ANGST

Skrevet d. 13-9-2016 13:58:53 af Heidi Egeberg

Kender du til følelsen af angst, og undre dig over, hvorfor du har det sådan?

Angst kan vise sig på mange måder: Svært ved at få vejret, lufthunger, sveder, pulsen stiger, manglende koncentration, hjertebanken, muskelspændinger, og det kan føles, som der er noget på færde.

Man kan få angst anfald, hvor alt står stille, føler man mister kontrollen, og man bliver handlingslammet. Det kan virke SÅ skræmmende for en, men det er ikke farligt.

Det er hjernen, der reagere på noget, som sætter den i beredskab/aktion, som en løve, der skal i kamp.

Angsten kan forhindre en i mange ting, da tanker-bekymringer-katastrofetanker og de fysiske symptomer, kan få magten over en. 

Man kan gå længe med en undren, og  prøver at skjule det, da mange ofte  føler sig forkert og skammer sig. Det kan være årsagen til, man ikke får delt med andre eller søgt hjælp. Derved  kan  angsten vokse  inde i en.

Angsten er  et tegn på, der er noget, man bør tage sig af. En måde at fortælle, man bør stoppe op.

Angsten kan være opstået pga: Bekymringer i ens liv, som man ikke har fået taget sig af, tidligere oplevelser- hændelser i ens liv, utryghed, ensomhed, man har  været presset i længere tid, været stresset, følelser man har undgået, noget man har skulle leve op til, for stort ansvar, en uddannelse som kræver eller har krævet for meget af en selv, mobning, problemer i parforholdet, sygdom, har der været problemer i ens opvækst, som man ikke har fået bearbejdet, eller roller man har indtaget, som har krævet for stort ansvar

Ens krop har været eller er  på "overarbejde" som gør kroppen fortæller noget.

Angsten er et symptom på noget andet, du er ikke din angst.

Søg hjælp, så vi sammen kan finde indtil, hvorfor angsten er opstået, og få redskaber til, når angsten opstår, så du tager magten over den.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.