Afhængighed og relationer

Dette blogindlæg handler om den sammenhæng, som jeg ser mellem afhængighed og evnen til at indgå i nærende relationer.

Inden jeg beskriver sammenhængen mellem afhængighed og relationer, vil jeg først kort lige beskrive min forståelse af afhængighed og efterfølgende af evnen til at indgå i nærende relationer.

Afhængighed
Min forståelse af afhængighed er relativt bred. Overordnet set forstår jeg afhængighed som ”det at prioritere et stof eller en tilstand som det vigtigste i det menneskes liv”.

Mange som har en afhængighed vil ikke nødvendigvis selv sige, at det stof eller den tilstand, som de er afhængige af, er det vigtigste i deres liv, hvis de blev spurgt, men hvis man kigger på deres handlinger, så er det den virkelighed, der umiddelbart ser ud til at fremtræde.

Afhængighed kan i min optik være stort set, hvad som helst. Det betyder dog ikke, at alle stoffer eller tilstande er lige potente. Det er klart, at nogle stoffer eller tilstande er mere potente end andre og derfor nemmere at blive afhængige af (og svære at droppe), når først personen har ”fundet” sit stof. Eksempler på typiske ting som folk er afhængige af kan være hash, alkohol, euforiserende stoffer, spirituelle oplevelser, arbejde, kontrol/anoreksi, mad, sex/porno m.m.

Som afhængigheden udvikler sig, bliver ”stoffet” til et problem i sig selv. I mange tilfælde er stoffet dog ikke den primære årsag til at en afhængighed udvikler sig. Årsagen ligger langt dybere og er ofte ubevidst, hvorfor det ikke er tilfældigt, hvem der udvikler en afhængighed, og hvem der ikke gør det.

Dermed ikke sagt, at der er en automatik som gør, at nogle med 100% sikkerhed vil udvikle en afhængighed. I min optik er der på alle tidspunkter mulighed for, at et menneskes livsbane kan udvikle sig i en anden retning.

Og her kommer vi til næste afsnit, som handler om relationer.

Relationer
Nærende relationer med andre mennesker er i min optik et fundamentalt grundvilkår for os som mennesker. Det er det første og vigtigste, vi erfarer, når vi bliver født, og det er afgørende for vores udvikling igennem barneårene og op igennem ungdomsårene.

Nærende relationer regulerer vores nervesystem på en positiv måde, og det gør at vi føler os elskede, frie og trygge til at udforske verden og til at opleve glæde, kærlighed, modstand og modgang – som det nu udspiller sig i vores liv. Det gør, at vi kan dele vores glæder, men det gør også, at vi kan dele vores sorger, bekymringer og ikke mindst den eventuelle skam, vi måtte have i vores liv.

For at vi kan indgå i nærende relationer, er det vigtigt, at vi kan være sammen med andre mennesker på en måde, hvor vi både bevarer os selv og anerkender vores egne behov, men hvor vi også er åbne over for andres behov af forskellige art.

Vi har som udgangspunkt alle evnen til at indgå i nærende og forpligtende relationer, men for nogle af os sker der desværre det, at vi i løbet af livet, og typisk i løbet af barneårene, aflærer denne evne i større eller mindre grad. Der kan være mange konkrete årsager til at nogle aflærer denne evne, men fundamentalt set handler det, om at barnet ofte ikke bliver set eller mødt med stabilitet, kærlighed og omsorg og/eller bliver støttet i at udvikle sig som et frit individ – samtidig med, at det bliver elsket.

Der er ikke noget barn, som kommer igennem barneårene uden at være blevet spejlet forkert eller have fået visse mindre ”skader” i sin tiltro og tillid til sine primære omsorgspersoner - og dermed at det er ok at være hele sig selv i relation med andre mennesker. Men nogle børn bliver mere skadet på dette punkt end andre børn – og det er i sær disse børn, som er udsat for risikoen for at blive afhængige senere i livet.

