Intuition – hvor sidder den henne?

Skrevet d. 31-8-2016 14:19:56 af Christin Walter - Coach, Mentor, Parterapeut, Stressterapeut, Søvnterapeut, Stresscoach, Sexolog, Familieterapeut/-rådgiver, Bio-neurofeedback behandler

Intuition, sjæl eller 6. sans?

Intuition er et begreb, der er uhyre luftigt og mange af os lægger forskellig betydning i, hvad intuition i virkeligheden er.

Betyder "brug din intuition", at du skal følge dit hjerte, din mavefornemmelse, din sjæl eller måske din 6. sans?

Jeg har længe funderet over, hvad intuition egentlig er, blandt andet fordi jeg ved, at vi som mennesker har dybe, ubevidste indlæringsspor, som lige så vel kan være vores intuition, som sjælen kan – hvis en sådan overhovedet findes.

Vores intuition i forhold til andre mennesker er også interessant. Hvad er god kemi og hvad skyldes dårlig? Hvad har vi – intuitivt – med os, og hvad skyldes indlæring og erfaring?

Du kender sikkert også til, at din intuition fortæller dig, at du skal gøre/ikke gøre noget, og senere tænker du: "Ah! Jeg skulle have fulgt min intuition".

I det nye spændende supplement: mBraining viser sig en fantastisk og meningsfuld viden, der giver svar på mange af de spørgsmål, jeg har reflekteret over.


Vi har (mindst) 3 hjerner

Den nyeste forskning indenfor neurovidenskab viser, at vi ikke alene har en hjerne oppe i kraniet, den kefaliske hjerne.

En hjerne defineres af fagfolk som neurale netværk. I vores kefaliske hjerne har vi fx mellem 50 og 100 billioner neuroner, der bl.a. opfanger information og sender signaler til andre dele af hjernen eller kroppen ved hjælp af elektriske impulser og signalstoffer.

Så langt kan de fleste af os følge med. Det nye er, at vi også har sådanne neurale netværk i vores hjerte og vores mave. Og måske også andre steder.

Kroppens mange funktioner er magisk og gennem tusindvis af år har der udviklet sig visdom om blandt andet energibaner, chakraer og andre måder at se kroppen og dens funktioner i sammenhæng med følelser, intuition og handlekraft.

Nu har videnskaben fundet ud af, hvordan meget af denne gamle visdom hænger sammen med den rent fysiske virkelighed. Og at vores intuition i høj grad bygger på den information, vi har i vores tre hjerner.


Kend dine blokeringer

Måske kender du til at tage en beslutning og så have pokkers svært ved at føre den ud i livet. Måske kender du til at have en udefinerbar, indre modstand mod at gøre det, der skal til, for at du kan følge dine drømme og opnå den tilstand, der vil give dig glæde, tilfredshed og flow.

Måske er du aktiv dagen lang med ting, der i det store perspektiv ikke giver den mening, du søger. Måske er du henfaldet i en form for apatisk passivitet, fordi din motivation og dermed også handlekraft føles meget svag eller måske direkte ikke-eksisterende.

Din intuition taler til dig, og alligevel er det svært at sætte handling bag dine længsler.

Når vi oplever denne irriterende bevidste eller ubevidste modstand, handler det om, at der ikke er kongruens mellem dit hovede, dit hjerte og din mave. Neurologisk set.

Der er ganske enkelt ikke overensstemmelse mellem dét, dit hjerte drømmer om, dét, din hjerne fortæller dig er fornuftigt og dét, din mave vil være med til at udføre. Der er en blokering ét af stederne.


Skab kommunikation med din intuition

Vores tre hjerner er informationsnetværk. Og vi kan kommunikere med alle tre hjerner.

Når vi gør dét, får vi vigtige oplysninger om vores blokering(er), som vi kan processe, så vi kan forstå vores modstand, processe denne viden og komme videre på en måde, hvor vi har hele os selv med.

Skulle du være en af os, der tumler med udfordringer i forhold til emner som fx stress, balance mellem arbejdsliv og privatliv, at træffe de rigtige beslutninger (og sætte dem i scene), glæde, velvære, identitet, mål og mening – så kan denne nye type af coaching måske være noget for dig.



Du er hjerteligt velkommen.

#66heartdays

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.