Behandling af vaginisme, en forløbsbeskrivelse.

Skrevet d. 26-11-2015 15:15:49 af Alexandra Trzebuchowska - Psykoterapeut, Supervisor

Beskrivelsen er lagt ud på hjemmesiden med klientens samtykke.

 

Klientens reaktion på og virkningen af behandlingen:

18. oktober 2014:

Jeg har aldrig haft det bedre  i og med min krop.? Min seksualitet er blevet en del af  min identitet. Jeg har følelsen af kontrol; jeg oplever sjældent mere at min krop ligesom tager over. De gange jeg har svært ved intimitet, forstår jeg min krop og mine følelser. Jeg er ikke plaget af traumerne fra min stedmor, overhovedet ikke faktisk, der før indebar skam, følelsen af at være klam. Jeg har i stedet følelsen af at  jeg også har ret til at nyde et sexliv ! Og at jeg selv kan bestemme hvordan det skal være.

Helt konkret lykkedes det os at have samleje efter dit og mit forløb, men vi holdte pause igen, da der stadig var smerter. Men slet ikke i samme grad som før! Der var meget  mere “plads” og jeg  var ikke overvældet af hverken smerterne eller situation. Jeg går ved en ny fysioterapeut /osteopat. Han behandlede mig indvendigt sidste gang, og igen, det var ikke et smertehelvede og jeg følte mig heller ikke “krænket”.  Mit underliv er blevet afmystificeret og en del af resten af kroppen. Hvis jeg selv skulle give et bud på hvorfor jeg endnu ikke er helt “kureret”, er det nok en kombination af problemerne, vi havde førhen i mit parforhold, og som stadig dukker op en gang i mellem og så simpelthen noget fysiologisk. Osteopaten jeg går ved nu, arbejder med sammenhængen mellem nervesystemet og organer og muskler.?Fakta er at jeg ALDRIG havde nået hertil uden mit forløb ved dig.  Min tilgang til udfordringerne er helt anderledes end før og kropsligt føler jeg en kæmpe forskel! Jeg går ikke og spænder, og kramper op, jeg kan behandles uden et smertehelvede og der har aldrig været så meget “plads”  når jeg bruger mine dilatorer (fra sygehuset).

Jeg vil anbefale dig hver gang  jeg får mulighed for det  :) 
Kærligst M.

 

 

Selve terapien forløb således: 

13. marts 2014 – første session:

Vi indledte sessionen med en grundig afklaring, hvori vi ledte efter den konkrete årsag til at vaginismen/vulvodynien var opstået. I første omgang udelukkede vi seksuelle overgreb som oplagt årsag, da krænkelser af seksuelt karakter relaterer direkte til underlivet. Der var ingen overgreb i min klients (M.s) historie.

Hun kom selv med et bud, der virkede som oplagt for hende – selvom hun faktisk var i tvivl om, om det kunne være årsag til at hendes underliv har reageret så voldsomt og trukket sig så meget sammen.

Hun beskrev, at hun som ganske lille blev introduceret for et nyt familiemedlem, som fik en opfostrende rolle over for hende – hun blev M.s stedmor. Stedmoderen var en kvinde, som bl.a. havde et stærkt manipulerende, dominerende og seksualiseret adfærd og som for min klient dengang, var voldsomt grænseoverskridende – både når det blev udspillet over for andre og over for hende selv.

 

Det var meget tydeligt på M.s hektiske kropssprog, at hun havde en masse i klemme over for stedmoderen, på trods af, at hun ikke længere havde noget med hende at gøre. Med hurtige, korte og anspændte bevægelser fortalte kropssproget mig, at stedmoderens invaderende adfærd stadig var meget levende i klienten. Vejrtrækning blev overfladisk, stoppede helt til tider og ordvalget, tonefaldet og den staccato-agtige formulering af sætningerne fortalte mig, at der var meget vrede og uforløste chok over for stedmoderen og hendes væremåde. Biologisk set skulle vi arbejde med en territorial konflikt relateret til vulvodynien/vaginismen.

Vrede, der er forbundet med afmagt, ingen mulighed for flugt eller for at forsvare sig, er en vrede, der typisk opstår i situationer, når man bliver traumatiseret og/eller ramt af biologisk eller psykisk chok.

