At fortælle sin historie -til et andet menneske

Skrevet d. 17-9-2015 11:38:30 af Anke Plato

At fortælle sin historie -til et andet menneske.

 

 

Forfatteren Karen Blixen sagde engang;

”Alle sorger kan bæres, hvis de sættes ind i en fortælling, eller hvis man kan fortælle en historie om dem”.

Kloge ord, der for mig som psykoterapeut, giver så vældig god mening! Jeg har oplevet det på egen krop, og set det i min praksis - og forundres hver gang over, hvor kraftfuldt det er for det enkelte menneske, at sætte ord på og formulere sin historie. Jeg ser hvor meget energi det kan udløse, når forståelse og accept gennem fortællinger opnås i samtaleforløbet. Eller som fotoet ovenfor så fint kan illustrere – at et indre landskab bliver rammesat, genfortalt og set på en ny måde.

Som en ekstra dimension til Karen Blixen citatet, vil jeg tillade mig at tilføje; til et andet menneske. Baggrunden for min tilføjelse, vil jeg uddybe senere.

Hvad så hvis vi ikke får fortalt vores historie – er det så historien der fortæller os?

Hvis vi svarer ja til ovenstående, kan vi tænke, at den sorg eller barndomshistorie der ikke er blevet fortalt, viser sig i vores liv på en eller anden måde. Eksempelvis udtrykt i drømme, i angst reaktioner, som somatiske symptomer eller i handlemåder, som vi ikke selv helt forstår. Altså at vores historie og sorger styrer os, vores tanker, vores følelser og adfærd på en meget ubevidst måde… Og på den måde kan det forstås, som at det er historien der fortæller os.

At fortælle sin historie til en anden kan gøre det ubærlige i os muligt at bære.

Alene det at dele det svære med en anden er hjælpsomt i sig selv. Det betyder at vi nu er to om at bære, altså vil vægten så at sige kun være halv så tung.

Vi får også en anden vigtig erfaring med os, nemlig at vi har den samme betydning for det andet menneske, som før vi fortalte vores historien. Historien ændrer således ikke på relationen her og nu – vi er stadig værdifulde og ok i den andens øjne. Nogle gange kan vi have fantasier om det modsatte, altså at den anden for eksempel vil tænke dårligt om os, synes vi er et monster eller ikke vil se os mere. Og det kan afholde os fra at fortælle vores historie, præcis som vi oplevede den.

Lidt populært sagt, kan vi sige at spøgelser forsvinder ved at komme frem i lyset – det kan de ikke tåle, så opløses de. Det samme kan ske, når historierne bliver fortalt, de dertil hørende følelser af eksempelvis skamfuldhed, værdiløshed eller skyldfølelser opløses, når der kommer lys på.

Historien - nutiden og fremtiden.

Som sagt kan forståelse og accept af vores historie frisætte energi. Vi er ikke bundet af negative tanker og/eller handlemønstre, men kan være til stede i livet, med alt hvad det byder på. Og vi vil ikke hænge fast i fortiden eller tanker om fortiden – men være bevidst tilstede lige her og nu.

Det hjælper os også til at forstå vores handlemønstre - få blik og forståelse for, at vi har haft vores gode grunde, til at handle som vi gjorde – også når det ikke umiddelbart gav mening. Denne forståelse er første skridt hen imod at gøre noget andet end vi plejer. Vi kan nu tage et bevidst og aktivt valg i forhold til, hvordan vi vil være og handle her i verden. Skridtet er taget mod personlig udvikling og forandring!