Frustreret over tvivl og uvished om fremtiden?

Vores hjerner vil gerne løse sig ud af følelser af tvivl og uvished om fremtiden
Mange af os har svært ved at være med en følelse af tvivl og uvished om fremtiden, og det kan gælde i relation til mange temaer; sociale relationer, karriere & arbejde, økonomi, sundhed, sygdom og mental trivsel osv. Vores hjerner og sind vil derfor på alle måder forsøge at løse sig ud af disse negative følelser. Dette kan være helt okay, hvis problemløsningen sker relativt hurtigt. Men hvis hjernen bare fortsætter med at finde på løsninger uden man reelt handler på det, så kan det være på tide at stoppe op, og vurdere om, der kunne være andre måder at være med tvivlen og uvisheden.

Normale følelser og en del af livet
For tvivl og uvished er samtidig meget normale følelser, som man uden tvivl vil have resten af livet, desværre. Men vi kan styrke vores evne til at acceptere dem, og give slip på at ville kontrollere en fremtid, vi i bund grund, har ringe kontrol over. Vi har selvfølgelig kontrollen til at vælge, hvad vi vil og ikke. Men der vil altid være et fravalg, og til det, vil der unægteligt være en tvivl omkring om, det nu var det rigtige valg.

Stol på at svaret vil komme til dig og din kropsfornemmelse
Derudover kan vi lære at stole på at svaret om, hvad vi skal vælge og hvorvidt det er det rigtige, nok skal komme til dig og din kropsfornemmelse  – hvis vi giver slip på presset om, at vi ’skal eller burde’ finde svaret, i vores sind, inden for den nærmeste fremtid. Vi lever i et samfund, der priser desværre effektivitet og kvantitet frem for kvalitet. Men hold fast i og tro på din dømmekraft – ubetinget af samfundets og din hjernes trang til at ville ‘løse og fikse følelsen’ hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til denne blog eller vil have støtte til at acceptere tvivl og uvished bedre, så er du velkommen til at ringe eller skrive til mig. Derudover har jeg vedhæftet en guidet meditation i at være med tvivl og uvished for fremtiden, som også kan støtte dig i  processen.

De varmeste hilsener

Psykolog Emilie

Audio Player