Angst

Skrevet d. 30-10-2014 08:50:30 af Lars Nørgaard

En klient fortæller at hun en morgen i bussen på vej til arbejde uden varsel og uden påviselig grund mærker en altfortærende panik. Koldsved, kvælningsfornemmelse, øresusen, svimmelhed, rysten, hjertebanken, hyperventilation. Hun er tæt på at besvime og er kun optaget af én ting: at komme ud af bussen. Hun har netop gennemlevet sit livs første angstanfald og er meget, meget bange og forvirret, selv om hun ude på fortorvet så småt begynder at få fodfæste igen. Hun tager hjem og sygemelder sig fra arbejde et par dage. Så går det fint i en periode og hun slår hændelsen hen. Et par måneder senere er hun til fest sammen med sin mand og midt under middagen gribes hun af nøjagtig de samme symptomer som i bussen og må forlade selskabet. Siden har der været adskillige angstanfald og hun er svært nedtrykt, idet hun føler at angsten er begyndt at styre hendes liv fuldstændig.

Angst er et fænomen, som alle mennesker oplever i en eller anden grad, og som hver femte dansker på et eller andet tidspunkt vil mærke som en lidelse. I de fleste tilfælde vil der være tale om enkeltstående episoder, som går over af sig selv, men for ca. hver halvtredsindstyvende kan den udvikle sig til en tilstand, som kan forringe ens livskvalitet alvorligt. Grundlæggende er angst et vigtigt element i et normalt reaktionsberedskab. Et signal om, at man føler sig truet og er forberedt på at kæmpe eller flygte. Og det er praktisk nok, når truslen er konkret – ildebrand, farlige dyr, angrebslystne mennesker. Men sådan er det jo kun sjældent i vor normale tilværelse. Her består truslerne mest i utryghed – disharmoniske familier/parforhold, ulykkelig/traumatisk opvækst, økonomiske problemer, præstationskrav, sygdom osv. Ofte trusselssituationer som består over lang tid, og som vi tilpasser os uden at mærke den diffuse angst, som opbygges. Den kan så udløses ved en følelsesmæssig belastning på et senere tidspunkt. Måske af en mindre hændelse, hvor angstreaktionen bliver uforståelig.

Min klient havde i begyndelsen af samtaleforløbet meget svært ved at få øje på, hvad der i hendes liv kunne generere al denne angst – hun havde jo et perfekt liv og havde altid haft gode vilkår. Efterhånden blev det imidlertid mere og mere tydeligt, at næsten alt, hvad hun beskæftigede sig med – uanset om det var på arbejdspladsen eller i fritiden – var pligtbetonet. Aldrig havde hun ”rigtig” fri og mulighed for at gøre noget rendyrket lystbetonet. Selv hendes motionstræning var i højere grad styret af ”pligten til at være slank” end af lysten til at være i bevægelse. For hende giver det god mening at betragte sin udprægede pligt-adfærd som en medvirkende faktor i hendes angstproblematik. I takt med at hun insisterer på at fylde sit liv med lystbetonede aktiviteter oplever hun en stadig mere stabil kontrol over sit angstberedskab.

Årsagerne til angst kan være meget forskellige fra person til person, ligesom der findes mange behandlingsmuligheder, såvel medicinske som terapeutiske. Man kan ikke entydigt gå ud fra at årsagen til angst altid kan identificeres så relativt let som det skete for min klient, men der er til gengæld aldrig noget forgjort i at fylde sit liv med lystbetonede aktiviteter!