De chok startede vi med at forløse bl.a. ved hjælp af EMDR.

 

For overhovedet at kunne komme til at arbejde chokkene ud af kroppen, var vi nødt til at definere, hvordan stedmoderen har påvirket M.. Hvad hendes adfærd sætte i gang og hvordan M. oplevede det. Ud fra de specifikke følelser og kropslige fornemmelser, kunne vi forløse chokkene.

 

20. marts 2014 – anden session:

Indledningsvis i dagens session fortalte M., at vaginismen, som vi tog udgangspunkt i efter hendes ønske, har løsnet sig lidt og at hun mærker en forskel. Der var uden tvivl kommet mere plads i underlivet.

Det bekræftede, at vi arbejdede med det helt rigtige udgangspunkt. Næste gang ville vi forsøge at inddrage vulvodyni ind i samme tråd i terapien, da M. var sikker på, at begge lidelser hang sammen og oprandt fra samme tema.

Derudover beskrev hun, hvordan hendes tankegang og fornemmelse af sig selv kropsligt var begyndt at ændre sig, hvordan hun var begyndt at få mere afslappet føling med sin seksualitet – til mere fri, naturlig, åben for gensidighed og noget, som hun selv styrer. Væk fra anspændthed og forsvars tilstand.

Vi fortsatte med det terapeutiske arbejde, hvor vi slap forrige gang, altså med udgangspunkt i enten specifikke episoder, som stedmoderen var involveret i og som M. blev ramt af, eller mere generelt med udgangspunkt i stedmoderens adfærd og væremåde over for M.. Så terapien handlede primært om at få stedmoderen ‘renset ud’ af M.s system.

 

7. april 2014 – tredje session:

M. fortalte, hvordan hun fortsat slappede mere af, tydeligt i underlivet (det kunne hun tjekke med særlige hjælpemidler), og at hun mærkede, hvordan nu hele kroppen også slap. Hun oplevede, at hun var på vej i en ny retning kropsligt, mentalt og følelsesmæssigt. Det var en ny og mærkværdig fornemmelse for hende, fordi hun ikke har prøvet at opleve sig selv i en lignende proces før. Det skulle hun også vænne sig til, men fortalte at det var spændende på en god måde.

Det hang fint sammen for hende i forhold til det, vi arbejdede med. Hun understregede, at hun trivedes i processen og var spændt på, hvor hun var på vej hen. Hun observerede, at hun rykkede meget og at det gik hurtigt.

Det er vigtigt at nævne for forståelsen af processen, at kvinden oplevede den invaderende adfærd som et lille barn, derfor har det haft en afgørende indflydelse på hele hendes identitet og siden den seksuelle identitet, som ikke har haft mulighed for at udvikle sig i naturlige og trygge omgivelser med sunde rollemodeller.

 

I denne session gik vi i dybden med et andet relateret emne, der forstærkede effekten af den primære årsag til, at hun udviklede vaginismen og vulvodynien. Det drejede sig om en anden nærtstående relation, en mand, der aktuelt var i klientens liv. Med en bestemt adfærd fremprovokerede han nogle af de samme ømme punkter hos M.. I den forbindelse forløste vi et par chok, som blokerede for en udvikling/ændring i hele processen.

Vi rundede sessionen af med at etablere og integrere M.s værdisæt omkring hendes seksualitet, så hun ikke blot var bevidst om den mentalt med sit hoved, men også mærkede den med hele kroppen og bar den med sig, så den blev omdannet til en naturlig del af hendes identitet som kvinde.

Det var altafgørende for at en helbredelse af lidelsen kunne finde sted.

Vi var begge spændte på næste session.

 

17. april 2014 – fjerde session:

Kvinden fortalte, at hun er blevet så afslappet i underlivet, at hun ren faktisk for første gang kunne mærke vulvodynien særskilt. Hun har ikke kunnet skelne mellem vagimismen og vulvodynien før, fordi hendes underliv var så spændt inden forløbet hos mig.

