Performativer

 

”Ordet skaber hvad det nævner! ”

 

– sådan formulerede N.F.S.Grundtvig sig for et par hundrede år siden – meget dramatisk – og beskrev hermed helt bogstaveligt det som senere sprogfilosofi kaldtes Speech acts – altså sproghandlinger eller det at  bruge sproget performativet.

Det betyder at man helt bogstaveligt HANDLER i og med at man udtrykker sig i ord – For eksempel når man siger ”jeg hader dig” eller ”jeg elsker dig” eller jeg erklærer hermed krig -eller jeg LOVER at overholder en våbenhvile…

Man går altså fra at bruge sproget henvisende eller beskrivende som vi ellers gør i daglig tale over til noget meget mere dynamisk –kreativt-  skabende.

Det Grundtvig havde i tankerne var jo det religiøse  (og poetiske ) sprog – jeg døber dig – jeg dømmer/tilgiver dig –ikke på egne vegne men på guds.

Men prøv engang at se dette udfoldet i meget nyere aktuelle problemstillinger:

I kognitiv terapi arbejder vi jo med at ændre sproglige formuleringer mhp at ændre tankemæssige bindinger. Et nyligt eksempel fra en klient som led af ekstrem stress var at han f.eks. umiddelbart tolkede en uåbnet konvolut på sit arbejds skrive bord som ”der ligger min fyreseddel” - på forhånd for utilsigtet og ufrivilligt at tilføje en enorm angst og stress til hele sit system. 

I virkeligheden og heldigvis var det en bonus check på et betragteligt beløb. ! Men dette lærte ham hvor effektivt generelt han holdt sig selv nede ved sin sproglige fortolkning af virkeligheden som kommende katastrofer.

Her er det naturligvis  på sin plads med en effektiv refraimings strategi så han gradvist  af-programmerer denne tendens ligesom han træner sine muskler for at holde sig i form og ikke mindst forholder sig til årsagen til at dette mønster blev skabt i første omgang.

Men eksemplet viser også tydeligt hvordan hans indre programmering designede og vedligeholdt en kolossal belastningsgrad som i og for sig var helt unødendig.

Det Louise Hay videoen så demonstrerer klokke klart og meget ”amerikansk”

er i virkeligheden de muligheder der ligger i denne kognive terapi med positiv reframiming- dvs. at man bevidst italesætter positivt det som forekommer som en udfordring eller trussel.

Den positive forventning skal udskifte de mange negative forventninger vi klistrer på virkeligheden i småt og stort.  Eksempelvis :

-Jeg bliver fyret nu  -bliver måske til : jeg går efter nye muligheder og får altid den hjælp jeg behøver.

-Jeg bliver aldrig rask - bliver til jeg er i færd med at blive rask og får det bedre og bedre for hvert øjeblik der går

-Jeg er altid uheldig – bliver til jeg er altid heldig og bliver konstant bekræftet i de valg jeg træffer.

-Jeg klarer det aldrig  - bliver til jeg arbejder altid  målrettet og er kompetent.

Gentagelse er utrolig vigtigt men også en forbinden sig med de følelser som ledsager den positive modsætning. Derfor er det bedst det foregår i en afslappet ikke-stresset atmosfære så den normale forsvarsmekanismer/rationelle kritiske dømmende sans suspenderes midlertidigt.  Betragt det som en leg, et mantra.

Videoen viser bl.a. hvordan rædselsslagne patienter med dødelige diagnoser som  kræft eller Aids har formået at italesætte / refraime og dermed transformere deres virkelighed i samarbejdet med Louise Hay og gennem udlevelse af hendes ideer. Så mirakuløst det end lyder. Og jeg føler vitterligt at dette er en moderne og særdeles aktuel udfoldelse af det Grundtvig tænkte og sagde for et par hundrede år siden:

Ordet skaber nemlig præcist hvad det nævner. Sproget er i den grad skabende og performativt. Meget mere end vi normalt tænker. Så derfor må vi hellere lære at tænke os godt om før vi tænker for i vores tanker skaber vi faktisk og bogstavelig vores virkelighed. 

Dette er et fænomen som mange topidrætsfolk benytter sig af som en selvfølge og kan appliceres på mange præstationer og til at overvinde f.eks eksamensangst eller præstationsangst. Men altså også på andre former for stress eller sygdomsangst  incl. de kroniske alvorlige diagnoser.  Det du fokuserer på vokser – også angst, kræftsvulster, dårlig økonomi men også det modsatte hvis man er ihærdig.