5 gode råd til, hvordan du undgår stress efter din sommerferie.

Skrevet d. 6-8-2017 13:44:19 af Jim Dane - Coach, Stresscoach, Mentaltræner, Business coach, Teamcoach, Masterstresscoach

Måske kender du også til det...: Du har ferie, men er ikke helt nærværende selv om du nu kan bytte arbejdstid ud med ferietid. Du går og spekulerer, måske endda bekymrer dig, hvilket naturligt nok kan skabe uro i din krop. Desuden virker bare tanken om at komme til på arbejdet fuldstændig uoverkommeligt på dig. Før jeg kommer til de 5 gode råde, skal du vide... I mit arbejde som stresscoach er jeg desværre ofte vidne til, at folk i forbindelse med deres ferie rammes af stress. En af grundene er bl.a., at de tænker på al det arbejde, der ligger og venter på dem, når de kommer tilbage fra deres sommerferie.

For når de er tilbage, skal de igen levere et stykke arbejde, og der stilles krav til dem, som de ikke på forhånd ved, om de kan indfri. Det kan let blive til tanker, der ender i en negativ spiral og manglende nærvær. Sådan behøver det ikke at være.

Lad os derfor se nærmere på, hvordan du kommer bedst muligt i gang på jobbet efter endt ferie: De 5 ​ gode​ råd til at undgå stress efter din sommerferie:

RÅD #1
Din første arbejdsdag er til dig selv
Din første arbejdsdag skal du booke til dig selv. Undgå derfor at sige ja til møder, og hav i stedet fokus på at danne dig et overblik over og planlægge dine arbejdsopgaver. Tjek dine e-mails, evt. anden post og dine telefonbeskeder.

Prioritér så vidt muligt arbejdsopgaverne efter hvad der giver dig energi, er sjovest og nemmest at komme i gang med, dvs. ikke hvad der nødvendigvis er vigtigst. Hvis du har nogle lidt svære og komplekse opgaver, så lad dem ligge til ugen efter.

Prioritér også dagen på at få talt med dine kolleger, så du er opdateret på, hvad der er sket, mens du var på ferie.

RÅD #2
Begynd din arbejdsuge på en onsdag
Du giver dig selv en rolig og blid start samt en kort arbejdsuge, når du begynder dit arbejde på en onsdag.

RÅD #3
Du er bagud, acceptér det
Der ligger ulæste mails i dine indbakke, og måske også uåbnet post på dit skrivebord. Desuden skal du opdateres på en del, når du er tilbage på jobbet. Acceptér, at du er bagud, sådan er det for alle, der møder efter en god, lang sommerferie. - Det kan simpelthen ikke være anderledes - med mindre altså du har arbejdet i din ferie...

RÅD #4
Sæt din e-mail på autoreply
Du kan også vælge at fortsætte med din autoreply, men ændre teksten i autosvaret, så du får tid til at samle op på tingene. Ordlyden kunne f.eks. være:

Tak for din e-mail.
Jeg er lige vendt tilbage fra en dejlig ferie, og er nu i fuld gang med at gennemgå mine mange e-mails.                                                      Såfremt du har noget, der haster er du velkommen til at ringe på min mobil XXXXXX.          Tak for din tålmodighed. RÅD #5 Hold dig fra overarbejde Du kunne måske være fristet til at bruge et par ekstra timer eller mere på dine første dage lige efter ferie, så du på denne måde kommer til bunds i dine arbejdsopgaver. Det er en dårlig idé, hold dig i stedet til en almindelig arbejdsdag, for på den måde får du en langt roligere og blødere overgang fra ferie til arbejde. Du vil ikke opleve det så voldsomt, tungt eller krævende at komme i gang igen, hvilket på den lange bane vil aflastet dig, og give dig mere energi og overskud til at igen at være tilbage på jobbet. Ha' en stressfri dag De bedste hilsener Jim Stresscoach

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.