De barnlige følelser

Skrevet d. 9-11-2014 09:31:34 af Lars Petersen

Børn er dejlige. Ingen tvivl om det….De rummer alle følelser.

På en dag kan deres ”verden” gå “under” mange gange, men de får det, som regel godt igen.

Da jeg gik i folkeskolen gik jeg i en såkaldt ”problem-klasse” Der var stor klikedannelse, med strenge ”optagelseskrav”.

Jeg var i en slags klike med 2 meget nørdede drenge.:

”Professor overklog” og ”professor underklog” blev de kaldt.
Jeg havde lidt til fælles med ”professorerne”, men jeg hørte, hverken til hos dem eller resten af klassen.

Når følelserne i klassen blev for voldsomme, trak jeg mig tilbage bag min ”mur”, hvor jeg kunne iagttage verdens største ”teaterstykke”.

Alle eleverne påtog sig forskellige roller.:

For eks. Klovnen, lederen, rebellen, dramatikeren, vildmanden, o.s.v
Det undrede mig de ikke forstod, hvor ubevidste de var om deres roller.
Det var et studie i alle slags følelser...

Når jeg fik fri for skole levede jeg et normalt liv uden ”muren”.
Gennem årene gav mine daglige iagttagelser mig stor viden og bevidsthed om følelser.Nu om dage har jeg ingen ”mur” og er blevet mere udadvendt.
Erfaringer fra min specielle skolegang, samt uddannelse(NLP-psykoterapi, Coaching, Hypnose), har fået mig til, at indse, at ”børnene”(følelserne) lever videre i voksne mennesker uanset alder og evner.
Uden følelser var vores verden vissen og gold.
Følelser giver både glæde og sorg. De gør verden levende…

Når jeg har folk i terapi er det fordi de ”indre børn” har problemer.
I en moderne verden, hvor der skal tjenes hurtige penge og gøres karriere, bliver ”børnene” tit ulykkelige.Hvad gør børn, der bliver ulykkelige?

Det forstærker deres følelser… ”Mærk nu efter for pokker!!”

Typisk siger kunderne til mig.:

  • ”Jeg kan ikke forstå jeg har dette problem.
  • Jeg er ellers meget rationel og fornuftig”.

Det handler ikke om fornuft. Det handler om ubearbejdede følelser.

I gamle dage havde mennesker en bedre kontakt til hinanden. På landet vinker man stadig til alle man møder. Også dem man ikke kender.

Vores indre “børn” vil anderkendes. Hvad skal anderkendes? ”Børnenes” ret til, at føle det de de føler. Når vi anderkender egne og andres ret til, at føle det vi føler, stopper ”børnenes” følelsesmæssige kaos.

Måtte menneskeheden tage ved lærer og udvikle ”kloge hjerter”…