Afhængighed og relationer
Afhængighed hænger sammen med evnen til at indgå i relationer, fordi det at indgå i nærende relationer opfylder et helt fundamentalt behov hos os som mennesker. Når vores evne til at indgå i nærende relationer er skadet, går behovet for relationer ikke væk – men det kan omvendt ikke opfyldes.

Vi står derfor i en situation, hvor et fundamentalt behov ikke kan opfyldes, hvilket betyder, at vi må finde andre måder at få opfyldt dette behov på – eller alternativt at undertrykke behovet og opleve en midlertidig glæde gennem ændring af vores tilstand.

Det er her fundamentet for vores afhængigheder starter, for problemet er, at det i en eller anden udstrækning virker at ændre vores tilstand. Det virker ikke på lang sigt, men på kort sigt fjerner vi os fra den smerte, som vi oplever i vores krop, når vi ikke kan eller tør indgå i relationer. Vi lærer at overleve ved at bruge et stof eller ændre vores tilstand – og når vi har gjort det i noget tid, så bliver det til en sandhed omkring os selv, at vi har behov for dette stof eller denne tilstand for at være glad.

For hvad er alternativet til at flygte i et stof eller en ændret tilstand? Alternativet er at blive konfronteret med det grundlæggende problem og den helt fundamentale smerte i personen, som handler om, at vedkommende ikke naturligt og tillidsfuldt kan indgå i forpligtende og nærende relationer.

Afhængighed som noget der har en tendens til at udvikle sig negativt
Afhængighed har en tendens til at udvikle sig og blive værre over tid. Det er der flere grunde til. En af grundene er, at nervebanerne og belønningssystemet i hjernen påvirkes og danner stærkere og stærkere forbindelser relateret til den givne afhængighed. En anden og nok så vigtig grund hænger sammen med skam og spiller dermed igen sammen med evnen til at indgå i relationer.

Skam kan opstå af mange årsager, men en væsentlig årsag til skam er når et menneske gentagne gange/tvangsmæssigt handler på en måde, hvor det ikke ærer sig selv eller sine dybeste sandheder og behov. Skam er en følelse af at være forkert og er således med til at forhindre personen i at turde blive set og være i kontakt med andre mennesker. Den ubevidste fornemmelse/viden om ikke at have evnen til at indgå i nærende relationer er skamfuld i sig selv, men hver gang en person vælger at bruge et stof eller en ændret tilstand som kompensation for det egentlige og dybereliggende behov, næres denne skamfølelse yderligere. På den måde fodrer afhængigheden følelsen af skam og reducerer mere og mere evnen til at blive set og til at føle sig i reel kontakt med andre mennesker – og således er kursen sat for en vej, hvor afhængigheden har en risiko for at få mere og mere tag i den persons liv.

Afslutning – en vej ud
At komme igennem afhængighed og komme ud på den anden side er ikke let. Der er mange årsager til det, men som det fremgår af ovenstående, er afhængighed ikke kun begrænset til at stoppe med en dårlig vane. Afhængighed har et langt dybere og mere fundamentalt udspring og behandles den underliggende årsag ikke, vil der være stor risiko for, at en person der forsøger at stoppe med en afhængighed enten vil falde i igen på et senere tidspunkt eller alternativt vil finde et andet stof eller tilstand at kaste sig over.

Fundamentalt set opstår afhængighed gennem relationelle traumer, som skaber en mangel på forbindelse til personen selv og til at indgå i relation med andre mennesker - og ”helbredelse” fra afhængighed må således ske i relation. Det kan være i relation til en kvalificeret terapeut og det kan være venner, familie, støttende fællesskaber såsom 12 trins fællesskaber eller lignende.

At komme nærmere ind på konkrete metoder og redskaber ligger desværre uden for dette blogindlægs ramme, men hvis du har nogle spørgsmål eller interesse i emnet, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Alt det bedste herfra