Unge i problemer: Hvad kan du gøre som forælder?

Unge i problemer: Hvad kan du gøre som forælder?

Jeg snakker ofte med unge, der er ramt af problemer, som Angsten, Tristheden, Det lave selvværd, Stressen, De høje krav eller Internetafhængigheden. Ofte er det forældrene, som tager kontakt til mig, fordi de er bekymrede på deres børns vegne. Dette giver god mening, og jeg tager hatten af for, at de har modet til at søge hjælp, og handler på deres bekymringer.

Jeg vil med dette blogindlæg forklare nogle af grundene til at et stigende antal unge har det svært, men også give nogle bud på, hvad man som familie kan stille op med de problemer, der opleves af familien og den unge.

Hvordan skal vi forstå de udfordringer og problemer, unge og forældre står over for?

Ifølge en rapport fra 2014 er unge mere stressede end nogensinde før (Christensen, 2016). Det kan skyldes mange ting, og jeg vil her opridse nogle af grundene. Det kan skyldes den ændrede skole og gymnasiereform, der sætter høje krav til unges evne til at vide i en tidlig alder, hvad de gerne vil med deres karriere samt det øgede karakter og testfokus. Derudover at det i højere grad er blevet sværere at fordybe sig pga. stigende tilgængelighed til sociale medier, internettet og flere valgmuligheder. Ligeledes at de ting, som præsenteres på disse, ofte har en perfektionisk karakterer, som risikerer at blive tolket som normalen af de unge. Man ser sjældent bagom disse præstationer, og hvad disse har kostet af blod, sved og tårer. Endvidere fokuserer den vestlige kultur i stigende grad på selvudvikling og mangel-diskurser, hvilket kan gøre det svært for den unge og familien at værdsætte fredfyldte øjeblikke og acceptere tingene, som de er eller at have fokus på de ting, som faktisk går godt.

Hvad kan I sammen gøre?

• Problemet er noget, I skal arbejde på sammen. Adskil problemet fra den unge. Giv problemet et navn, der passer nogenlunde. Det kan fx være Angsten, Tristheden, Stressen, ADHD’en, Sorgen, Afhængigheden. Noget der passer for jer. Ved at adskille problemet fra den unge, giver det plads til, at den unge er mere end problemet. Vær nysgerrig på problemet. Hvad kan være med til at fodre problemet? Hvad kan være med til at vedligeholde problemet? Hvad for nogle effekter (kan både være gode og dårlige) har problemet på den unge, jeres relation, lærerne eller kammeraterne?
• Overvej, hvordan I, i familien, alle kan være med til at bidrage til problemet på hver jeres måde - uden at det kommer til at handle om, hvem der har skylden. Forsøg at forhold jer undersøgende og nysgerrig til problemet - selvom det kan være rigtig svært. Her kan man som forælder overveje, hvordan man selv kan være med til at bidrage til problemet? Kan du måske selv være ramt af Angsten, Stressen, Høje krav, Tristheden eller Det lave selvværd? Forsøg om du, som forælder, kan lægge ‘jeg er en dårlig forælder’ fra dig. Se om du kan sige til dig selv, at du er god nok. Men at I samtidig kan udvikle jer sammen, hvis I tør se på det, som er svært.
• Nedskriv undtagelser og handlinger, hvor problemet ikke kom i mellem jer, eller hvor det er lykkes den unge eller jer at acceptere eller overvinde nogle af problemets virkninger. Aftal løbende, hvornår I kunne sætte jer ned og bruge tid på dette.
• Vær nysgerrig på andre sider af den unges identitet - udover problemfortællingen. Hvad interesserer den unge? Hvilke talenter har den unge? Hvilke andre fortællinger er der om den unge end 'den angste', 'den triste' osv.?
• Styrk de mere støttende fortællinger om den unge. Det kan fx være at hun er en god ven eller godt kan lide at tegne. Hvordan gør hun mon det? Vær nysgerrig over for den unges interesser. Ros den unge, når forælderen ser eller er opmærksom på, at det lykkes den unge at ‘acceptere’ eller overvinde fx angsten eller tristheden. Det er ikke så motiverende, hvis der kun er fokus på, når det går galt eller når det spænder ben for jer.
• Fortæl hinanden, at I er gode nok i dette øjeblik - ligemeget præstationer og hvad I opnår i livet. Kærligheden og fællesskabet siges at være bedre indikatorer for livsglæde og meningsfuldhed end høje karakterer og økonomisk velstand. 
• Hav tålmodighed med processen og vær insisterende omkring, at der altid er en sprække i en hver problemfortælling! Det er dog ikke det samme som, at I ikke skal tage problemerne seriøst.

Kilde: David Nylund (2000)

De varmeste hilsener

Emilie, psykolog og stifter af FRIHED i SIND.