænende,hvis der er noget som virkelig kan gøre mig glad.Det er jo typisk,at når der er noget jeg finder er der ikke særlig mange her hvor jeg bor der kan lide det, eller kender det.
De synes at jeg snakker for meget om det.
Jeg er utilfreds med min krop og træt af det.
glæder mig til at flytte så; jeg ikke har råd til det pjat.
Jeg kan få noget fred fra dem alle sammen. jeg er så træt af dem.
Jeg glæder mig til at tage til London.
Gad vide om jeg kommer tilbage?
På en måde vil jeg ikke tilbage.
jeg vil væk fra det mønstre og brænde det helt væk.
Jeg ikke se tilbage jeg vil så; gerne væk.
Jeg tænker meget på; døden og hvor den tar en hen?
Om jeg bliver genfødt, som jeg tror på.
Eller noget helt andet.
Jeg tror ikke at det var mening, at jeg skulle være i denne tid, år, planet.
Jeg føler mig ikke tilpas.
Jeg findes ikke. Det er som en drøm. Eller jeg er på den forkerte side af spejlet. Det hele er bare blandet sammen i et stort rod.
Gad vide om jeg findes?
Er jeg til?
Hvor er jeg henne?
Er jeg tilstede?
lever jeg?
jeg håber hver eneste dag på; den person som kan åbne døren og få; mig væk og, som kan fortælle mig at alt er okay.
Du er til. Du har bare sovet. Det var et stort mareridt.
Jeg kommer aldrig til at passe ind. Ikke her.
Hvor er hjemme?
hvor høre jeg til?
Jeg er så; ligegyldig. Jeg gør ikke nogen forskel .Jeg er til, at erstatte.
Er det det man skal lære for at blive voksen?
Hvem vil være voksen?
Jeg bliver mere og mere tom og ligeglad. Der er ikke noget, der betyder noget eller er vigtigt. Hvad skal jeg leve for?
Hvad lever mennesker for?
Hvad skal jeg?
Hvad er værdifuldt?
Når jeg græder. Græder jeg uden lyd, hvilket betyder at jeg ikke vil have opmærksomhed, så er det fordi jeg ved inderst inde inde, at det er nyttesløst. At der ikke ville være nogen der kunne hjælpe. Eller er det fordi at jeg ved at der ikke kommer nogen. Der er ikke nogen, der kan hjælpe. Det er kun dig og ingen andre jeg venter på. Ingen ting. Det jeg drømmer om er fantasi. Det findes ikke jeg er ubetydelig.
Jeg synes at det var egoistisk af mine forældre at få mig. Der er jo ikke nogen mening med det. Bare fordi de ønskede en pige, så Andreas ikke skulle være alene.
Jeg synes man skal tænke sig godt om, før man får børn
Der er ikke i mit tilfælde nogen grund til at føde børn.
Skal man fødes. Skal der være en rigtig god grund.
Det synes jeg personligt at, der ikke blev tænkt nok igennem, da mine forældre valgte at få mig. Det kan godt være ,at jeg var uønsket, men hvad skal jeg bruges til?
Jeg er jo destruktiv. Det kan umuligt være rigtigt eller til nogen nytte.
Hvad er meningen?
Hvad skal jeg?
Jeg kommer ikke tilbage til mine forældres hus når jeg først er flyttet er jeg kommet ud og det føles godt.
Hvad er livet værd når drømme er bedre end virkelighed?
Jeg drømmer hver nat og dag, om at jeg kommer et andet fantastisk sted hen, hvor der er magi.Jeg er skuffet hver gang jeg vågner og ønsker at sove videre.
Hvad er betydningsfuldt?
Mennesker og deres adfærd er primitive og fyldt med had for hinanden. Jeg føler mig såret alene, og egentlig er jeg ubetydelig. Lige som alle andre ikke speciel. Mennsker har mistet deres mening og instinkter. Vi er intet. Jeg kan ikke hjælpes. Jeg er fortabt og vildledt og jeg finder aldrig min vej.