Vrede som ressource

 

Raseri, aggression, hidsighedsanfald  ?

Problemer med vrede eller ”temperament” som det hedder på nudansk er ganske udbredt.

Som terapeut kommer jeg ofte i kontakt med dette problemfelt som vores kultur faktisk har ganske store vanskeligheder ved at tackle. Her tænker jeg ikke bare på det sygelige patologiske ”temperament” som typisk får en diagnose men også det temperament som i mindre skala sagtens kan forstyrre harmonien i kæreste forholdet, i relationer mellem børn og forholdet mellem arbejdskolleger f.eks..

Jeg foretrækker at bruge ordet frustration eller vrede om dette fænomen og min oplevelse er at vrede er en ganske naturlig, legitim følelse som vi faktisk ikke kan undvære uanset hvor ofte den forekommer uhensigtsmæssigt. Vrede er som det røde lys i trafikken – en nødvendig markør af ”her er fare på færde og forholdsregler er nødvendige”.  STOP inden der sker en ulykke.

Vreden i sig selv er altså ikke forkert eller skadelig som vi langt hen ad vejen opdrages til at mene  I meget høj grad i vores ”fredselskende” kultur. Der kan således let ske en dæmonisering af vreden som er yderst skadelig for psyken og som betyder en internalisering af følelsen som ganske ofte ender i depression, handlingslammelse eller misbrug af forskelig art. For hvis man så vender den uvelkomne vrede følelse indad får den ikke et sundt forløb og dermed forkrøbles den.  Andre undgår måske i første omgang at blive skadet (klassekammerater, kærester m.v.) men den pågældende vrede person får den yderligere frustration af at undertrykke /håndtere/fortrænge(?) følelsen af kæmpe frustration. Men hvis følelsen bliver undertrykt forsvinder den ikke af den grund – den blive måske giftig, ondartet – og rammer dermed ofte også i anden omgang de implicerede parter (de andre i klassen, kæresten,  kollegerne)  -denne gang bare på en indirekte facon som så bliver til en yderligere skyld eller selvforagt at bære på for den pågældende. Det er tungt at bære både for børn og voksne.

Vredens kolossale skadevirkning på ofrene er jo tydelig og fortjener virkelig stor opmærksomhed men den reelle omkostning for den rasende, frustrerede som lever sin følelse ud i blindt raseri eller afmagt kræver også bearbejdning og i den grad hjælp. En ting som ofte overses.

Og ja, man kan lære at komme på omgangs højde med sine vrede følelser og begynde at se dem som ressourcer i stedet for som en hæmsko.  Det kræver ”bare” forståelse, fokus og træning ligesom til et maraton for sindet skal trænes præcis som muskler. Og det kræver ikke mindst at man får gjort op med alle sine ubevidste gamle traumer som meget let kommer til at spille en et puds.

Og her har jeg rigtig mange eksempler som anskueliggør og levendegør dette : Eksempelvis den klient som ubevidst kom til at genspille sin alkoholiske fars uoverlagte voldsomme raserianfald mod sig selv som 4 årig og således gentog sin fars destruktive mønster overfor sin kæreste med al sin ubearbejdede kæmpe følelse af svigt og forurettelse som drivkraft men selvfølgelig uden at komme i nærheden af det ønskede resultat : forståelse og omsorg. Det modsatte blev naturligvis resultatet….det hun opfattede i situationen var blot aggressionen og angrebet og var selvfølgelig helt ude af stand til at mobilisere kærlige følelser i forhold til ham. Dette ville kræve en sårbarhed og ærlighed som han slet ikke kunne mønstre i situationen fordi hans egne følelser af svigt var for stærke – præcis ligeså stærke som den 4  åriges forurettelse overfor en så ødelægende vrede som et barn må opleve fra sin berusede, vrede  far. Her er fortrængning næsten den eneste mulige reaktion for barnet. -bare tænk på forskellen i styrkeforholdet eller den volumen som må blæse den 4 årige omkuld… Barnets smerte bliver let fortrængt for det er for svært at rumme.

Men jo mere ubevidst følelsen er jo stærkere rolle spiller den uden at man er sig det bevidst.

–Dog kan man trods alt komme i nærheden af den via terapiens bevidstgørelse og tryghed i den terapeutiske relation eller via drømme som i dette tilfælde.. Drømmene levendegør nemlig smertelige fortrængte følelser af f.eks. barnets afmagt som vi kan nå via terapien så al den energi de binder kan blive fritlagt og behandlet o g komme i spil igen. Det kan en kæreste ikke uden videre hjælpe med alene fordi der er mange andre forhold der spiller ind her. Men det kan også sagtens være præcis i parforholdets trængsler at man bliver klar over hvor stærke de tidligere følelser af forladthed er fordi man netop ofte i parforholdet genspiller barndoms traumerne  - her med kæresten som den vigtige ”anden” som på en eller anden måde skal kompensere for ens egne skærmydsler eller  forladtheds følelser fra fortiden (barndom eller ex- parforhold f.eks.)  Samtidig med at der er helt aktuelle problemer der skal håndteres her – økonomi, arbejdsfordeling, utroskab osv. osv..

Men vreden i sig selv er slet og ret en neutral energi som du ikke kan undvære. Den er drivkraft. Styrke.  Drive. Vreden som energi er det der den der holder dig i live sammen med andre vigtige ting og hvis den ikke fortrænges eller ødelægger dig eller andre er der massiv glæde og energi lige bag.  Vreden er en del af vores selvopholdelsesdrift som både kan beskytte os og kan give os mulighed for nyudvikling hvis ikke vi forpasser chancen for at forstå den. Og det vil i realiteten sige integrere den.  Den skal gerne tilbage i dit personlige energisystem som et naturligt indre flow som skal genoprette balancen i krop og sjæl. Vreden er ligesom ild eller vand. En særdeles nyttig tjener men en forfærdelig herre.

Jeg hjælper dig gerne i den spændende proces via refleksion og øvelser uanset om du er alen eller med en partner…