Efter sessionerne var hun ‘udmattet i underlivet’, det skulle have lov til hvile. Hun beskrev oplevelsen som, at hendes underliv begyndte at overgive sig og ‘sammenspille’ med hende.  At underlivet til bunds skulle forstå, at der ikke var nogen fare mere at være så anspændt og lukket af over for. Hun beskrev, at der fortsat skete rigtigt meget med hende mentalt ift. hendes identitet, at hun ikke kun fik erkendelsen af, men også begyndte at opleve sig selv og agere som en moden kvinde med en naturlig ret til et sundt og afslappet forhold til sex.

 

M. og hendes kæreste havde ikke forsøgt samleje i lang tid, fordi de gerne ville have, at den næste gang de forsøgte, skulle være en succesoplevelse.

Største del af den session arbejdede vi videre på etableringen af identiteten med den sunde, afslappede og levende holdning til sex. Udfordringen var at føle sig tryg kropsligt, ikke kun mentalt, – ved at hengive sig og ved at tage styringen.

 

6 juni 2014 – femte og sjette (sidste) session:

Vi arbejdede primært og fortsat med kvindens seksuelle identitet og selvopfattelse. Når man er vant til at opfatte sig selv på en bestemt måde, især helt tilbage fra barndommen, tager det tid, før en redefinition af én selv falder helt på plads. Så det var vigtigt, at vi arbejdede færdig med emnet. Den biologiske konflikt var ikke længere aktiv – det kunne jeg se på M.s kropssprog, som nu var upåvirket og neutral, når vi kom ind på stedmoderen.

M. var forvirret omkring, hvem hun var på områder, hvor hun før var tøvende og afstandstagende i forhold til sex og skulle fra bunden danne en ny forståelse af seksualitet generelt og sig selv som et seksuelt væsen.

Det er en langsommelig proces med ny selvforståelse, fordi hun både kropsligt og mentalt skulle kunne følge med i de grundlæggende ændringer, der skete med hende. Det, vi behandlede i terapien, arbejdede nu selv og det tog sin tid. I terapien hjalp vi det på vej og udbyggede yderligere fundamentet for, hvem hun var.

 

Det, at hun ændrede sig, havde selvfølgelig også en indvirkning på hendes kæreste. Han skulle have tid til at forholde sig og falde til på en ny måde i forhold til, hvordan M. nu var over for sig selv, over for ham og sine omgivelser. I det store hele, ændrede det deres identitet som par. Det var ikke underligt, at han også var forvirret over hendes forandring og ny fremtoning.

 

M. fortalte, at hun generelt udover at være mere tryg ved sig selv og sine omgivelser, endelig mærkede, at kroppen/underlivet samarbejdede med hende. Før følte hun, at underlivet levede sit eget liv, havde kontrollen og gjorde, som det synes.

Det store gennembrud fysisk var, at hun for første gang kunne give sig hen til fysioterapeutisk behandling, hvor fysioterapeuten masserede bestemte muskelgrupper indefra. Samme fysioterapeut hun gik ved, inden hun begyndte forløbet hos mig. Ifølge hende selv havde det førhen været umuligt pga. smerter og frygt for at blive berørt på den måde. Hun understregede dette ved at sige, at det var et faktum, fordi hun lavede undvigelsesmanøvrer og dukkede ikke op til disse aftalte fysioterapeutiske behandlinger. Fysioterapeuten konstaterede, at musklerne i den nedre region og indvendigt var blevet afslappede sammenlignet med perioden inden vores forløb.

M. havde endnu ikke forsøgt samleje med sin kæreste. De var begge i en omvæltning og begge skulle have tid til at finde ind til hinanden igen, så intimiteten kunne komme naturligt for dem. Hun var kun positivt indstillet og var spændt, fordi hun mærkede en klar ændring i forhold til at have sex og have lyst til sex, hvor hun før var tilbageholdende, tøvende og afstandstagende.

Hun lovede mig, at hun vil sende en besked, når den lykkelige begivenhed indtraf.
Endeligt oplyste hun, at hun ikke mærkede noget til vulvodynien mere, og hendes fornemmelse var som før nævnt, at årsagen til vulvodynien var den samme, som fremprovokerede vaginismen.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.