Sådan håndterer du ubehagelige tanker

Skrevet d. 14-3-2016 09:40:15 af Arni Gudmundsson - Psykolog

Tanker. Vi har dem allesammen. Nogle af dem er gode, nogle af dem er dårlige, de fleste af dem er ligegyldige - men de er der konstant. Nogle tanker kommer som billeder, andre kommer som ord og sætninger og andre kommer som en intern dialog med os selv. Vi har som regel en kombination af dem alle tre. Men tanker giver os ofte problemer og bliver ubehagelige. 

Tanker er tillærte.. Vi er født med evnen til at tænke, men vi er ikke født med tankerne i sig selv. Vi fødes ikke med tanken om at vi ikke er gode nok, det er som regel noget vi tilegner os gennem vores opvækst. Disse tanker kan være utroligt ubehagelige og smertefulde. Vi har hørt de fleste af vores negative tanker i størstedelen af vores liv. Der er nok mange af jer der kan genkende det hos jer selv. 

Problemet ved tanker er at de kommer når vi er særligt pressede - især de negative tanker, hvilket gør ondt. Jeg vil prøve at huske jer på, at tankens indhold ikke er problemet, men kun hvordan vi forholder os til dem. Vi har lært at forholde os til disse tanker på en bestemt måde, oftest ved at flygte fra dem. Det er baseret på en tro på at vi kan flygte fra dem og en tro på "hvad vil der dog ske" hvis tankerne får lov til at løbe frit? Dette er en umulig opgave og hvis vi begynder at forstå tankernes funktion (at holde os i live), kan vi prøve at huske den enkeltes tankes funktion. Tanken at man ikke er god nok har funktionen til at man skal blive bedre end man er, eller at holde os fokuseret eller at man ikke skal tro man er mere end man er. Vi kan forestille os en ung dreng, der oftest bliver kritiseret af hans familie. Hver gang han skal præstere eller vise sine forældre noget, vil denne tanke komme op. Underliggende vil han tænke hvad der skal til for at ikke få denne kritik som han frygter og det vil være at gøre tingene så godt som muligt. 

Så hvis vi kommer tilbage på vores forsøg fra at komme væk fra tankerne, vil jeg give et lille ekspertiment kaldet Pingvin-øvelsen. Det er ikke noget jeg har fundet på, det er en ret kendt øvelse og du har måske prøvet den før. Forestil dig én eller flere pingviner. Det næste minut må du ikke tænke på pingviner overhovedet! ... De fleste vil opleve at pingvinen bliver ved med at være der eller at man skal bruge store kræfter på at tænke på noget andet for at holde pingvinen ude. Hvis vi sender signal til hjernen om at tanken ikke må være der, kommer vi ind i en spiral på hvor den bliver ved med at dukke op eller at vi bruger mange kræfter på at holde den ude. Hvad kan vi så gøre? Jeg vil sige at I skal huske på hvad tankens funktion er, så det bliver lettere at forholde jer til den og se fordelen ved den. Hvorfor dannedes den tanke? Det spørgsmål kan ændre jeres forhold til den enkelte tanke noget eller meget.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.