Behold dine venner

Skrevet d. 30-10-2014 09:16:42 af Lars Nørgaard

En arbejdsuge nærmer sig sin afslutning – det har været nogle travle dage at komme igennem, men forude venter en tiltrængt og velfortjent weekend. Hendes kolleger er så småt ved at lukke deres computere ned og langsomt tømmes kontorlandskabet for kollegaer, folk skal hjem til deres familier og formentlig sætte punktum for ugen med lidt god mad, måske lidt vin og uforpligtende afslapning foran tv ét. Hun ærgrer sig mere og mere over den aftale hun har lavet med en gammel studiekammerat om at gå i byen denne aften. Hånden på hjertet: hun ville meget hellere hjem til sin mand og sine børn og følge kollegernes eksempel. Jo mere hun tænker på den forestående bytur, des mindre orker hun det. Først ud at spise på restaurant, så rende rundt i Københavns natteliv og genopleve den gamle “dødsrute” fra studietiden. Hun undrer sig over, hvorfor hun overhovedet har lavet denne aftale, når nu hendes weekender – og i særdeleshed fredag aften – er blevet nærmest hellige for hende, hun prioriterer sin familie skyhøjt og hvert minut hun kan få med børn og mand uden at skulle tænke på arbejde er fredet. Skal hun ringe og melde afbud i 11. time? Finde på noget med barn-sygt eller noget andet uopsætteligt? Hun kan ikke få sig selv til det, finder det for usselt og vælger at overholde aftalen. Det blev selvfølgelig en både hyggelig og sjov bytur.

Dilemmaet er en klassiker: Kvinden, eller manden som i sine lidt yngre dage måske endda var hardcore med på den værste torsdag til søndag, begge dage inkl., har stiftet familie og dyrker nu de dermed forbundne værdier, som hun for få år siden kun havde et gab og et skuldertræk tilovers for. Den gamle bekendtskabskreds er skrumpet ind til en sjettedel og hun kæmper nu en brav kamp for at holde de resterende veninder vedlige. Men det er svært at få det hele til at gå op. Hun har vitterlig oftest mest lyst til at blive hjemme, alligevel laver hun fra tid til anden aftaler om et eller andet festligt.

Sådan en fredag eftermiddag spørger hun sig selv om hun overhovedet gør klogt i at holde fast i de gamle veninder, når nu hun glæder sig så lidt? Inderst inde kender hun godt svaret, det er derfor hun overholder aftalen. Hun er udmærket klar over det kloge i at vedligeholde sit netværk så godt som muligt – ikke kun for at beskytte sig mod ensomhed nu og her, eller forebygge et vacuum, når børnene engang flytter hjemmefra, men også for at fastholde forestillingen om og underbygge følelsen af at være en selvstændig person, som fra tid til anden har behov som rækker ud over mand og børn. Fuldstændig ligesom resten af familien.