3-timers samtaler

Skrevet d. 10-6-2015 21:10:10 af Rikke Hvelplund - Psykoterapeut MPF

Jeg er specialiceret psykoterapeut med særlig erfaring i samtaler af 3 timers varighed. Dét betyder, at du altid som ved andre behandlere kan booke en enkelt time hvis det passer dig bedst - men hvis du spørger mig, så er der ingen tvivl om at 3- timers sessioner kan noget særligt.
Når jeg selv er i terapi (som man bør når man er behandler), så spiser jeg min egen medicin igennem samtaler på minimum 2 timer. Når jeg virkelig skal arbejde med problemer i dybden, sådan at jeg går fra hver samtale med en oplevelse at noget for altid er forandret til det bedre, så kan jeg ikke processe hurtigere end at det vitterligt tager to timer at mærke, omsætte, begribe, føle og give slip på det der ikke er sundt og styrke det der skal blive godt og helt. Jo, jeg kan nå langt på en time - jeg når bare et spadestik længere på to eller tre.
De klienter jeg indtil nu har haft melder tilbage, at de nyder fordybelsen, at de mærker overraskende forandringer hurtigt og at de foretrækker minimum to timer ad gangen. Alle forløb special designes - meningen er jo at få det godt så hurtigt som overhovedet muligt. Nogle gange er 3-5 tre timers blokke nok, derefter måske bare opfølgende samtaler på en time. Når en udviklende proces er sat godt i gang, har den det med at forstærke sig selv uden meget støtte fra mig.
Er det din tur nu?

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.