Angst er liv som ikke leves

Skrevet d. 8-11-2014 14:11:31 af Dorthe Marie Nielsen

Meget ofte er det ikke så meget det, som vi nu gør, der er galt – men alt det, som vi ikke gør, giver os tid til og savner at gøre. ”Det” vi overhører, eller holder væk med travlhed og træthed, kalder måske en dag på vores opmærksomhed via et angstanfald.

I virkeligheden er det vores krop og sjæl, der forsøger at få os til at stoppe op eller vække os, fordi vi alt for længe har glemt eller fortiet noget, som er vigtig at sige NEJ til – eller JA til.

Vi er i splid med os selv. Det, vi er i splid med, er ofte ubevidst for èn selv.

Vi kan f.eks. ubevidst hænge fast i nogle delpersonligheder af os selv, som har hver sin rolle. Vi kan f.eks. være meget indlejret i rollen som - den selvopofrende – du bruger meget af dit liv på at tage overdrevent ansvar for andres ve og vel. Det er altafgørende, at andre har det godt, og det er på bekostning af dig selv. Den flinke og rare - der altid smiler, aldrig siger sin mening og finder sig i at andre overskrider ens grænser. Jeg vil kort nævne andre roller af os selv, som vi kan være indlejret i– Jeg er ikke god nok, jeg er ikke så klog, jeg føler mig ikke tilstrækkelig nok - tænker meget over, hvad andre tænker om mig. Jeg skal være perfekt.

Nu er det, vi har brug for at turde udleve modsætningen af ovennævnte roller for at vi kan blive hele, komme i psykisk balance. Vi skal have følgende roller gjort til en del af os også - selvomsorg - den som tager hensyn til, at du selv har det godt. Den ikke flinke - der sætter sine grænser, turde være uenig med andre og sige til, hvis andre overskrider ens grænser.Jeg er god nok, jeg er også klog, jeg føler mig tilstrækkelig - jeg tænker ikke over, hvad andre tænker om mig. Jeg skal ikke være perfekt.

Angst er liv, som ikke leves, så jo mere vi tør leve ærligt og frit, jo mindre vil angsten derfor blive.

Så enkelt – og svært er det at vende angst til en større nysgerrighed og engagement.