Boller op boller ned boller i min mave....

Boller op boller ned boller i min mave......

Så blev det fastelavn. Tidspunktet hvor det er tilladt at have maske på og være alt det vi måske kun går og drømmer om. Jeg husker fornemmelsen fra jeg var en lille pige, når jeg iførte mig mit prinsesseoutfit og følte mig som landets smukkeste. Fed følelse, som vi alt for hurtigt stopper i glemmebogen for at gi' plads til janteloven.

Forleden aften jeg kom hjem og sådan helt pr. refleks lige tjekkede, om indholdet i køleskabet var intakt fra sidste gang jeg kiggede, (sjov vane i øvrigt) så stod der til min store overraskelse, en kasse fra bageren??

På kassen stod " Den bliver ikke dårligere 2. gang " (læs det er ikke den første i år!) og i den lå en stor lækker fastelavenbolle fra min søde datter, der havde været forbi. Hun kender mig!

En af mine absolutte ynglings kager, er nemlig fastelavnsboller. Du ved de store og smækre-lækre fra bageren, der er fulde af creme og flødeskum.

Særligt har jeg en svaghed for dem med hindbærskum. Uhmm - bare jeg skriver ordet hindbærskum, løber min mund i vand.

I rigtig mange år – nok de fleste af mit liv - har jeg levet i en verden af forbud, hvad madvarer angår. Der var rigtig mange ting jeg ikke tillod mig selv at spise (og da slet ikke fastelavnsboller med 400/500 kcl - holey moley) fordi jeg overbeviste mig selv om, at jeg med sikkerhed straks ville tage 5 kg på. Seriøst pladder! Man blir' jo heller ikke gravid af at se på en herrecykel, vel?

Men nu er jeg jo blot et ganske almindeligt menneske (hvis jeg selv skal sige det) af kød og blod, så jeg er jo selvfølgelig faldet i masser af gange og har spist masser og masser af de ting, der stod på min alen lange forbudsliste. Og så var fanden jo løs! 

For det første spiste jeg så hurtigt, at jeg ikke nåede at hverken smage det jeg spiste eller på nogen måde nyde det. (måske kender du det overhovedet ikke, men du har måske læst om det?) 
For det andet startede skyldfølelsen, nærmest synkront med at jeg satte tænderne i.

Summa summarum: Jeg havde ingen som helst fornøjelse af de kalorier, jeg alligevel allerede havde indtaget. Til gengæld var jeg den lykkelige ejer af mega dårlig samvittighed og en bunke selvkritik. Hvor fedt er det lige?

Jeg ved ikke hvornår der gik en prås op for mig? Men det er faktisk ikke så forfærdelig mange år siden. Jeg kunne pludselig se et mønster og det komiske i, at jeg hver gang jeg spiste noget ”syndigt”, ikke havde nogen som helst fornøjelse af det.Hvor dum har man lov at være? For kalorierne var jo allerede kommet indenbords! De hoppede jo ikke sådan bare af, fordi jeg dunkede mig selv oveni hovedet. 
Så jeg havde BÅDE spist for mange kalorier OG et humør der lå nederst på humørbarometeret.

Så en dag hvor jeg havde et klart øjeblik (og ja, det sker faktisk i ny og næ) kunne jeg pludselig se komikken og jeg tog en klog beslutning.

Enjoy...
Hvorfor ikke spise syndigt i ny og næ OG nyde det big time, når jeg nu alligevel er i færd med at indtage X antal kalorier? Hvorfor ikke tillade mig selv noget af det jeg også godt kan li' ind imellem, selvom det måske ikke just er gulerødder?
Det handler om accept. Jeg behøver jo ikke spise hele bagerforretningen. Jeg ku' jo også vælge at gå en (længere) tur, eller bare acceptere at jeg forkælet mig selv i dag. Mulighederne er mange.

Op på hesten igen...
Det vigtige er, at du ikke kaster håndklædet i ringen og bare gi los resten af dagen (ugen), bare fordi du har syndet lidt. Helt ærligt! Du skælder jo heller ikke manden eller børnene ud hele dagen, bare fordi du snerrede lidt af dem om morgenen, vel? 
Bottom line - op på hesten igen og fortsæt hvor du slap. Livet skal leves og nydes. På den måde bliver der ikke brug for forbud!

Forbud skaber kun mere lyst. Når der er noget jeg ikke må, får jeg helt ærligt vildt meget lyst til det (måske er det kun mig der har det sådan, men mon dog?) Jeg kan faktisk ikke helt lade være. Kender du det? Når jeg derimod ved at jeg godt må, så bliver behovet rent faktisk lidt mindre.

Lav det om til en fest....
Nu glæder jeg mig altid til fastelavn, når jeg skal spise fastelavnsbolle(r). Jeg laver et helt ritual ud af det. Nyder forventningens glæde, laver dejlig kaffe, hyggeligt selskab, vælger en særlig god dag og smovser min kage(r) med 100 % mindfullness.

Jeg nyder hver en bid, UDEN dårlig samvittighed. Mind you!
Jeg spiser med alle mine sanser og det er mig en stor fornøjelse, fra start til slut.

Her er 2 geniale tips til når tvivlen nager:

1. Spørg dig selv om det du har gang i, vil få dig tættere på eller længere væk fra det du virkelig ønsker?
2. Spørg dig selv, om du virkelig har behov for at spise det du overvejer at sætte tænderne i?

Er svaret ja, så gør det dog – og nyd det for pokker! Er svaret nej – så lad vær! Enten eller. Alt andet gir' ingen mening.